Sprogtest af alle børn er spild af tid

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Sprogtest af alle børn er spild af tid

Der er utallige eksempler på pseudoarbejde i danske kommuner. Sprogtest af alle børnehavebørn er et af de tiltag, hvor der bruges mange kommunale timer uden effekt.
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
”Jeg kunne blive ved, hvor mange eksempler vil du have?”
Spørgsmålet stiller Charlotte Bie, Liberal Alliances byrådsmedlem i Fredensborg Kommune. Indblik.net spørger byrådsmedlemmer, om de har eksempler på pseudoarbejde, inspireret af en ny debatbog af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen. Forfatterne definerer pseudoarbejde som arbejde, der ikke skaber nogen værdi og ikke gør nogen forskel.
Sprogtest af alle børn er blot et af de eksempler på pseudoarbejde, som Charlotte Bie har fri udsigt til, dels som folkevalgt lokalpolitiker, dels som skoleleder for privatskolen Per Gyrum Skolen.
Et ekstra arbejdslag
”Mange børn har slet ingen sproglige problemer og derfor ikke behov for at blive testet. Den dygtige pædagog har alle dage vidst, at her er et barn, der er dårligt fungerende, og noget skal sættes i gang. Med obligatoriske sprogtest har de bare fået et ekstra arbejdslag, som i værste fald tager tiden fra de børn, der virkelig har brug for det,” siger Charlotte Bie, der gik ind i politik netop for at skabe bedre forhold for børn og udsatte grupper.
”Sprogtest til alle kan også være udtryk for berøringsangst over for, at sprogproblemer er hyppigere blandt tosprogede,” tilføjer hun, der erindrer, at reglen blev vedtaget i Fredensborg Kommune efter en følelsesladet debat. For Charlotte, der dengang var ny i faget som lokalpolitiker, var det en orienteringssag.
”I dag ville jeg ikke have accepteret orienteringen”, siger hun.
Fredensborg Kommune besluttede allerede i 2014 at sprogteste alle børnehavebørn fra 3-års alderen. På kommunens hjemmeside står der således: ”Der er stor opmærksomhed omkring børns sproglige udvikling. Derfor er det også lokalpolitisk besluttet, at alle 3-, 4- og 5-årige børn, der går i dagtilbud, skal sprogvurderes, og ikke blot de børn, som skønnes at have et behov for sprogstimulering.”
Alt for vigtigt til at kalde det pseudoarbejde
Obligatorisk sprogtest af alle børnehavebørn, også de sprogligt velfungerende, er et ønske fra Kommunernes Landsforening.
”Vi ved, at den sproglige udvikling har en enorm betydning for, hvordan især udsatte børn udvikler sig. Derfor er det helt afgørende, at vi på dagtilbudsområdet har et stærkt fokus på alle børns sprogudvikling og sikrer os, at vi opdager det tidligt, hvis et barn har brug for lidt mere sproglig opmærksomhed end sine jævnaldrende kammerater. Derfor skal alle børn have foretaget en sprogvurdering i 3-års alderen, hvis der er forhold, der giver anledning til at tro, at barnet kan have brug for sprogstimulering,” udtaler Peter Pannula Toft, der er kontorchef i Børn, Unge og Folkeskole i KL, til Indblik.net.
”En række kommuner sprogvurderer alle børn for at sikre sig, at pædagogerne ikke overser nogle tegn. At følge med i alle børns sprogudvikling er alt for vigtigt til at kalde det pseudoarbejde!” tilføjer han.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2998″ img_size=”750×470″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Det giver ikke mening
KL estimerede i 2017 at de obligatoriske sprogtest vil koste cirka 11 millioner kroner om året.
Pædagogernes fagforening, BUPL, mente dengang, det var spild af tid. Det mener de stadig.
“Det giver ikke mening at sprogteste alle børn. Det er en del af pædagogers faglighed at spotte, hvis der er børn, som har særlige udfordringer eller brug for en ekstra indsats. Vi ved godt, hvornår en sprogtest er relevant. I stedet for at indføre meningsløse test, er det afgørende, at arbejdsgiverne har tillid til pædagogernes faglighed og sikrer langt bedre normeringer og vilkår til det pædagogiske arbejde,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL, til Indblik.net.
“Brugbar dokumentation og evaluering er vigtig i det pædagogiske arbejde. Men det skal give mening. Det skal kunne bruges til at evaluere og udvikle det pædagogiske arbejde, så vi understøtter børnenes udvikling bedst muligt. Både individuelt og i stærke børnefællesskaber. Hvis pædagogerne skal bruge tid på at sætte krydser i et skema, fordi det står der i manualen i det koncept, som kommunen har indkøbt, så bliver det pseudoarbejde. Og det er enormt frustrerende, når det er tydeligt, at der er brug for mere tid til nærvær med børnene og til det pædagogiske arbejde, som gør en reel forskel,” siger Elisa Rimpler.
De skal væk
Tilbage i Fredensborg Byråd taler vi med Charlotte Bies kollega, Per Frost Henriksen, socialdemokrat og formand for Børne- og Skoleudvalget. Han er også træt af test.
For nyligt har Fredensborg Kommune forsøgt at få status som frikommune for at slippe for de nationale test i Folkeskolen. Det lykkedes desværre ikke, fortæller han.
”Der var enighed i både Børne- og Skoleudvalget og i byrådet om, at det skulle vi forsøge at slippe for, for vi synes i det hele taget, der er rigeligt med test og vurderinger. Nu håber vi så, at regeringen gør noget ved det, det har den jo lovet, og da de jo også er mit eget parti, håber jeg, de står ved det,” siger Per Frost Henriksen, som mener, der er behov for at sætte ind tidligt, hvis man skal forbedre børns sprog.
De seneste tre år i træk har kommunen derfor tilført yderligere syv millioner i alt til 0-3 års-området.
”De første 1.000 dage er vigtige, og der er det jo et element, at vi selvfølgelig skal vurdere vores børn løbende. Men vi skal selvfølgelig ikke teste der, hvor det er unødvendigt, og det var derfor, vi sagde at de nationale test i folkeskolen skulle væk. Hvis der så er nogle eksempler nede i de første år, i vuggestuer og børnehaver, hvor vi laver unødvendige test, synes jeg, de skal væk. Vi skal ikke lave noget unødvendigt.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?