[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Stabil udvikling af klimaet – ingen grund til panik
Professor emeritus Ole Humlum har udgivet sin rapport ’The State of The Climate 2019’. De fleste målinger viser en stabil udvikling: Det blev varmere i 2019 – især på grund af en varm El Niño.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Den danskfødte klimaforsker har udgivet sin rapport hos The Global Warming Policy Foundation, som giver mæle til de klimaforskere, hvis resultater afviger fra den konsensus, som findes i rapporterne fra FN’s klimapanel, IPCC. Ole Humlum er tidligere professor ved Universitetscentret på Svalbard og på Oslo Universitet.
”Denne rapport fokuserer på empiriske observationer, ikke på klimamodel-spekulation,” siger Ole Humlum i en pressemeddelelse fra GWPF. ”Vi kan derfor have tillid til det, som disse data fortæller os.”
Hvad er det så, de mange klimamålestationer rundt omkring i verden fortæller om klimaudviklingen?
Temperaturmålingerne ved jordens overflade viser, at 2019 var et meget varmt år, men alligevel ikke så varmt som 2016. I 2017 og 2018 faldt jordens gennemsnitlige temperatur i forhold til 2016, men steg så igen sidste år – og det skyldes ifølge Humlums rapport en fornyet moderat El Niño. El Niño er en varm havstrøm i Stillehavet, som kan veksle med en kold havstrøm, som kaldes La Niña.
Havenes temperatur
Havenes temperaturer måles ved hjælp af det såkaldte Argo-program, som består af ca. 4.000 flydende temperaturmålere placeret overalt i havene. De første temperaturmålere blev sat ud i 2004, og derfor har man nu 16 års data om havtemperaturerne. De viser, at de øverste vandlag – ned til 1900 meter – er blevet varmere siden 2004. Den højeste temperatur-stigning – mellem 0,08 og 0,23 grad C – vedrører de øverste 200 meter vand og især omkring ækvator, hvor også virkningen af solstrålingen er størst. I større dybder steg vandtemperaturen omkring 0,02 grader C mellem 2004 og 2019.
I de nordlige oceaner (55-65 grader N) har man omvendt konstateret en markant afkøling ned til 1400 meters dybde og en mindre temperaturstigning i de større dybder.
Havisen
Havisens udstrækning var i 2019 klart under den gennemsnitlige udbredelse, siden man begyndte satellitmålinger i 1979. Med udgangen af 2016 nåede havisens udstrækning et markant minimum, betinget – i hvert fald delvis – af at to forskellige naturlige havis-cykler nåede deres respektive minimum. Siden 1979 har man konstateret, at havisens udstrækning i Arktis og Antarktis har modsatrettede tendenser, således at ismængden stiger den ene sted og falder det andet. I Arktis konstaterer man en cyklus, som varer 5,3 år, mens den tilsvarende cyklus i Antarktis varer 4,5 år. Begge disse cykler nåede deres minimum samtidig i 2016 – og det var specielt synligt i Antarktis. Dette minimum er passeret, og der er tendens til en stabil og større mængde havis på begge poler fra 2019.
Snedækket
Variationerne i globalt snedække skyldes i alt væsentlighed ændringer i den nordlige hemisfære, hvor alle de store landområder er placeret. Her har snedækket været stabilt siden satellit-observationernes indførelse, også selvom de lokale variationer i snedækket kan være ret store. Ser man på sæson-svingningerne siden 1979, er snedækket i efterårsmånederne let stigende, midvinter-udbredelsen stabil, mens forårs-udbredelsen har været lettere faldende. I 2019 var snedækket tæt på samme mængde som de foregående år.
Havstigningerne
Havenes niveau overvåges dels ved hjælp af satellitter, dels ved måleinstrumenter placeret langs kysterne. Satellitmålingerne viser, at havene stiger med 3,2 mm. pr. år, mens målingerne fra målestationerne langs kysterne viser, at havene stiger mindre end 1,5 mm. pr. år. Men ingen af de to målinger antyder, at der er nogen aktuel acceleration i vandstigningerne. Man har ikke hidtil fundet noget acceptabel forklaring på forskellene i de to målingerne – men når myndighederne skal handle (bygge diger etc.) er det målingerne langs kysterne, som er de relevante.
Storme og orkaner
Styrken af storme og orkaner måles i et index med forkortelsen ACE, som betyder Accumulated Cyclone Energy. De nyeste data, som er samlet i dette index, viser, at storme og orkaner i 2019 holdt sig inden for det gennemsnit, man har konstateret siden 1970. Der var betydelig variation i de enkelte stormes styrke, men der var ingen klar tendens, hverken mod stærkere eller svagere storme.
En tidsserie om storme i Atlanterhavet siden 1850 antyder, at der er naturlige styrke (ACE-)cykler af ca. 60 års varighed. Nye data om de orkaner, som går i land i USA, viser, at deres styrke er inden for det normale.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3217″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7171″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7348″][/vc_column][/vc_row]
