[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Øremærket barsel vil øge statens provenu, men koste familiernes frihed

Det skæpper i statskassen at indføre øremærket barsel til fædre, lyder det fra Beskæftigelsesministeriet. Specialkonsulent ved CEPOS advarer dog om statssanktioneret ensretning af landets børnefamilier.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Den hyppigt tilbagevendende diskussion om øremærket barsel til mænd er igen blevet aktuel, efter at Folketingets Ligestillingsudvalg i februar bad beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om svar på, hvordan ordningen vil påvirke det statslige provenu. Beskæftigelsesministeren har i starten af maj fremlagt sit ministeriums bud på de forventede provenuvirkninger af en øremærket barselsordning til fædre.
Ligestillingsudvalget har bedt Beskæftigelsesministeriet om at regne på tre forskellige modeller: I den første model får hver forælder 9 ugers øremærket barsel og 30 ugers forældreorlov til deling. I den anden model har mor krav på 14 ugers barsel og far 9 uger, mens der er 20 ugers forældreorlov, og endelig kan begge forældre i den tredje model holde 14 ugers barsel, mens der stadig er 20 ugers forældreorlov.
Ministerens svar til Ligestillingsudvalget viser, at samtlige modeller formodes at få positive effekter på de offentlige finanser, uanset hvordan fædrene tager imod muligheden for at tage barsel.
Hos den borgerlig-liberale tænketank CEPOS råber specialkonsulent Jonas Herby dog vagt i gevær. De økonomiske gevinster kan ikke opveje det frihedstab, der uvægerligt følger med, når staten vil bestemme, hvordan borgerne indretter deres liv, mener han.
Intet solidt evidensgrundlag
Mens de to første modeller giver en negativ arbejdsudbudseffekt, hvis fædre benytter sig af muligheden for at tage den fulde øremærkede barsel, udlignes effekten i en vis udstrækning af, at flere kvinder følgelig vil tilbringe kortere tid på barsel og dermed vil koste mindre i barselsdagpenge. Samtidig vil skatteindtægterne stige, i takt med at flere kvinder vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet efter endt barsel.
Selv hvis mændene udnytter den øremærkede barselsperiode til fulde, vil udgifterne mere end opvejes af de indtægter fra skatter og afgifter, som kvinderne genererer som del af arbejdsstyrken. Allerbedst vil statskassen dog have det, hvis fædrene helt undlader at benytte sig af den øremærkede barsel, mens kvinderne som følge af ordningen tvinges til at tage kortere barsel.
Beskæftigelsesministeren tager sig dog en række forbehold for udregningerne. Dels er der ikke noget solidt evidensgrundlag for størrelsen af adfærdsvirkningen hos fædrene, og det er derfor ikke til at sige noget om, hvor mange mænd vil benytte sig af ordningen og i hvilken udstrækning. Af samme grund er de enkelte modeller inddelt i scenarier, hvor fædrene tager henholdsvis fravælger barsel, tager halv barsel eller den fulde periode.
Peter Hummelgaard anerkender derudover, at beregningerne er ”behæftet med betydelig usikkerhed”, ligesom det forudsættes, at 85 procent af fædrene har løn under barsel og derfor ikke vil ligge staten økonomisk til last.
Staten fremmer en bestemt måde at leve på
Selvom det tilsyneladende kan vise sig at være en overskudsforretning at indføre den øremærkede barsel, møder ideen om statslig dikteret barsel ikke ubetinget opbakning.
I tænketanken CEPOS har man tidligere opponeret mod øremærket barsel, og det ændrer de nye beregninger ikke på. Skepsissen har imidlertid mindre at gøre med økonomien i forslaget og mere med de implikationer, forslaget om øremærkning fortsat har for familiernes frie valg, fortæller specialkonsulent hos CEPOS Jonas Herby:
”Der er et helt generelt problem i mange af de måder, man laver overførsler på. Man fremmer en helt bestemt måde at leve sit familieliv på. Folk har frit valg og kan leve deres familieliv, som de har lyst til – den ene kan satse på karrieren, og den anden kan gå hjemme – men man gør det dyrere for familierne at vælge at leve på en anden måde end den, som staten ønsker at fremme,” siger Jonas Herby.
”Nu søger staten at fremme en situation, hvor både mor og far er på barsel. Men hvis nu ikke familierne har lyst til det, bliver de ramt økonomisk.”
Jonas Herby anerkender, at statskassen kan have gavn af at indføre ordningen, men det er ikke nok til at vinde ham over. Dertil vejer hensynet til de enkelte familier for tungt, fortæller han.
”Staten ser ud til at vinde på det, og for samfundet som helhed er det få hundrede mennesker, vi taler om i alle scenarierne. Men for den enkelte familie kan det godt være et problem, hvis moren drømmer om at have så lang tid som muligt med barnet, men familien nu mister de her 9 ugers barsel. Noget, de betaler til over skatten.”
Betaler regningen, men får intet for den
I det hele taget mener Jonas Herby, at staten gør meget for at ensrette børnefamiliernes hverdag, hvad han også før har bemærket. Øremærket barsel vil være endnu et skridt i den forkerte retning.
”Man styrer hele tiden familierne ind på at leve på en helt bestemt måde. Folk, som gerne vil holde deres børn hjemme længere end andre, bliver hårdt ramt, for de skal jo i løbet af deres liv betale til, at staten giver støtte til barsel og til daginstitutioner. Den regning kan forældrene ikke undgå at betale, men de får ikke noget for den, hvis de for eksempel holder deres børn hjemme til de er tre år,” siger han og bemærker, at det ikke kun er gennem økonomiske tilskud, at staten ’nudger’ småbørnsforældrene.
”Samtidig er der topskat, som gør det ufordelagtigt at satse på én karriere. Det er bedre at sprede lønnen ud på to forskellige indkomster. Man presser folk til at leve i familier, hvor børnene går i daginstitution, og begge forældre er i arbejde, for hvis ikke du lever sådan, bliver du ramt hårdt økonomisk.”
Fremfor at fremme bestemte måder at indrette sit liv på, bør staten give familierne de bedste betingelser for at indrette sig efter deres egne præferencer, mener Jonas Herby. Det gælder også for fordelingen af barsel.
”I stedet for at gå ind og øremærke noget til faren, skal man fjerne de dele, der er øremærket kvinden. Det må være op til familierne at styre, hvordan de vil gøre det. Hvis man vil give manden nogle nye rettigheder, kan man eventuelt sige, at faren har ret til barsel, men kan give den videre til moren. Men det bedste er i min optik at stille familierne helt frit.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4231″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4709″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7267″][/vc_column][/vc_row]