Vi har som danskere let ved at se os selv som verdens bedste. Ligestilling, abortrettigheder, uddannelse, ytringsfrihed, velfærdssamfund, klima, miljøbeskyttelse osv er områder, hvor vores selvopfattelse generelt er positiv, og hvor mange andre lande anser Danmark for at ligge i verdenseliten – samtidig med at vi har økonomisk vækst . Vi opfatter os selv som elite og vi bliver bekræftet ude i verden.

Hvilken betydning har det så for os? Det er jo en opremsning af bløde værdier, som ikke ville betyde så meget, hvis vi var en lille lukket økonomi. Men vi er en lille åben økonomi i relativt god form. Vækst og beskæftigelse er i top, men forsvar, kæbeoperationer, psykologibehandling og naturbeskyttelse af danske fjorde er eksempler på områder som af og til minder om potemkinkulisser.

Vi transformerer os selv fra de solide familieejede virksomheder med den kendte overbygning fra Smørmosen og Kalundborg, Esplanaden, Nordborg, Billund og Hedehusene til en ny virkelighed hvor Novo byder på opkøb til 114 mia kr, hvor Mærsk og DSV konkurrerer om at blive ejer af Verdens største transportselskab ved at tilkøbe DB Schenker, hvor NATO vælger Aarhusianske Systematic som digital platformsudvikler osv. Vi skal bare huske, at disse virksomheder let kan flytte sig fysisk fordi de er så digitaliserede. Hvis det kun det handlede om gratis jord og billig arbejdskraft, og der ikke var nogen veneration for Danmark, så var der mange steder på kloden, som var mere attraktive.

Det er her, at vores sociale tryghed, digitale og fysiske infrastruktur, lave kriminalitet – og begrænsede bestikkelse, stabile demokrati, troværdige retssystem og store fokus på klima og miljø kommer ind i billedet.

Alle disse mange indsatsområder er bundet sammen af demokratiet. Hvis menneskerettigheder og demokrati eroderer, så falder Danmark fra hinanden, og virksomheder forlader os. Men det er jo også tidsspilde at snakke om, for det er jo sikret i Grundloven!

Den onde nyhed er, at vores samfundsmodel er mere skrøbelig end vi tænker over til daglig.

Jeg har ofte oplevet amerikanske politikere, som helt uopfordret fortæller, at hvis de skulle vælge et sted at være ambassadør eller et andet sted i verden at leve med deres familie – så skulle det være i Danmark. Ikke fordi Mount Everest ligger ved Ejer Bavnehøj eller fordi danskerne er verdens mest åbne folkefærd. Det er mere fordi Danmark opfattes som et trygt og ordentligt sted at leve.

Nu ligger selvfedme jo til nogle af os danskere, på den fede måde forstås.

Derfor kommer det som et chok for mig, når eks. TV-værten Søren Lippert, barsler med en analyse af de indre trusler imod dansk demokrati, og konkluderer at vi er forbi point of no return. Et ubetinget positivt chok af stolthed over, at vi også har en global førerposition på det selvkritiske område. Søren Lippert ser anderledes dystert på Danmarks fremtid som demokrati og retsstat. Og kritik i den form bør vi tage alvorligt. Jeg tænker at vi bør bede de hemmelige tjenester søge Fædrelandets afkroge, for megatrends som ændrer på grundlæggende samfundsstrukturer, så vi kan tilføje flere af disse tendenser. Og skabe overblik over truslerne imod demokratiets overlevelse i Fædrelandet. For vi skylder modet til selvkritik en stor tak.

Jeg inviterer på en rejse til de interne farer som kan true vores samfundsmodel. Både nogle af dem som Lippert arbejder med og andre – vi skylder samtidig det samfund som vi holder af – og som er beundret over det meste af verden – at vi forsvarer de grundlæggende værdier.

Jeg er ikke enig med Lippert i, at Danmark er på vej ned i en sump, hvorfra vi ikke kan komme op.

Syv trusler:

Magtmennesker sælger sig konstant som udstødte tabere.

I gamle dage blev den lokale storbonde borgmester, men siden er den politiske race blevet til en selvsupplerende magtelite overalt i verden.

Vælgerne er per definition dødtrætte af eliten, og denne mistro bliver sjældent udnyttet af en arbejdsløs specialarbejder. Næh – den udstødte er ofte en veluddannet og/eller velhavende kandidat med ambitioner om virkelig at centrere magten om sig selv. Trump er jo ikke en nødlidende automobilarbejder fra Detroit. Til gengæld køber millioner af vælgere historien om, at få stakkels udstødte Donald til at dræne sumpen i Washington for levebrøds-politikere og lobbyister.

Billedet er det samme mange steder på kloden, men der er stadig undtagelser på vore breddegrader. I et af Verdens rigeste lande, er statsministeren mangemillionær: Jonas Gahr Støre i Oslo, er simpelthen valgt som Socialdemokratisk topchef – på trods af sin personlige velstand.

Mange forsøger at ligne en utilpasset outsider, der skal ind og rydde op i den tøjlesløse indvandring, den vildtvoksende offentlige sektor, det ondskabsfulde skattesystem, de glemte gamle, de fortabte unge osv.

Inger Støjberg er et godt eksempel. Inger har været veluddannet toppolitiker med egen lejlighed i Hovedstaden i et helt politikerliv, før hun iscenesatte sig selv som pigen fra udkantsdanmark. Der er mange andre politikere som kender fjordfiskere, mindre landbrug og hovedgaden i Thisted. De har bare ikke iscenesat sig som oprøret fra ladvognen, grillbaren og fadølsanlægget.

Men er det en trussel mod demokrati og samfundssystem. Efter min mening er der nærmest tale om det modsatte.

Når der opstår et parallelsamfund omkring Kandis og ribbensstegssandwich, som er grundig trætte af Aarhus og København, så er det vel ikke værre, end folk der nyder et glas bobler før en aften i Operaen. Vi lever af sammenhængskraften, og hvis vi blærer os med, ikke at kunne forstå dialekter eller være ude af stand til at bakke med en anhænger, så krakelerer vores respekt for hinanden. Spejlbilledet er lige så slemt, for når det kommer på mode at tage afstand fra alt, der kommer fra Aarhus Universitet og omegn, så er det lige så tonedøvt.

Jeg er ikke sikker på at Danmarksdemokraterne gavner landbrugserhvervet ved at holde sig uden for forhandlingerne om CO2 afgiften, men Inger samler med empati gode og ordentlige danskere op, som ikke ser globalisering som en spændende mulighed. Det er ikke til skade for demokratiet, for de er frie til at vende tilbage til Messerschmidt eller Troels, hvis de får lyst til det om et par år.

Det er heller ikke til skade for demokratiet, at Enhedslisten og Liberal Alliance giver den gas med fløjsynspunkter. Det samler danskere op, som måske ikke gider politik og føler sig overhørt, uanset om det er unge som synes at Andrew Tate er en cool type, når han gør kvinder til slaver, eller når andre unge er modstandere af våben og synes, at de fattigste bliver tabt gennem velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet.

Tænk lige hvordan Alex Vanopslagh reducerer sit fokus på topskat, til noget der næsten kan lade sig gøre, og i øvrigt tager et velformuleret opgør med Andrew Tate på LAs landsmøde. Det er da ikke en trussel imod vores værdier. Det er i bund og grund ordentlighed.

Tænk tilsvarende på hvordan Pelle Dragsted, kæmper for den grønne omstilling med social balance. Det gør han med et forslag om at bane vejen for leasing af små elbiler til 1.000 kr. om måneden, for folk med små indkomster i udkantsdanmark.

Pelle kæmper for at komme i bæredygtigt mål, og han gør det på en platform af privat ejendomsret. Hvis det er den væsentlige trussel imod vores grundlæggende værdier, så er der langt til vores undergang.

Jeg kan huske, da Teslabølgen skyllede ind over Østersøområdet i form af skattebegunstigede amerikanerbiler. Der var 2 steder hvor man ikke kunne komme frem for Tesla`er. Det var i Oslo og i Hellerup. Siden er skattebegunstigelsen aftaget og priserne dalet. Men de som havde mest fik de største skatterabatter.

Pelle Dragsted og Alex Vanopslagh omsætter udfordringer til idépolitik, og jeg forudser, at det inspirerer de øvrige partier til at indarbejde løsningerne i deres egne programmer. Det er jo ikke en trussel, det er nødvendig iltning af idéudviklingen.

Vi skaber vores egen virkelighed.

Hvis ikke den vedtagne virkelighed passer med éns egne interesser, så skaber man bare sit eget verdensbillede!

Fiskere, der er dødtrætte af forskere fra Aarhus, som påstår, at der ikke er fisk tilbage i fjordene når nu de selv henter fisk og skaldyr døgnet rundt – de lover woke-typer – med lange uddannelser – en rundtur i havnebassinet. Og det selvom de inderst inde godt ved, at der var flere fisk i både Vejle Fjord og Roskilde Fjord, da de selv var børn. Der er bare ikke nogen professortyper, der skal blande sig i hvor meget motorkraft fiskerne har på skrueakslen. Vaccineskeptikere som mener, at man kan få blødninger af at passere tæt forbi en vaccineret. Familier, der glider ud af dansk luftrum på All-inclusive charter 4 gange om året. Alle disse grupper bliver en kende trætte af de her woke-typer, som mener, at flyrejser smadrer klima og miljø. og derfor bør begrænses mest muligt. De udformer deres egen virkelighed om, at menneskers påvirkning af klimaet er stærkt overdrevet. I virkeligheden er det nærmest noget de har hittet på inde i de store byer med de høje huse.

Teoretikerne uden kedeldragt lever jo fedt af alle deres skræmmekampagner. Eller som det blev udtrykt af en minkavler, da ministeren besluttede at avlerne ikke selv burde sidde i taksationskommissionerne; “der er nok mere brug for praktisk begavelse – end for boglig begavelse, når man skal vurdere værdien af en minkfarm”. Her læner vi os op af ideen om, at bandemedlemmer er de bedste til at vurdere i voldssager.

Sagkyndige vidner er altid velkomne, men armslængde er et godt dansk udgangspunkt. Og det er nu slået fast af en venstreminister. Tingene lander på benene, og vi lytter rent faktisk til hinanden, når vi kan mærke, at gør ondt. Landbruget er seriøst bange for, at CO2- afgiften smadrer erhvervet.

Er Fake News – en risiko for demokrati og sammenhængskraft?

Når Ai kan efterligne Anders Fogh bedre end Alex, så er der overhængende risiko for at borgerne tror, at Venstre har ment ting som ingen bryder sig om. Så ja – det er en skidt tendens hvis ikke vi lytter til viden og indsigt – medmindre den passer os.

Men det forudsætter, at de, som repræsenterer den viden, gør sig umage med at forklare og dokumentere – og er villige til at erkende, at selv kloge mennesker kan tage fejl.

Udskamning af folk der ikke læser Information og Weekendavisen mens de hører P1, bidrager ikke til sammenhængskraften. Husk i øvrigt, at målgruppen udgør et flertal.

Mange borgerlige var modstandere af ligestilling i halvtredserne og mange venstreorienterede var modstandere af våben – ikke kun a-våben – i halvfjerdserne.

I dag har Venstre en topivrig ligestillingsminister og SF går ind for NATO. Vi skal nok få alle med, også uden trusler om vold.

Hvis man synes, at alternative virkelighedsopfattelser er i fremgang anbefaler jeg at genbesøge venstrefløjen fra før Schlüter kom til.

Vælgermønstrene er helt opbrudte.

De tider er forlængst forbi, hvor timelønnede arbejdere i blå kedeldragter væltede ind i Socialdemokratiet med røde faner og arbejderpilsnere. Ikke engang til et møde i Den konservative Vælgerforening – hvor P-pladsen er propfyldt med Tesla`er og Rangerovers – kan man være sikker på noget.

De politiske kommentatorer talte for få år siden om de gamle partiers minimumstilslutninger – men den har søgt sydpå de seneste år. Måske ligger den ikke på 5% – måske ligger den under spærregrænsen.

En af de helt garvede danske valgstrateger Claus Hjort Frederiksen blev for få ugers tid siden spurgt af Berlingske om vi kunne frygte, at Venstre gled helt ud af Folketinget? Det kunne Claus ikke udelukke!

Styrken i Venstres bagland taget i betragtning er der ikke mange partiformænd, der kan sove roligt om natten, hvis ingen bundprop er i partitilslutningen.

Der er for så vidt ikke noget nyt i at partiernes betydning svækkes. Da jeg var ungdomspolitikker i firserne, var partiernes faldende medlemstal et stort tema i medierne. Jeg har gamle taler liggende, hvor vi opfordrer folk til at melde sig ind i et politisk parti med den begrundelse, at indflydelsen var stærkt stigende i takt med medlemstallene.

Partierne er langsomme til at imødekomme ændringer i medlemmernes ønsker. Når medlemmerne bliver aktiveret i udvikling af politik på deres interesseområder, så vokser interessen for vælgerforeningerne straks.

Når jeg tænker på, hvor mange som for få år siden begrundede deres partitilhør med, at deres forældre havde ment det samme. Så tænker jeg, at det er da nok en god idé, hvis vi alle tænker os grundigt om, når vi vælger parti. Og når partierne er selvoptagne og ikke udvikler løsninger på tidens udfordringer, ja så stemmer danske med blyanten.

Det er sjovt nok, at vi accepterer at COOP mister magten i eget hus når de taber kampen om kunderne, mens vi tænker, at de gamle magtpartier er født til at bevare deres markedsandel.

Det er vel ingen trussel med lidt markedsøkonomi til de velerhvervede rettigheder.

Truslen ville være stærkere, hvis det politiske system var fastfrosset.

Journalistiske medier trues af algoritmer.

Hele den redaktionelle proces i medieverdenen er for mange en garant for, at nyhederne er til at stole på. Og at forskellige holdninger kan komme til orde i lokaldebatten.

Men stadig flere får ikke deres nyhedsfeed fra journalistiske medier. X og Facebook øger risikoen for Fake News.

Økonomisk og politisk magt majoriserer den fri debat.

Som tidl. KU-formand husker jeg tindrende klart da Hardy Hansen – som SID-formand – monterede enorme bannere på sin store ondskabsfuldt truende bygning ud imod Kampmannsgade. “180 mio. kr. imod Schlüter”. Det virkede som herremandsmentalitet af grusomt omfang.

180 millioner var rigtig mange flere penge end noget parti kunne mønstre tilbage i firserne, og Hardi kammeratede sin delvist skattefinansierede pengemagt direkte ind til fordel for Socialdemokratiet.

At Konservative holdt til denne mastodonte pengemagts angrebskæde, er tæt på uforståeligt flot.

Jeg må medgive, at vi ikke har set helt så pornografisk pengemagt anvendt af nogen interesseorganisation siden. Vi følger alle med spænding den amerikanske valgkamp, hvor Trump har ladet sin personlige velstand spille en usmagelig hovedrolle i sin personlige branding, og det samlede pengeforbrug slår skræmmende rekorder for hver valgkamp.

I Danmark har de tektoniske plader skubbet sig fundamentalt siden fagbevægelsen testede om små 200 mio. kr. kunne vælte Schlüter. I dag får partierne simpelthen penge for de stemmer de kan hente – det har løftet bundniveauet for de mindste og økonomisk svageste partier.

Trusselsniveauet for, at lobbyorganisationer tilkøber sig dominerende politisk indflydelse i Danmark er aftaget de seneste 40 år.

Ekstreme Indvandrermiljøer modarbejder danske værdier.

Når vi har næsten en mio. indvandrere og efterkommere svarer det til, at snart 16% af danskerne har en kulturel opvækst i bagagen fra lande uden det danske værdisystem.

Med et erhvervsliv der hver dag må takke ”Nej” til nye ordrer, fordi de mangler arbejdskraft, er vi nødt til at have konstant fokus på integration, så vi ikke mister kontrollen, og får de problemer, som særlig Sverige kæmper med.

Indvandrere fra Vestlige lande har generelt lettest ved at blive integreret, men denne gruppe er begrænset.

Blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der betydelig forskel på, hvor mange der får fast beskæftigelse og bliver velintegrerede. Ukrainere, asiater og indere ligger bedst, mens somaliere, syrere og libanesere ligger dårligst. Kuriøst kan det nævnes, at Thailand er det eneste ikke-vestlige land hvor erhvervsfrekvensen blandt kvinder er højere end for mænd.

Integrationsindsatsen handler ikke kun om at øge beskæftigelsen og sænke kriminaliteten. Det handler også om at give de nye medborgere adgang til fællesskaber, hvor de kan tilegne sig danske værdier. De såkaldte medborgerskabsundersøgelser måler på dette område.

Vi fokuserer på indvandrere, som har været i Danmark mindst 3 år, og som har tilegnet sig sproget.

Deltagelse i det politiske liv kræver mentalt overskud, så den stigende beskæftigelse er med til at skabe den sociale tryghed, som giver kræfter til at følge debat og nyhedsstrøm, og involvere sig i politik.

I modsætning til Frankrig, så er Danmark ikke tydeligt sekulært. Mens religion er næsten usynligt i det offentlige liv i Frankrig, så har vi tradition for at lade religiøst tilhørsforhold være meget synligt i Danmark.

Det er generelt problemfrit for os, men når en lovreligion som eks. Islam direkte arbejder med religiøs forrang på vigtige retsområder, så opstår der en konflikt, hvor imamers udlægning af Sharia sidestilles med eks. dansk familieret.

I ekstremistiske miljøer udgør denne konflikt mellem dansk ret og islamisk tekstudlægning arnen til alvorlige problemer med integrationen.

I Danmark har vi oplevet konflikter særlig omkring ligestilling og tvangsægteskaber.

Det er måske i virkeligheden den farligste indre trussel imod danske værdier.

Hvis ikke vi kan aktivere kvinder i vores offentlige politiske og sociale liv, så kan vi ikke beskytte dem imod religiøs undertrykkelse og de mænd ,som forsvarer retten til at holde kvinder ude af det offentlige rum udgør formentlig den største risiko i forhold til danske værdier.

Danske værdier vil overleve.

Der er mange trusler, og en del af dem er interne. Det er fremragende, at vi er opmærksomme på truslerne, og endnu bedre, hvis vi bekæmper truslerne i forsvaret for vores grundlæggende værdier.

Der opstår hele tiden nye trusler, men vi har ikke Blekingegadebanden, fagbevægelsens pengemagt og voldelige demonstrationer til at ødelægge lovlydige danskeres muligheder for at komme til orde.

Til gengæld så trækker en nordjysk borgmester sig, fordi SoMe er blevet en skidtspand, og ekstreme grupper kæmper for at fastholde kvinder isoleret fra det offentlige rum og uden rettigheder. Det kan vi ikke leve med, og vi er forpligtede til at arbejde med disse udfordringer.

Men jeg er overbevist om at vores værdier står godt i søen.