[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2784″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Sådan foregår ensidig mediedækning

Nogle siger, at det er en overdrivelse, at danske medier vinkler til fordel for det grønne og venstreorienterede. Så lad os lige se nærmere på sidste uges dækning af C40-klimamødet.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Hen over weekenden fik jeg nogle spørgsmål til, om mediedækningen virkelig er så skæv og venstreorienteret vinklet, som jeg og Indblik.net påstår. Det er den selvfølgelig, og ikke mindst angående klima og miljø.
Men sådan et spørgsmål bør naturligvis besvares med dokumentation. Lad os derfor se nærmere på sidste uges C40-klimatopmøde, beværtet af Københavns Kommune for borgmestre fra hele verden, og hvad der skete deromkring. Bemærk, at det følgende ikke handler om, hvem der har ret i klimaspørgsmål. Det handler om, hvorvidt medierne behandler klimasagen professionelt, objektivt og upartisk.
TV 2: Vi håber, Greenpeace bliver hørt
Det startede allerede om onsdagen med optakten. Go’morgen Danmark havde tænketanken Concito og foreningen Greenpeace i studiet. Det mest interessante her var ikke interviewet i sig selv. Mere interessant var selve dets setup.
For hvem var tilstede? En klimabegejstret event kommenteres af to klimaforkæmpere. Ensidigheden kunne ikke blive mere udpræget, da også værten udtrykte at være helt på linje med alle andre, der kom til orde. Det skete i denne opsummerende form til slut, hvor journalisten helt åbent erklærer sine holdninger, der selvfølgelig er på linje med de andres:
”Så forsigtig optimisme her, men også et ønske om at få trykket noget mere på handlingsplanerne, så der rent faktisk sker noget nu. Ja, lad os håbe, at politikerne og alle de vigtige mennesker har stået tidligt op og har hørt jer.”
Tak for kaffe. Lad os prøve at forestille os samme journalistiske tilgang til en borgerlig mærkesag. Lad os sige, anledningen er, at en borgerlig regering melder skattelettelser på vej. Ville TV 2 så have Cepos og Dansk Arbejdsgiverforening – og kun dem! – med i Go’aften-studiet som cheerleading til det blå budskab? Og ville værten slutte af med at sige, at NU må vi håbe, politikerne endelig lytter til jer liberale stemmer og sørger for handling på området?
Nej, selvfølgelig ville dette ikke forekomme med aktører på borgerlig side i et borgerligt spørgsmål. Men dette privilegium har en aktør som Greenpeace, at journalister fuldstændig glemmer, at det er en partskilde, de står over for. Resultatet er en skævhed i mediedækningen.
DR: Fantastisk at være til klimamarch
Så blev det fredag og klimamarch i anledning af borgmestermødet, og det var en stor oplevelse for DR-journalisten. ”Det er gået fantastisk,” starter hun. TV-Avisen 18.30 fra fredag er stadig online i skrivende stund, hvis man vil konstatere hendes overstadighed. Eller høre fra en dame, der er gået med i klimamarchen, fordi hun går ind for, at børnebørnene skal overleve.
Her nøjes vi dog med at citere de mest sigende linjer fra DR-journalisten, som her citerer en politibetjent for antallet af deltagere i demonstrationen:
”Han sagde, der var omkring 4.000, da vi startede, og jeg vil sige, vi måske nåede de 10 (tusind, red.), inden vi nåede tilbage til Rådhuspladsen. Stemningen under marchen var helt fantastisk, og alt gik, som det skulle, og det var ikke mindst takket være den her pige, der står her …”
Bemærk her brugen af ordet ”vi” om marchens deltagere. Journalisten taler om sig selv som en del af samme march, hun ellers skal dække journalistisk og derfor burde distancere sig fra, uanset hvad hun privat mener. I hvert fald hvis journalisten arbejder for tvangsfinansierede DR. Nu forekommer det, at journalisten interviewer Klara som en god veninde. Klara siger, at det nytter noget.
”Super – jamen tak for det,” slutter den glade DR-journalist.
Lad os spørge ligesom ovenfor, om en højreorienteret sag ville få samme kælne behandling: Hvad nu, hvis det var en demonstration imod mere indvandring til Danmark? Ville DR i givet fald have bragt indslag, uden at vi hørte fra nogen, der mente noget andet?
Ville journalisten dække demonstrationen, som om hun selv deltog i den, og ville hun være på fornavn med de højreorienterede aktivister, hun mødte, og slutte af med, at det var da bare ”super – jamen tak for det”?
Selvfølgelig ville hun ikke det. I den situation ville DR være distanceret kritiske. Det ville også være helt fint. Men selvfølgelig er konsekvensen et skævvredet mediebillede, når de grønne demonstranter er gode og hævet over kritik, mens andre ikke er det.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2775″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Berlingske: Superstjernen der slap væk
Efter den ensidige tilgang hos tv-stationerne lignede Berlingske en behagelig undtagelse fra reglen med artiklen ”Stemmen knækkede for politisk superstjerne i ikke helt faktuel korrekt tale i København”.
Det lader jo til, at Berlingske er på sporet af en superhistorie her. Den amerikanske politiker Alexandria Ocasio-Cortez, en ”politisk superstjerne”, har holdt tale i forbindelse med hele klimaspektaklet. Et vågent menneske hos Berlingeren har afdækket, at hun siger noget, der ikke passer. Storartet opdagelse, helt i tråd med den journalistiske kerneopgave at gå udsagn efter i sømmene. Især udsagn fra magtfulde mennesker som Alexandria Ocasio-Cortez.
Men hvorfor i alverden er artiklen så ikke vinklet på dette? Som om fakta ikke var væsentligere end Ocasio-Cortez’ stjernestatus, hendes øredøvende bifald, hendes overvejelser over at blive mor og hendes tanker om køn og kolonitid. Alt dette skal vi igennem, før journalisten i næstsidste afsnit konstaterer: ”Klimavidenskaben kan næppe blåstemple alle hendes påstande – især den om, at orkanen Maria var en direkte konsekvens af klimaforandringerne.”
Hvorpå journalisten skynder sig at tale sit eget scoop ned igen: ”Men det rokker ikke ved, at Alexandria Ocasio-Cortez formåede at gribe publikum i så høj en grad, at man hyldede hende med stående bifald.”
Nej, hvorfor hænge sig i sandt og falsk, når man kan hæfte sig ved et stående bifald til vores funklende stjerne fra Amerika. Og vi kan spørge en sidste gang, hvad nu hvis det var den anden side? Hvis en højrefløjspolitiker fra udlandet var mødt op i København og havde fyldt beslutningstagerne med løgn om klimaet fra det modsatte udgangspunkt, ville medierne da nedspille løgnen med henvisning til hans eller hendes popularitet og stjernestatus?
Selvfølgelig ikke. Mainstream-mediernes uskrevne regler er ikke tilnærmelsesvist lige for alle kilder og synspunkter. Det er bedrøveligt. Men måske er det faktisk en fordel på længere sigt. Så længe medierne ikke kan eller vil behandle klimastof som almindelig politik, er det nok meget hensigtsmæssigt, at tendensen står klart for enhver, der ønsker at se klart på tingene.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]