Professor: Grøn grundlov en dårlig idé

Økonomiprofessor Christian Bjørnskov afviser på det skarpeste Grundfos-direktørs ønske om klima og miljø i Grundloven. Det skyldes især problemet med de såkaldte positive rettigheder.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Professor i økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov troede ikke sine egne øjne, da han i søndags læste kronikken i Berlingske, hvor direktør i Grundfos Mads Nipper og landechefen for Boston Consulting Group i Danmark, Anders Fæste, slog til lyd for, at Grundloven skulle ændres for at forpligte danskere og alle fremtidige danske regeringer til at beskytte miljø og klima.
”Min umiddelbare reaktion var, at de to måtte have spist søm eller røget noget sjovt,” skriver Christian Bjørnskov på bloggen Punditokraterne.dk.
Forslaget er inspireret af en lignende grundlovsændring i Norge i 2014, som skal sikre enhvers ret til et sundt miljø og et bæredygtigt klima.
”Det helt overordnede problem er, at Nipper og Fæste ønsker at skrive flere positive rettigheder ind i Grundloven. Som Isaiah Berlin så omhyggeligt forklarede (”The Two Concepts af Liberty”, 1958), er der en fundamental forskel på negative og positive rettigheder,” skriver professor Bjørnskov.
”Mens ytringsfrihed er en negativ rettighed – den sikrer, at ingen har ret til at begrænse andre borgeres ret til at ytre sig offentligt – er retten til grønt hvad-det-nu-er en ret til at nogen gør noget bestemt. Med andre ord er positive rettigheder således altid foranstaltninger, der skaber nogle konkrete forpligtelser i form af, at nogen skal gøre noget for nogle (bestemte) andre, og dermed en ret til overførsel af andres ressourcer (tid, penge, evner etc).”
Christian Bjørnskov hæfter sig ved de to forslagsstilleres vægt i den politiske verden og skriver videre om problemet med at indskrive positive rettigheder i Grundloven:
”I en moralsk forstand rejser det derfor spørgsmålet, om positive rettigheder overhovedet er legitime. Hvilken ret har en flok folk på Christiansborg til at stille krav om, hvordan jeg og andre lever vores helt private liv? I praktisk forstand rejser det også spørgsmålet, om positive rettigheder overhovedet virker efter hensigten, og om der er bivirkninger ved deres indførsel.”
Professor Christian Bjørnskov har faktisk sammen med direktør, cand.jur. Jacob Mchangama, tænketanken Justitia, gennemført et studie, som har undersøgt konsekvensen af at indføre positive rettigheder som retten til uddannelse, sundhed og social sikring.
Bjørnskov og Mchangama fandt ingen evidens for, at f.eks. indførelse af retten til uddannelse påvirkede befolkningens uddannelsesniveau, eller at retten til sundhed gjorde noget ved befolkningens faktiske sundhed. Resultatet blev offentliggjort i april-nummeret af American Journal of Political Science.
Nipper og Fæste argumenterer i Berlingske med, at ”hvis vi skal være en førende nation, ikke bare på klima, men generelt på bæredygtig og bæredygtig udvikling for de fremtidige generationer, så er det simpelthen for ringe, at vi ikke har rettighederne skrevet ind i vores grundlov”.
Professor Christian Bjørnskov skriver:
”Forslaget definerer ikke blot et stort temmelig vagt mål, men også en bestemt måde at gøre tingene på, idet staten skal træffe foranstaltninger og foretage indgreb. Der er med andre ord ingen plads til hverken markedet eller civilsamfundet i løsningen på det, Nipper og Fæste ser som store problemer og Danmarks fremtid. Begge dele skal holdes udenfor demokratisk diskussion eller beslutning ved at man skriver dem ind som ”rettigheder” i Grundloven.”
Punditokraterne er en liberal og markedsøkonomisk orienteret blog, der siden 2005 har skrevet om økonomi, jura, politik og samfundsvidenskabelig forskning.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3329″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3712″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2835″][/vc_column][/vc_row]