Professor om SF’s udskældte mærkesag til 8 milliarder: Her ville pengene være langt bedre brugt

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

SF vil bruge 8 milliarder på at “redde” grundvandet fra pesticidrester, der ikke er skadelige. Pengene kunne bruges langt bedre et helt andet sted, lyder det nu fra professor.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Indblik har på det seneste afdækket, hvordan et af Socialistisk Folkepartis centrale politiske mærkesager op til de kommende finanslovsforhandlinger bliver kritiseret for at være decideret spild af skattekroner.

SF vil nemlig afsætte hele 8 milliarder skattekroner til en fond, som skal opkøbe landbrugsjord over hele landet.

Formålet er at “redde” grundvandet, lyder det fra SF, der på sin hjemmeside skriver om forslaget:

– Vores grundvand er truet af pesticidrester, og der er akut behov for handling, hvis fremtidige generationer ikke skal købe deres drikkevand i supermarkedet.

Ifølge brancheorganisationen Bæredygtigt Landbrug er grundvandet dog ikke truet af pesticider, sådan som SF påstår, og derfor retter organisationens direktør Hans Aarestrup en markant kritik af SF i et interview med Indblik.

SF har – trods gentagne henvendelser – dog ingen kommentarer til sagen.

Bæredygtigt Landbrug baserer sin kritik på et centralt regnestykke baseret på udtræk fra den offentlige Jupiter-database, som ifølge organisationen viser, at den samlede daglige skadevirkning ved pesticidforureningen til omtrent en snaps på to centiliter.

En snaps, der vel at mærke skal deles mellem hele den danske befolkning på 5,8 millioner mennesker.

Professor bakker op om grundlag for kritik af SF

For at få en second opinion på Bæredygtigt Landbrugs regnestykke, har Indblik taget fat i Nina Cedergreen, som er professor i miljøtoksikologi på Københavns Universitet og ekspert i pesticider.

Overfor Indblik siger hun, at man bør have for øje, at der er mange antagelser i et regnestykke som det, Bæredygtigt Landbrug har foretaget, og det særligt er svært at gennemskue, hvor giftige de såkaldte pesticid-metabolitter, man finder i vandprøverne, egentlig er. Metabolitter er nedbrydningsprodukter af pesticider.

– Hvis vi kigger på top10 over hyppigt fundne pesticider og deres nedbrydnings produkter, så er de fleste stoffer vi finder nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidler, som generelt ikke er særligt giftige for mennesker. Den eneste undtagelse er DMS, som menes at stamme fra maling

– Alkohol er derimod både neurotoksisk og kræftfremkaldende, så det er måske meget rimeligt med de antagelser der er lavet. Regnestykket er i hvert fald interessant, siger hun til Indblik.

Samtidig bør man dog huske på, at der i Bæredygtig Landbrugs regnestykke er tale om grove gennemsnit, både med hensyn til hvad vi i gennemsnit bliver udsat for i drikkevand og hvor giftige stofferne er i gennemsnit.

– Det er ekstremerne vi skal holde øje med, når det gælder risikovurdering, fortæller Nina Cedergreen, der i øvrigt erklærer sig enig i Bæredygtigt Landbrugs konklusion:

– Jeg er meget enig I Bæredygtigt Landbrugs konklusion af, at de niveauer vi finder af pesticider og især deres metabolitter, givetvis ikke påvirker vores sundhed i nævneværdig grad.

Her kan de 8 milliarder bruges mere effektivt

Hvis man skulle bruge SF’s 8 milliarder på noget, der faktisk gjorde en forskel for grundvandet – hvad skulle man så bruge dem på?

– De kravværdier vi har for pesticider og deres nedbrydningsprodukter, er baseret på et princip om, at vi ikke vil kunne finde dem, og har ikke noget som helst at gøre med deres giftighed.

– De pesticid-rester vi finder er som regel meget mindre giftige end andre stoffer vi ser efter, og også stoffer vi ikke ser systematisk efter. F.eks. findes arsen naturligt, og det er både kræftfremkaldende og giver sundhedsproblemer i store dele af verden. Ligeledes finder vi i danske grundvands prøver en gruppe af fluorerede stoffer, som kan være både hormonforstyrrende, påvirke fosterudviklingen og vores immunforsvar.

– Men det sidste er ikke stoffer vi kigger systematisk efter, på trods af de problemer vi ved de har givet andre steder i verden.

– Jeg synes derfor man kunne bruge de 8 milliarder meget bedre, hvis man ville screene bredere for skadelige kemikalier og fokusere på de kemikalier der med størst sandsynlighed vil påvirke vores sundhed.

– Det gør vi ikke ved at have et ensidigt fokus på pesticider, og se bort fra andre potentielt skadelige stoffer, svarer Nina Cedergreen.

Indblik forsøger at få en kommentar fra SF.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?