Da jeg blev præst på Lolland for ti år siden, fik jeg at vide, at der ikke kommer nogen i kirke St. Bededag, fordi der er Dølle-Fjelde-Mussemarked i den weekend. Det er det helt store tilløbsstykke på Sydhavsøerne, og mange fra Sjælland kommer også. Der bliver slået på tæven og tørsten mere end slukkes.

Da vi også ofte har konfirmationer på St. Bededag, passer det nu ikke, for konfirmationer er festlige begivenheder, som samler fulde kirker. Og senere erfarede jeg også, at segmentet på Dølle-marked ikke er kongruent med kirkegængerne, så der er plads både til marked og messe.

Alligevel er jeg ret indifferent med hensyn til at fastholde eller afskaffe St. Bededag som helligdag. Jeg ser Mette Frederiksen som den ihærdigste protestant i dagens Danmark, der appellerer til at arbejde og ser arbejdet som nærmest en frelsende institution. Og det har hun ret i. Vi synger tit i mine kirker ”Arbejd, til natten kommer; / kaldet, du fik, er stort”, en hyldest til arbejdet (nr. 360 i Salmebogen).

Kristeligt har St. Bededag intet belæg i Bibelen, og kirkeligt har Danmark reelt en statskirke, hvor folketing og regering kan beslutte stort set alt om folkekirken. Min eneste kritik skulle være, at statsministeren nævnte at afskaffe ”en helligdag”, hvor statsministeren med det samme skulle have sagt St. Bededag. Det lød lidt vilkårligt: kunne det også være juledag eller påskesøndag? Eller måske juleaftensdag, som i forvejen ikke er en helligdag, men siden 2012 lukkelovsmæssigt fungerer som fridag.

Det kunne også have været Skærtorsdag, som i vore nabolande ikke er en helligdag med fri, og derfor også altid har været Store Grænsehandels Dag i Syddanmark. Alt var åbent syd for grænsen og alt var lukket nord for. Og det samme gjaldt St. Bededag. Måske vil en afskaffelse af St. Bededag reducere grænsehandlen?

Udover konfirmationer knytter der sig mange traditioner til St. Bededag. I København gik man tur på voldene på St. Bededags aften og så ”jomfruer sig alt på volden sole”, som Poul Martin Møller skrev. Og så hjem og spise varme hveder. Jeg køber altid hveder til St. Bededags aften. Da Danmarks forsvar ikke eksisterer mere, og voldene kun findes i forlystelsesparker, er det måske godt nok at revidere den tradition.

Nu kan vi læse, at SVM-regeringens plan om at afskaffe ”en helligdag” kan ende i storkonflikt. Fagforbundene raser og skumler, og det er da skønt at opleve, at disse forbund går i kamp for en kirkelig helligdag.

Jeg har altid savnet en helligdag i efteråret, så jeg ville hellere have fredagen før Allehelgensdag hvert år som fri- og helligdag. Det kunne gøre november lidt nemmere at komme igennem og Halloween er samtidig ved at etablere sig som en dejlig familievenlig tradition. Allehelgensdag (den første søndag i november) er også ved at udvikle sig til at blive en mere markant, både højtidelig og folkelig, helligdag, hvor vi mindes dem vi har mistet. I foråret er der i forvejen så mange helligdage.

Og hvis jeg som sognepræst og ansat i folkekirken skulle mene noget uafhængigt af folkestormen skulle det være at genindføre helligdagslovgivningen, så der var lukket for detailhandel om søndagen. Men Guds gang på jord sker også på søndage i haverne og på byggemarkederne og familierne er vænnet til at købe stort ind i weekenden med stressede arbejdshverdage. Så døgnåbent alle ugens dage er nok kommet for at blive, og der kan lovgivningsmæssigt heller ikke statueres noget ”helligt”. Det er op til hver enkelt at komme hviledage i hu mod stress og overarbejde. Men det var måske nemmere for alle, hvis det var søndage.

Sjovt at se al den strid om en gammel helligdag uden bibelsk belæg. Og hvis man skulle motivforske SVM-regeringen, fungerer det som en formidabel lynafleder for alle andre spørgsmål i regeringsprogrammet. Men det er nok bare ærligt ment, som det oftest er i verden