|
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danmarks Radio har over tre afsnit leveret næring til en af tidsåndens største trends – moralsk forargelse over fortiden. Rejsekongen Simon Spies er målet for DRs dokumentarisme i programserien “Spies og Morgenbolledamerne”, men afsløringerne om Spies’ forhold til selv helt unge piger er ikke nogen nyhed – i særdeleshed ikke i mediedanmark, hvor rejsekongens ekstravagante levevis længe er blevet modtaget med kyshånd i redaktionerne – i mere end 50 år. Også hos Danmarks Radio.
Det lader da også i større grad til at være moralsk afstandtagen, ikke dokumentarisme, der driver værket hos DR. Historien er i høj grad vinklet gennem søsteren til en tidligere piccoline og siden morgenbolledame hos Simon Spies – Heidi.
Heidis søster – Anika Barkans – forargelse er fuldt forståelig, for historien om hendes afdøde søster er dybt tragisk. Simon Spies’ adfærd var da heller ikke i nærheden af hvad man i dag ville kunne acceptere.
Ikke desto mindre deklarerer DR aldrig behørigt dokumentarens gennemgående, kritiske røst: Anika Barkan har tidligere produceret stykket “Heidi – en rejse til Helvede med Simon Spies”, og i 2014 deltog hun i en interviewartikel ved Ekstra Bladet om akkurat det samme.
Problemet er ikke mindst, at DR deltager i et sensationalistisk karaktermord på en afdød person, ud fra tredjehåndsberetninger og med ganske få kilder. Dét til trods for, at produktionsselskabet bag filmen, LAUD People, har eftersøgt historien hos hundredvis af tidligere ansatte gennem flere år.
Der er altså klart tale om en produktion, som har haft sensation og forargelse som mål, og aldrig gør journalistiske tiltag for at rigtiggøre og nuancere fortællingen.
DR`s påståede “afsløringer” er ikke afsløringer overhovedet, men har været almindeligt kendt stof siden 1960’erne. Der er reelt ikke nogen nyhedsværdi i dokumentarserien.
Journalist Bo Østlund langer i et opslag på sin Facebook-profil kraftigt ud efter journalistikken bag dokumentaren, som han kalder “dårlig journalistik” og “manipulation”. Han skriver blandt andet:
»Disse tre programmer burde danne skole på enhver film- dokumentar og journalistuddannelse på, hvordan man ikke laver nøgtern, objektiv, professionel dokumentarfilm og tv«, udtaler han og uddyber blandt andet med kommentarer fra flere tidligere Spies-medarbejdere. Én af Østlunds kilder skal endda have udtalt:
»Jeg blev selv som tidligere medarbejder i Spies tilbudt at komme til et interview. Efter flere aftaler valgte jeg at spærre deres telefonnummer, for de blev ved med og ringe. Det handlede for dem om at få så mange til at udtale sig om Simon som overhovedet muligt. De startede med at lokke mig til at komme under påskud af, at Heidis søster (Anika Barkan, red.) ville vide, om pigerne nu havde det godt, mens de var hos Simon, men senere borede i mange andre ting. Denne udsendelse har kun et formål – nemlig at slagte Simon og dem, der ikke i dag kan forsvare sig – da de er gået bort. Mange at de journalister var vel ikke engang gået ud af skolen, så hvad kender de til tiden dengang?
Alt, hvad jeg har set i dokumenteren, er trediehåndsoplysninger, og der er masser af fejl«.
Medie efter medie i knæfald
Også MF Bertel Haarder (V) langer kraftigt ud efter DR i kølvandet af dokumentarens lancering. På sin Facebook-side påpeger Venstre-veteranen:
»Det var jo ikke mindst DR, der løftede ham op og gjorde ham folkekær gennem den populære udsendelsesrække »Spørg bare« med Spies, Cleo og Erhard Jakobsen«, skriver han og fortsætter:
»Allerede dengang vidste alle, at han havde ‘morgenbolledamer’. Han pralede af det og fik masser af omtale, ikke mindst i DR«, anklager Venstre-profilen.
»DR har så travlt med at dømme andre på nutidens præmisser. Nu må det være DRs tur til at angre offentligt. Det skete i monopolradioens tid, så DR kan ikke undskylde ved at henvise til andre«, mener Bertel Haarder.
Hos DR Nyheder nikker chefredaktør Thomas Falbe genkendende til kritikken, men er ikke enig i, at DR har dømt fortiden med nutidens briller:
»Nej, det er jeg overhovedet ikke. For hvis der er noget, vi ikke gør, er det at dømme. Vi fortæller en meget klar historie baseret på kilder og dokumentation. Den fordømmelse, der må foregå, er noget, andre tager sig af. Vi stiller ikke krav om undskyldninger eller andet. Det er vigtigt at skille ad«, udtaler han til Berlingske.
Der er tydeligvis ikke er enighed om i journaliststanden. Men hos de store redaktioner er der ingen tvivl – imens Politiken fra lederplads slår fast, at »Den værste Spies-løgn er den, vi har fortalt os selv«, nærmest undskylder Ekstra Bladet med »Vi er mange, der burde have vidst og handlet bedre«.
Den principielle forskel på at tage ét partis udlægninger for gode varer, og at tage den andens, eksisterer bare ikke i journalistik. Både i de tidligere, farverige udlægninger om Simon Spies’ liv, og samtidens ensidige opgør med dem, begår journalister på kryds og tværs af medielandskabet samme fejl.
Historien om Simon Spies er stadig et sensationsemne – uagtet, at der ingen nyhed er i sigte – og denne gang bruger redaktionerne det til dydssignalering. Derudover, at der næppe kan være mange arbejdende journalister tilbage i redaktionerne, som overhovedet har arbejdet med Simon Spies-historier, endsige reelt har noget at undskylde eller stille sig i køen ved håndvasken for.
Det påfaldende er, at man stadig – selv hos Danmarks Radio – begår journalistiske fejltagelser som de hidtidige i sagen om Simon Spies, og undskylder for noget, man ikke i journalistiske kredse har noget ansvar for:
Andre folks moral. I særdeleshed næsten 40 år efter, de er døde.
Hvis historien om Simon Spies’ »Morgenbolledamer« virkelig var en nyhedshistorie værdig, så bliver det da først for alvor påtrængende at spørge sig selv om, hvilken sten Danmarks Radios journalister har sovet under de seneste 50 år.
https://www.bt.dk/kendte/morgen-bolledame-som-16-aarig-doed-som-25-aarig-heidis-vej-til-helvede
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/efterladt-bagage/9392544
