Fra 1. januar kan en række ytringer nu resultere i hele to års fængsel.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Tirsdag vedtog et bredt flertal i Folketinget, at straffelovens paragraf 266 b – den såkaldte “racismeparagraf” – skal udvides til også at omfatte ytringer, der “forhåner” eller “nedværdiger” personer på baggrund af handicap eller “kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika”.
Den nyvedtagne lovændring sigter efter at give en “styrket beskyttelse af lgbti-personer (den internationale fællesbetegnelse for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og personer født med variationer i kønskarakteristika, red.) mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer samt beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer”.
Straframmen for ytringer, der er omfattet af denne nye lovændring, er helt op til to års fængsel.
Lovændringen kommer efter længere tids tilløbstagen fra den socialdemokratiske regering, hvor først forhenværende ligestillingsminister Mogens Jensen og nuværende mand på samme post, Peter Hummelgaard, især har advokeret for lovændringen som en beskyttelse af transpersoner mod “hadtale”.
Udvidelsen af racismeparagraffen blev støttet af alle partier i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.
Tilføjelsen til paragraf 266 b indgik som en del af en større pakke af lovændringer, der også skærper straffen for forskelsbehandling og “hadforbrydelser” mod lgbti-personer.
Ligestillingsminister Peter Hummelgaard gav tirsdag i et Facebookopslag udtryk for, at han var “rigtig glad” for den brede opbakning til lovændringerne.
Allerede sidste år, da daværende minister Mogens Jensen varmede op under den nye indskrænkning i ytringsfriheden, lød der advarsler fra adskillige ytringsfrihedseksperter.
– Det her er et eksempel på, at identitetspolitik i høj grad er med til at begrænse ytringsfriheden, lød det f.eks. fra Jacob Mchangama, direktør i den retspolitiske tænketank Justitia, i et interview med Kristeligt Dagblad.
Generelt har racismeparagraffen også længe været genstand for kritik fra ytringsfrihedstilhængere.
Paragraffen er dog løbende blevet udvidet til at omfatte stadigt flere ytringer, ligesom antallet af domme efter paragraffen har været markant stigende i de senere år.
Før udvidelsen, der blev vedtaget tirsdag, lød paragraffens indhold ifølge danskelove.dk som følger:
– Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
– Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Blandt de mest kendte domme efter racismeparagraffen er bl.a. dommen mod stifter af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup, der ad flere omgange i 90’erne og 00’erne blev idømt fængselsstraf for ytringer, hvor han f.eks. kaldte muslimer for “verdensforbrydere”.
I nyere tid har særligt flere domme efter racismeparagraffen mod partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, vakt opsigt og skabt debat.
I en af disse sager, hvor der yderligere indgik en række andre forhold end overtrædelse af racismepagraffen, blev Paludan idømt tre måneders fængsel, hvoraf de to var betinget.
