Snart kan danskerne risikere at blive bundet en årlig, “automatisk” milliardregning på ærmet af Socialdemokratiet. Det møder kritik fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Under valgkampen i 2019 var et Socialdemokratiets centrale valgløfter, at man ville indføre en såkaldt “velfærdslov”, hvis man fik regeringsmagten.
Da Socialdemokratiet efter valget gjorde sit indtog i Statsministeriet, lod velfærdsloven dog vente på sig.
Men denne uge præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) et forsinket forslag til loven.
Lovforslaget lægger op til, at såvel den nuværende regering som kommende regeringer i Danmark skal bindes til ved lov at afsætte og opkræve flere penge til den offentlige sektor, efterhånden som der bliver flere ældre, børn og andre grupper, som kræver ydelser eller hjælp.
Med andre ord skal enhver regering fremover forpligtes til at lade det offentlige forbrug følge det demografiske træk. Det demografiske træk dækker over hvor meget flere ældre mv. øger det offentlige forbrug, hvis udgiften per bruger holdes konstant.
Bliver loven til virkelighed, vil det medføre en “automatisk” regning på op mod 3 milliarder kroner til de danske skatteydere – hvert år.
En meget dyr affære, der næsten æder hele råderummet
Mens finansministeren på forhånd affejer al kritik i forbindelse med lovforslaget, er tænketanken CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen mere skeptisk over for Socialdemokratiets velfærdslov.
Det skyldes bl.a., at loven næsten vil tømme det ellers store økonomiske råderum, fortæller han til Indblik.
– Når man ser bort fra finanslovsforslaget for 2022 så indebærer den kommende velfærdslov, at råderummet næsten er væk i 2030. Råderummet fra 2022 til 2030 udgør ifølge Finansministeriet ca. 30 milliarder kroner, fordi det det demografiske træk er opgjort til at svare til en udgiftsvækst på ca. 0,6 procent årligt korrigeret for pris- og lønstigninger.
– Men når man korrigerer for udgifter til forsvarsaftale og det demografiske træk er råderummet næsten væk. Det er nede på 3 milliarder kroner. Det demografiske træk udgør nemlig 25 milliarder kroner i øgede udgifter frem til 2030. Man må sige at det store råderum frem til 2030 næsten bliver tømt af velfærdsloven, lyder det fra cheføkonomen.
Cheføkonom: “Jeg er meget kritisk”
Mads Lundby Hansen erklærer sig “meget kritisk” over for velfærdsloven og regeringens ønske om, at de offentlige udgifter “automatisk” skal vokse, efterhånden som der f.eks. kommer flere ældre.
I stedet peger han på, at der er mange andre – og bedre – måder at løse udfordringerne på.
– Jeg er meget kritisk over for velfærdsloven og at det offentlige per automatik skal vokse med demografien.
– Der er rige muligheder for at frigøre ressourcer ved at øge produktiviteten i det offentlige f.eks. via konkurrenceudsættelse og udliciteringer til private virksomheder. Desuden kan man omprioritere ved at skære i overflødige udgifter til administration, jobcentre og udgifter der ikke giver kernevelfærd, siger Mads Lundby Hansen til Indblik.
