Portland: Klimaet kender ikke landegrænser

Klimafolkemøde: Aalborg Portland håber at få nogle nuancer ind i en meget udfordrende klimadebat, fortalte direktør Michael Lundgaard Thomsen på Klimafolkemødet i Middelfart.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Portland: Klimaet kender ikke landegrænser

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Klimafolkemøde: Aalborg Portland håber at få nogle nuancer ind i en meget udfordrende klimadebat, fortalte direktør Michael Lundgaard Thomsen på Klimafolkemødet i Middelfart.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Landets største enkeltstående udleder af CO2 var inviteret til at forklare sig over for Klimafolkemødet i Middelfart. Aalborg Portlands Michael Lundgaard Thomsen, tog imod invitationen, og cementfabrikkens direktør sad derfor torsdag ud på eftermiddagen i samtale med Peter Møllgaard, formand for Klimarådet og i sit civile job dekan ved Maastricht University School of Business.
Det oplagte emne var grønne afgifter. Klimarådet ser gerne en høj CO2-afgift som en hovedvej til at nedsætte den danske udledning efter politikernes ambitioner. Men industrien er mildest talt ikke begejstret for den idé. Information-journalisten startede med at spørge, om ikke Portland gik ind for princippet om, at forureneren betaler? Ja, i princippet, svarede direktøren.
”Problemet med ’forureneren betaler’, er, at det er mest meningsfuldt i et lukket system. I dag kunne vi godt indføre det system, hvor de afgifter, som man pålægger cementproduktion, så går videre til de danske forbrugere. Men vi bliver så udsat for konkurrence, i og med at de varer, vi importerer, vil ikke være udsat for det. Derfor foretrækker vi, at man løser det her problem som minimum på europæisk plan.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”9157″ img_size=”full” add_caption=”yes”][vc_column_text]Peter Møllgaard fra Klimarådet var overvejende enig, med tilføjelsen at:
” Vi kan godt se, at hvis vi gør det ensidigt i Danmark, får vi det, som hedder lækageeffekten, hvor vi derfor kan være nødt til at fravige ’forurereneren betaler’, for hvis det kun gik ud over Aalborg Portland, ville også danske forbrugere importere cement fra udlandet.”
Møllgaard foreslår, at virksomheder her kan få et bundfradrag, der sikrer fortsat konkurrenceevne, og at forbrugerne så kan betale afgifter af cement, uanset om den kommer fra Portland eller udlandet. Det vil gøre, mener Møllgaard, at virksomhederne vil kunne sænke deres udledning uden at knække over. Michael Lundgaard Thomsen ville gerne uddybe nogle af problemerne for hans virksomhed teknisk set.
”Bare lige for at sætte det i perspektiv kommer halvdelen af vores CO2-udledning fra de råstoffer, vi bruger, fra kridt, der indeholder enormt meget kul, der frigiver sig. Og så er der nogen, der spørger, kan vi ikke lave cement af et andet materiale, men det kan vi altså ikke.”
Der er ting, som Aalborg Portland ser på. Men problemet er med andre ord, at Portland stadig vil have en stor mængde udledning tilbage, som ikke kan nedbringes ved at skifte til fossile brændstoffer eller lignende. Og så ender det med at være et politisk spørgsmål, om man ønsker cementproduktion i Danmark, eller man ikke gør det.
”Hvordan styrer man så den balance, så vi ikke bare lukker Portland, og alt vores cement bare bliver produceret i Tyrkiet,” opsummerede han, og Peter Møllgaard gentog sin pointe om, at hvis afgifterne nu gælder dansk cement såvel som udenlandsk cement, vil det ikke hæmme konkurrencen. Og så fik cementdirektøren lidt mere modstand fra klimarådsformanden:
”Hvis man læser jeres miljøredegørelse, så er jeres udledninger steget med 27 procent siden 2014 og 54 procent siden år 2000. Selvfølgelig fordi jeres produktion er blevet større, men det ændrer jo ikke på klimaeffekten af det. Så set fra nationens side skal der ske noget, der går hurtigt, også fra jeres side med jeres markante bidrag, og det er jo grunden til, I bliver presset lidt,” sagde Peter Møllgaard og anbefalede CO2-fangst som noget, cementfabrikken måske kunne arbejde med frem til 2030. Det vil sige at deponere CO2 i undergrunden.
”Det kan ikke løbe rundt,” sagde direktøren, der selv har arbejdet med mulighederne i regeringens klimapartnerskaber. Teknologien er der, medgiver han, men det kræver en aftale om afsætningen og især noget transparens i at kunne genkende afgiftsstrukturen fremover, hvis der skal investeres. Så skal man kunne gennemskue perspektivet på længere sagt, inden der kommer milliarder på bordet.
Til slut skulle deltagerne – som det er skik på Klimafolkemødet i Middelfart – komme med to gode forslag på klimaområdet. Cementdirektøren foreslog indsatser for bæredygtige offentlige investeringer. Klimarådsformanden foreslog alle at cykle på arbejde. Ordstyreren spurgte, om Peter Møllgaard ville cykle tilbage til sit arbejde i Maastricht, og så kom der lidt sjov ud af det, selvom emnet ellers var alvorligt nok.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7291″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7714″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8713″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?