Prisen på elektricitet

Bare for få år siden var elprisen ikke noget, man spekulerede ret meget på. Den var altid rimeligt konstant, og de største udsving kom oftest fra regeringens jongleren med nye eller forhøjede afgifter. Denne behagelige tingenes tilstand fik en brat ende i efteråret 2021. Pludseligt så vi voldsomme prisstigninger og -svingninger på både naturgas og elektricitet. Normalt skyder man primært skylden på Ukraine-krigen, men her vil vi grave et spadestik dybere.
Elpriserne i Danmark, 2019-2023. kilde: Grønnere Elforbrug
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Den vedvarende energi i form af vindmøller og solceller er blevet voldsomt udbygget i Europa i de seneste 10 år og da de siges at producere elektricitet meget billigt, burde vi få glæde af det, når vi kigger på elregningen. Men det er svært at få øje på nogen effekt her. Hvorfor?

NordPool

Det kræver en lidt teknisk forklaring for at forstå, hvordan strømpriserne i hele Skandinavien og De Baltiske Lande bliver fastlagt. Det sker gennem det mellemstatslige samarbejde NordPool, hvor aktørerne hver dag mødes og aftaler elpriserne i det kommende døgn. Leverandørerne af strøm oplyser deres priser og mængder, time for time. De tilbudte priser skal svare til leverandørernes marginale omkostninger. Priserne for kul- eller gaskraftværkerne vil således primært afhænge af den aktuelle udgift til brændstoffet. For vindmøller og solceller er prisen i princippet nul, da det ikke koster dem noget ekstra at levere fra dag til dag. Til gengæld vil deres mængder ofte være begrænset af vejrliget. Viser vejrudsigten, at det blæser godt i det kommende døgn, kan vindmøllerne levere en masse, men er det vindstille, kan de ikke levere noget.

På den anden side af bordet sidder elselskaberne, der skal aftage strømmen og distribuere den ud til forbrugerne. De byder ind med de mængder, de forventer at aftage.

Herefter starter processen med at vælge leverandører. Man tager altid de billigste først, dvs. det er vindmøllerne og solcellerne. Hvis de ikke kan levere hele den ønskede mængde (og det kan de meget sjældent), går man videre til de næstbilligste leverandører, det kunne være biomassefyrede kraftvarme-værker. Hvis det heller ikke er nok, går man til f.eks. kulkraftværkerne – og endeligt, hvis det er nødvendigt for at matche efterspørgslen, må man anmode de dyreste værker, gaskraftværkerne om de sidste stumper af leverancerne.

Nu skal man finde priserne på dagens elektricitet – igen time for time. Og her bliver det interessant, fordi reglerne foreskriver, at man skal tage den dyreste pris blandt de udpegede leverandører, og den skal så være gældende for hele leverancen. Filosofien er ikke helt skæv, fordi kun på den måde kan man sikre sig, at f.eks. gaskraftværket får dækket sine reelle omkostninger. Men til gengæld står de øvrige – billigere – leverandører til at score store fortjenester. Allerbedst går det for vindmølle- og solcelle-ejerne, der kan sælge deres strøm til skyhøje priser, langt over deres udgifter.

Prisudregningsmodellen for el i NordPool

Herefter står det klart, hvorfor elpriserne svinger så meget. De er dels afhængige af brændstofprisernes udsving, f.eks. på kul eller gas. Men de afhænger også af, om de dyreste leverandører deltager i leverancerne i de pågældende timer eller dage. Det vil igen i høj grad bero på, hvorvidt der er meget sol eller meget vind den pgl. dag. Man kan således sige, at elpriserne svinger, som vinden blæser.

Udbygning af vedvarende energi

Efterhånden har vi gode erfaringer med, hvad der sker, hvis man satser på at bygge endnu flere vindmøller og solceller. Storbritannien er en ø og afskåret fra det store samarbejde med udlandet. Man har så opbygget en NordPool-lignende konstruktion inden for landets grænser, hvor igen dagens dyreste leverandør fastlægger elprisen. Her har det vist sig, at mere vedvarende energi direkte har ført til højere strømpriser. Årsagen er, at de kraftværker, der skal træde til, når det kniber, får færre og færre driftstimer, og da de har de samme faste udgifter til mandskab og vedligehold, bliver prisen pr. produceret kWh højere og højere. Det er faktisk blevet foreslået at lukke nogle af de ældre værker, men det tør regeringen ikke, fordi så kunne det ende med blackouts i perioder uden vind og sol. Der er så tale om, at værkerne skal have nogle faste tilskud, og de kunne f.eks. finansieres ved forhøjede eltariffer. Men så oplever kunderne jo stadigvæk højere priser.

I ny og næ bliver Storbritannien reddet af import af stjernedyr strøm fra Frankrig, der med sine velfungerende kernekraftværker som regel er i stand til at levere, når der er brug for det. Men hvorfor skulle de sælge strøm til Storbritannien billigt?

Tyskland er et af de andre lande, der er gerådet ud i store vanskeligheder. Tyskerne har lukket de sidste kernekraftværker og installeret solceller og vindmøller, der tilsammen kan producere over det dobbelte af landets forbrug. Det gør de dog sjældent, faktisk producerer de stadigvæk det meste af tiden meget mindre, end hvad der er behov for, og så må kul- og gaskraft supplere forsyningen op. Tyskerne importerer også, bl.a. fra Frankrig og ligeledes fra Danmark, der dog her kun fungerer som transitland for norske og svenske leverancer.

Tyskland og Danmark kappes om hvem, der har Europas højeste elpriser for forbrugerne. De høje priser i Tyskland har bl.a. medført at adskillige energikrævende industrier (aluminium, gødning og keramik) er lukket eller har flyttet produktionen til udlandet. Det har selvfølgeligt kostet arbejdspladser og velstand i det tyske samfund.

Nu kan vi se, at alt det her ikke hænger sammen med Ruslands invasion i Ukraine og den efterfølgende krig. Faktisk var stigningerne i elpriserne allerede begyndt i efteråret 2021 og årsagen er primært den grønne omstilling, lukning af kraftværker og udbygningen med solceller og vindmøller. De har givet en skævvridning af elforsyningen, og den vil kun blive værre, hvis alle de store planer om yderligere udbygning af den vedvarende energi bliver realiseret.

[adning id="17957"]

Fik du læst?