Rød handlingsplan skal forebygge partnervold – men erfaringer fra udlandet viser, at det kan være den helt forkerte vej at gå

Trine Bramsen har som nyudnævnt ligestillingsminister erklæret, at hun vil sætte fokus på partnervold. (Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Regeringens støttepartier foreslår en handlingsplan mod partnervold med inspiration fra foreningen Danner og Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK). Tal fra udlandet viser dog, at indsatsen sandsynligvis rammer forkert – men de afslører også muligheder for forebyggelse, blandt andet i Familieretshuset.

Af Daniel Holst Pinderup, redaktion@indblik.dk

Partnerdrab har været flittigt debatteret i de første måneder af 2022, og i januar fremsatte Enhedslisten, SF og Radikale Venstre et beslutningsforslag om en handlingsplan. En lignende plan har dog været afprøvet i udlandet uden at man har set den effekt, man havde håbet på. Til gengæld viser erfaringerne, at en indsats på et helt andet område er særdeles effektiv i forhold til at forebygge partnervold.

I det familieretslige.

Ændringer i familieret forebygger partnervold

Siden 2017 har Frankrigs præsident Macron drevet en indsats mod kvindevold, men uden den ønskede effekt. Til gengæld har Spanien og den amerikanske delstat Kentucky set massive fald i sine partnervoldstal. Forskellen er, at man i Kentucky og Spanien har forholdt sig forebyggende omkring årsagen til de eskalerende sager; særligt omkring parbrud. 

Kentucky og Spanien har indført såkaldt ”Equal Parenting Time”, altså at skilsmissebørn i udgangspunktet har lige meget tid hos sin far og mor – medmindre særlige omstændigheder taler imod det. Det er en ændring, som har medført betragteligt mindre konfliktoptrapning omkring parbrud, og dermed mindre partnervold. I Spanien er tallene faldet med næsten 50 procent

Parbrud er ifølge Justitsministeriet den største enkeltfaktor i danske partnerdrabssager.

Flere muligheder for forebyggelse

Erfaringerne peger altså i retning af, at man kan forebygge en stor del af partnervolden ved at sætte ind overfor konfliktoptrapning i forbindelse med parbrud, hvor uenigheder opstår om børnene. I tillæg peger Justitsministeriets tal i retning af, at der er forebyggelsespotentiale indenfor området mental helse: 

Hele 71% af partnerdrab begås af personer, som er såkaldt ”mangelfuldt udviklede” – et juridisk begreb, der blandt andet dækker over en lang række personlighedsforstyrrelser – og derfor falder under Straffelovens §69. Yderligere 9% er psykisk syge. Dermed er sammenfaldet mellem partnerdrab og dårlig mental helse større (80%), end mellem partnerdrab og hankønnet (74%).

Psykolog Florence McLean er specialist i seriemordere, og hun peger utvetydigt på det psykologiske område:

– Hvis en normal mand bliver provokeret af en kvinde, træder han tilbage. Men de her mænd, der dræber, har oplevet traumer eller grænseoverskridende adfærd og mishandling og vil enten reagere indad og blive depressive, få spiseforstyrrelser eller angst, eller reagere udad og vende det, de slås med indeni, mod andre, udtaler McClean til TV 2

Hun uddyber:

– Der er ikke en eneste morder, jeg har kigget på, hvor det ikke er væltet frem med psykiske problemer i barndommen, når mentalerklæringen er lavet – hvis ikke de har haft en decideret hjerneskade, men de tilfælde er sjældne.

Positive effekter, men Danmark halter

Udover at forebygge partnervold, har ændringen på det familieretslige område også haft positiv effekt på skilsmissebørn – i særdeleshed drenge. En ny undersøgelse med 165.000 spanske teenagere i fagbladet Journal of Economic Behavior & Organization viser, at børnenes familieforhold er blevet bedre og at risikoadfærd som stofmisbrug er faldet. I Kentucky er antallet af konfliktsager faldet markant, hvilket også har givet mere tid til behandling af de alvorligere sager, hvor der allerede er f.eks. partnervold i billedet i forvejen.

I Danmark har netop det familieretslige område fået øget bevågenhed, særligt angående konfliktoptrapning og samværschikane i Familieretshuset. Et beslutningsforslag, der skulle gøre op med problemet blev nedstemt sidste sommer, og siden da har Nye Borgerlige fremlagt flere nye forslag, som også har til mål at forbedre situationen i Familieretshuset. 

Partiets familieordfører, Mette Thiesen, udtaler til Indblik:

– Det nye familieretssystem, hvor Statsforvaltningen blev til Familieretshuset, skulle hjælpe flere i samværssager. Men det gør det modsatte. En bopælsforælder kan bevidst forårsage en konflikt, vinde sit barn og dermed afskære den anden forælder fra samvær”. Thiesens holdning er helt klar på området:

– Det er ikke et retssamfund værdigt, og derfor skal systemet laves om.

I efteråret blev der afholdt en åben høring på Christiansborg om Familieretshuset. Her fremlagde en række eksperter, at praksissen i Familieretshuset er problematisk, kan belønne samværschikane og beror på en fejltolkning af FNs Børnekonvention. 

Vicedirektør i Familieretshuset Jacob Buch forklarede på høringen, at det trods ambitionen om samvær mellem barn og begge forældre, ikke altid lader sig gøre. Han sagde:

– Vi er meget bevidste om, at der er familier hvor den her ambition ikke kan opnås, og at det kan skyldes at der finder chikane sted.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?