Nu svarer jurist: Er det ulovligt, når Pride-fest udelukker hvide og heteroseksuelle?

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Er det ulovligt at afholde en Pride-fest, hvor hvide og heteroseksuelle ikke må deltage? Nu kommer en juridisk ekspert med sin vurdering.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Tidligere på ugen kunne Indblik og en række andre medier berette om, hvordan Nørrebro Pride forbød hvide og/eller heteroseksuelle personer at deltage i deres åbningsfest.

Samtidig er hvide og heteroseksuelle forvist til at gå bagerst i det Pride-optog, som arrangørerne planlægger at afholde lørdag.

Det skriver arrangørerne bag Nørrebro Pride helt åbent i deres “guidelines” for arrangementet, men de vil hverken overfor Indblik eller andre medier forklare eller forsvare sig.

Læs mere om sagen her.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Nbro Pride (@nbropride)

Nørrebro Pride er en alternativ Pride-fest, og har som sådan ingen direkte sammenhæng med den officielle og noget større Copenhagen Pride.

Men Copenhagen Prides forperson, Lars Henriksen, har fortalt, at de to Pride-fester eksisterer i “samklang med hinanden”, ligesom han også har kaldt tiltaget med at forbyde hvide og heteroseksuelle adgang for “glimrende” overfor DR.

Er det overhovedet lovligt?

Sagen har skabt massiv debat, og flere har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er lovligt at forbyde folk at deltage alene på baggrund af deres hudfarve og seksualitet.

Berlingske har interviewet Nanna Margrethe Krusaa, der er jurist, chefkonsulent og teamleder ved Institut for Menneskerettigheder, for at få svar på netop det spørgsmål.

Nanna Margrethe Krusaa arbejder især med etnicitet og ligebehandling.

Hun fortæller til Berlingske, at det er svært at afgøre, om Nørrebro Pride gør noget ulovligt. Det afhænger bl.a. af, om arrangementet er offentligt tilgængeligt, og hvordan forskelsbehandlingen konkret finder sted.

– Men det lugter lidt af diskrimination, medgiver Nanna Margrethe Krusaa dog.

Havde der været tale om fx en natklub, havde en sådan forskelsbehandling, som Nørrebro Pride gør sig skyldige i, været klart ulovlig.

Men som det er nu, vil det i sidste ende være op til Ligebehandlingsnævnet eller domstolene at afgøre, om det er lovligt eller ulovligt, fortæller hun.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.