Skovbrande i Amazonas: Det er helt normalt

Fakta om tidens omtalte skovbrande: De fleste af dem er lovligt påsat for at rydde land, antallet af skovbrande svarer nogenlunde til antallet i 2016, og de er ikke forårsaget af klimaændringer.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
25. august viste tv-stationen BBC World et indslag, hvor tv-holdet om bord i et Greenpeace-fly fotograferede skovbrande i Amazonas i Brasilien. Billederne var ledsaget af et interview med Greenpeace-repræsentanten, som forklarede, hvor alvorligt skovbrændingen er for klimaet. Med skovbranden forsvinder en stor kapacitet, som ellers kunne forbruge CO2, var budskabet.
BBC-journalisten stillede ikke kritiske spørgsmål til Greenpeace, som er en interesseorganisation med et klart mål om at fremstille skovbrandene som et stort problem.
New York Times fra 23. august giver dog anledning til modspørgsmål. Her fastslår avisen i artiklen “Amazon Rain Forest Fires: Here’s What’s Really Happening”, at spontant opståede naturlige brande i Amazonas er yderst sjældne, og at langt størstedelen af brandene er antændt af landmænd, som gør jorden klar til at blive dyrket. Langt det meste af de områder, som brænder, er ikke gammel regnskov, men områder, som allerede er udlagt til dyrkning af landbrugsprodukter.
NYT fastslår også i artiklen, at skovbrandene i Amazonas ikke er forårsaget af klimaændringerne. Men naturligvis bliver brandene kraftigere ved varmere og mere tørre betingelser.
Lige så mange brande i 2016
Der er optalt 40.341 brande i årets første otte måneder, og det er 35 procent højere end gennemsnittet for antallet af brande mellem 2010 og 2018. Men NYT citerer en unavngiven leder fra Global Forest Watch for at sige, at ”antallet af brande i Amazonas i år stort set svarer til antallet i 2016”.
Brasiliens National Institute for Space Research fører statistik over, hvor stort skovareal der bliver udtaget til dyrkning i Brasilien hvert år. Tallet steg hver år i 2000-tallet for at toppe i 2004. Herefter faldt arealet støt til at være en femtedel i 2012. I de senere år er tallet steget lidt igen, men det er stadig væsentligt lavere end i 2000-tallets første årti.
Rige indbyggere fælder mindre skov
Et studie fra 2012, der er offentliggjort i Canadian Journal of Agricultural Economics, påviser, at der er nøje sammenhæng mellem indkomsten i et land og inddragelsen af skov til landbrugsproduktion. Studiet undersøgte fænomenet i 52 udviklingslande i perioden fra 1972 til 2003. Resultatet af forskningen er, at afskovningen fortsætter, indtil gennemsnitsindkomsten i landet er nået op på 3.100 dollars pr. indbygger. Og Brasiliens gennemsnitsindkomst nåede i 2004 3.600 dollars.
Selvom Amazonas’ skove bliver mindre, bliver verdens samlede skovareal større. Et studie, offentliggjort i tidsskriftet ”Nature” i 2018 fastslog, at det globale skovareal var steget med 865.000 kvadratmil fra 1982 til 2016.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]