Økologisk planteavl forurener klimaet lige så meget som konventionelt

Det konstaterer en international videnskabelig undersøgelse med deltagelse fra Aarhus Universitet. Samtidig får økologiske landmænd langt større tilskud.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Økologisk planteavl forurener klimaet lige så meget som konventionelt

Det konstaterer en international videnskabelig undersøgelse med deltagelse fra Aarhus Universitet. Samtidig får økologiske landmænd langt større tilskud.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
”Udledningen af nitrat (NO3) og lattergas (N2O) fra dyrkningen af markerne har betydelig negativ indflydelse på klimaet og miljøet. Skønt disse miljøbyrder er mindre pr ha i økologiske landbrug end i konventionelle brug i gennemsnit, så er udledningen pr. produceret enhed stort set den samme i økologisk som i konventionelt landbrug.”
Sådan står der i dansk oversættelse i sammendraget til en videnskabelig undersøgelse, som er lavet af forskere på en lang række universiteter i Norge, Sverige, Polen, Schweiz, Spanien, USA, Storbritannien og Danmark. Fra Danmark har professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, deltaget. Undersøgelsen har den engelske titel ’Reviews and syntheses: Review of causes and sources of N2O emissions and NO3 leaching from organic arable crop rotation’.
“Hvis økologisk landbrug skal bevare sit mål om at være miljø- og klimavenligt, må man gøre noget ved denne udledning,” hedder det videre i sammendraget. Og i forskningspapiret diskuteres efterfølgende, hvordan det eventuelt kan lade sig gøre.
Kritiker: Økologi favoriseres
Agronom Poul Vejby-Sørensen, som er faglig konsulent for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, er skeptisk over for undersøgelsen, som han mener er ”for venlig” over for den økologiske produktion: Han siger:
”Hele opgørelsen af temaet ’økologisk versus konventionel produktion’ er temmelig subjektiv.
”Det er så endt med, at studiet er ’behersket kritisk’ med en melding om, at de to produktionsformer har samme niveau for klima- og miljøbelastning per produktenhed, hvor førende internationale forskere siger samme niveau for klima- og miljøbelastning per arealenhed – og dermed 50-70 procent højere klimabelastning.”
Poul Vejby-Sørensen fortsætter:
”Forskningen omkring økologi er i betydelig grad ”politisk belastet”. Og forskningen er i sin natur stærkt holdningspåvirket. Den politiske vinkel påvirker arbejdet langt ind i Klimarådet, hvor den eneste landbrugsekspert er ansat på Aarhus Universitet og tændt af den økologiske flamme. Der har været samme problemer med økologiforskning i andre lande – bl.a. Storbritannien (Newcastle University).”
Poul Vejby-Sørensen minder om den tidligere anvendte tabel fra svenske forskere:[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7651″ img_size=”742×440″][vc_column_text]Og resultaterne fra Chalmers Universitet, Göteborg:[/vc_column_text][vc_single_image image=”7652″ img_size=”968×665″][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Økologiens særlige status
Diskussionen om økologiens klimapåvirkning er interessant, set i lyset af den særlige status politikerne har tildelt økologi i Danmark.
I 2018 aftalte den daværende borgerlige regering med Dansk Folkeparti at afsætte 1.005 millioner kroner til tilskud til de landmænd, som ønskede at omlægge til økologi. Der er også tilskud til markedsføring af økologiske produkter. Ifølge en redegørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet fra februar 2019 er der siden 2011 brugt 5.080 millioner af skatteydernes penge på at få flere økologiske produkter frem til forbrugerne.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7653″ img_size=”1023×297″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Og den nuværende regering har som mål at fordoble det økologiske areal i Danmark.
En økologisk heltidslandmand fik i 2018 godt 300.000 kr. mere i offentlige tilskud end en landmand, som driver et konventionelt, videnbaseret landbrug. Det viser tal fra Danmarks Statistik. En landmand, som driver konventionelt landbrug, fik i gennemsnit 500.112 kr. i støtte i 2018. En økologisk landmand fik 808.300 kr. En forskel på 308.188 kroner eller 62%.
Det skyldes, at økologen dels får ”normal” støtte ligesom den konventionelle landmand, men dertil nyder han godt af særlige økologiske støtteordninger. Især batter økologitilskuddet på 228.574 kr., som økologerne får som kompensation for, at de er pålagt en række restriktioner under dyrkningen af deres afgrøder. Eksempelvis at de ikke må bruge handelsgødning.
Økologiske produkter ikke sundere
Økologerne har politisk medvind, selvom økologiske produkter i virkeligheden ikke er sundere end konventionelle produkter. Dette kom konkret til udtryk i en dom ved Tingsrätten i Stockholm for et par år siden, hvor retten pålagde COOP at ændre sin markedsføring om, at økologiske varer var sundere end konventionelt producerede varer. Det var der intet bevis for, sagde retten. Forskning på Aarhus Universitet har heller ikke fundet belæg for, at økologiske fødevarer er sundere end konventionelt producerede danske fødevarer.
Der findes nemlig ikke målemetoder, som kan adskille et økologisk produkt fra et konventionelt produceret produkt. Men en af de ting, man kan måle, er sprøjteresterne i produkterne. Det gør EU-institutionen EFSA (European Food Safety Authority) en gang om året.
Senest fandt man spor af 150 sprøjterester i økologiske produkter. Danske økologiske landmænd har tilladelse til at bruge 40 forskellige kemikalier i deres produktion, herunder kobber og svovl. Men I Danmark måler man kun for et sprøjtemiddel, Spinosad. Så derfor ved køberne faktisk ikke, om der er kobber- og svovlrester i danske økologiske produkter. Den hyppigste rest i EFSA’s undersøgelse af økologiske produkter var netop kobber.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2510″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2947″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5507″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?