Nye tal afslører: Regeringen lever ikke op til centralt løfte om at bekæmpe ulighed

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen har fra start haft som mærkesag at bekæmpe økonomisk ulighed. Men i løbet af regeringens første fulde år ved magten er uligheden steget, viser nye tal.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Da Socialdemokratiet anført af Mette Frederiksen og med Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i ryggen kunne sætte sig på regeringsmagten efter folketingsvalget i 2019, blev bekæmpelse af ulighed fra start slået fast som et vigtigt fokusområde.

I det forståelsespapir, som regeringen og dens støttepartier udformede i 2019, er ordet “ulighed” da også nævnt hele seks gange.

Men selvom bekæmpelse af ulighed således har været en af mærkesagerne for regeringen, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at uligheden faktisk er steget i det første hele regeringsår, hvor Mette Frederiksen har været statsminister.

Disse tal viser bl.a., at gini-koefficienten (et mål for graden af ulighed i indkomstfordelingen i samfundet, red.) er steget under den socialdemokratiske regering – fra 29,6 i 2019 til 29,7 i 2020.

Denne stigning er bemærkelsesværdig, lyder det fra tænketanken CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen.

– I de røde partiers forståelsespapir er der meget fokus på bekæmpelse af ulighed. Men man må konstatere, at i Mette Frederiksens første år som statsminister, 2020, der stiger uligheden, siger han til Indblik og fortsætter:

– Det skal bl.a. ses på baggrund af, at aktiekurserne er steget markant og at der i 2020 blev udbetalt betydelige feriepenge til de ca. 3 millioner danskere, der er i beskæftigelse. 

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det er den halvdel af danskerne med de højeste indkomster, der har haft den største fremgang i indkomsten, mens Socialdemokratiet har haft regeringsmagten.

Igen er det udbetalingen af feriepenge, der spiller en rolle, forklarer Mads Lundby Hansen.

– Det skyldes især udbetalingen af feriepenge, der tilfalder den del af befolkningen, der har haft højest indkomst. Top 10 procent i indkomstfordelingen har ikke haft så stor stigning i indkomsten som 6. til 9. decil. Det skyldes bl.a., at de selvstændige, som udgør en stor del af top 10 procent, ikke havde opsparet feriemidler og dermed ikke fik udbetalt feriepenge.

Grafik: Danmarks Statistik

Ifølge Mads Lundby Hansen vil den førte politik under regeringen også på længere sigt øge uligheden i Danmark.

Det er der især én grund til, lyder det.

– På længere sigt øger Mette Frederiksens politik også uligheden ifølge S-regeringens økonomer i Finansministeriet. Det skyldes især de højere tobaksafgifter, som rammer personer med lave indkomster relativt hårdt.

Ginikoefficienten er det mest udbredte mål for økonomisk ulighed i et samfund.

Koefficienten er 0, hvis indkomsterne er perfekt ligeligt fordelt og er omvendt 100, hvis én person havde alle indkomsterne. 

Hvis den procentvise vækst er højere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, vokser gini-koefficienten uanset, at alle har oplevet en indkomstfremgang.

Det er nøjagtig dette, der er sket i Danmark i 2020. Alle indkomstlag har oplevet vækst i indkomsten, men da indkomsten procentvis er vokset lidt mere i toppen af indkomstfordelingen end i bunden, er gini-koefficienten steget.

[adning id="17957"]

Fik du læst?