Hvis regeringen vil, kan 100.000 danskere snart slippe for topskat. Samtidig viser nye beregninger, at det kun vil øge uligheden marginalt.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Som bekendt har danske virksomheder – især i serviceerhvervet – i månedsvis været i akut mangel på arbejdskraft.

For at øge arbejdsudbuddet, og dermed komme problemet til livs, gik Konservative og Radikale i slutningen af august i år sammen på tværs af midten. 

Her kom de to partiet med en reformpakke, der indeholdt et forslag om at hæve topskattegrænsen med knap 44.000 kroner. Et forslag der vil gøre, at 100.000 danskere slipper for at betale topskat.

Forslaget blev på daværende tidspunkt kritiseret for at være ”møghamrende uretfærdigt”, da man måtte forstå, at det vil øge uligheden i samfundet. Især Enhedslisten og Dansk Folkeparti var ikke begejstrede over forslaget.

– Der er intet stille og roligt over det her. Det er totalt på månen og klassisk, stålblå politik, som øger uligheden og skævvrider vores samfund. Det er møghamrende uretfærdigt, sagde Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen til Berlingske.

Men påstanden om at forslaget vil øge uligheden og dermed skævvride samfundet er langt fra rigtig. Det viser nye beregninger fra tænketanken CEPOS.

Disse beregninger viser nemlig, at hvis man hævede topskattegrænsen med 44.000 kroner, vil det have så godt som ingen effekt på uligheden.

Gini-koefficienten vil nemlig kun stige med 0,1 procentpoint. 

Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for graden af ulighed i et samfund. Hvis alle borgere i et land havde samme indkomst, ville Gini-koefficienten ligge på 0. Hvis kun én person havde al indkomsten, ville den ligge på 100.

En stigning i Gini på 0,1 procentpoint er således meget lav. Især hvis man betragter andre tiltag fra den nuværende socialdemokratiske regering, som tilsammen har fået Gini-koefficienten til at stige med 0,8 procentpoint.

Eksempelvis har stigningen i tobaksafgiften øget uligheden mere, end en højere topskattegrænsen vil gøre. Alene det tiltag øgede nemlig Gini-koefficienten med 0,15 procentpoint.

Forslaget om den højere topskattegrænse vil i øvrigt også øge arbejdsudbuddet med 2.100 personer, viser beregningerne.

Disse beregninger får cheføkonom hos CEPOS, Mads Lundby Hansen, til at komme med en klar opfordring til regeringen.

– Jeg mener ikke, at politikerne skal lade sig begrænse af den matematiske ulighed. Vi er blandt de lande i verden, der har mindst ulighed. Vi står i en akut situation med mangel på arbejdskraft, og så er det relevant at øge topskattegrænsen, som er det mest effektive skatteinstrument til at øge arbejdsudbuddet, forklarer Mads Lundby Hansen til Berlingske.