Nyt mullah-kritisk magasin fra Charlie Hebdo på gaden i dag

Demonstranter bliver skudt, nogle bliver hængt og modstanden mod regimet i Iran er ved at stilne af - statsterror virker. I dag udkommer et ekstranummer fra de modige franskmænd.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Charlie Hebdo udgav 4. januar et blad med støtte til demonstranterne i Iran. Det var i form af et nummer med en række karikaturtegninger af Irans øverste leder ayatollah Ali Khamenei. Mullaherne blev ikke begejstrede. Karikaturerne af deres øverste leder – som blev offentliggjort i sidste uge – fik ikke smilene frem. Selvironi har aldrig været undertrykkeres styrke, især ikke på den religiøse fløj. I dag er der så et opfølgende nummer af Charlie Hebdo på gaden.

Demonstrationerne mod det islamiske regime startede, efter den 22-årige Mahsa Amini mistede livet i det iranske moralpolitis varetægt 16. september. Hun blev anholdt af det islamiske moralpoliti, fordi en del af hendes hår var synlig under hendes hijab.

Grunden til at Charlie Hebdo i sidste måned lancerede en konkurrence om at producere karikaturer af Irans øverste leder, Ali Khamenei, var ønsket om at vise støtte til de iranske mænd og kvinder, der risikerer deres liv for at forsvare deres frihed mod det teokrati, der har undertrykt dem siden 1979.

Det var også en påmindelse om, at årsagerne til, at Charlies tegnere og forfattere blev myrdet for otte år siden stadig er aktuelle: De, der nægter at underkaste sig religiøse diktater, risikerer at betale med deres liv.

Sidste uges tegninger blev offentliggjort som en del af en særudgave dedikeret til protesterne i Iran, et nummer, hvormed avisen ønskede at markere årsdagen for al-Qaeda-angrebet, som de var ofrer for den 7. januar 2015, da en ekstremist brød ind på redaktionen og dræbte 12 personer.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af særnummeret fra i år meddelte de iranske myndigheder, at de som svar på denne fornærmelse lukkede ​​Det Franske Institut for Forskning i Iran. Søndag var ca. 50 iranere også samlede foran Den franske Ambassade i Teheran for at brænde franske flag af i protest mod avisen. Charlie Hebdo`s tegninger blev ligeledes fordømt af Hizbollah, den pro-iranske bevægelse i Libanon. Frankrigs autoriteter med præsident Macron i spidsen forsvarer publikationens ret til at ytre sig.

Reaktionen fra Iran er til at forstå. Hossein Salami – chef for Revolutionsgarden – meddelte:

“Før eller siden vil muslimer hævne sig på de ansvarlige fra Charlie Hebdo for at have offentliggjort tegneserier, der gør grin med vores leder Ali Khamenei – I kan arrestere dem af vore, der hævner jeres fornærmende adfærd, men I kan ikke rejse de døde!”

I det nye nummer, der findes i franske aviskiosker og andre steder fra i morgen, bliver Khamenei gentagne gange hånet med henvisning til de tragiske henrettelser af demonstranter, der er hængt i Iran.

I forhold til de tegneserier, der forårsagede angrebet på Charlie`s redaktion for 8 år siden, er der noget nyt – det er ikke længere islams profet Muhammed, der portrætteres, men Irans øverste leder – Ali Khamenei. På den baggrund mener direktøren for Charlie Hebdo – Laurent Sourisseau – at Khamenei kan man tegne så meget man vil.

Det er nok ikke tilfældet: Teherans regime truer med hårde reaktioner og har tilkaldt den franske ambassadør…

Fakta om Charlie Hebdo

Charlie Hebdo er et fransk satirisk tidsskrift, der er udkommet siden 1970. Tidsskriftet fik international opmærksomhed i januar 2015, da hovedkvarteret i Paris blev angrebet af islamistiske terrorister, hvilket resulterede i, at 12 mennesker blev dræbt, heriblandt flere af avisens tegnere.

Angrebet kom som reaktion på avisens offentliggørelse af tegneserier, der forestiller profeten Muhammed.

Denne begivenhed udløste udbredte nationale og internationale demonstrationer i solidaritet med ofrene for forsvaret af presse- og ytringsfrihed.

Charlie Hebdo har en historie med at udgive kontroversielt materiale, herunder satiriske skildringer af politiske og religiøse personer, og har været genstand for adskillige retssager og andre former for kontroverser gennem årene.

[adning id="17957"]

Fik du læst?