Sverige blev fremhævet som skrækscenarie, men selv deres intensivafdelinger har ikke været overbelastede

Foto: Shutterstock

47 ud af 52 svenske hospitaler svarer, at de ikke har oplevet overbelastning på deres intensivafdelinger under coronavirusudbruddet. Det viser en ny undersøgelse.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk

I starten af pandemien blev et skræmmescenarie med blandt andet overfyldte intensivafdelinger fremhævet som en konsekvens af den svenske strategi med markant færre restriktioner end herhjemme.

I debatten om coronahåndteringen er det svenske skrækscenarie adskillige gange blevet fremhævet som årsag til, at vi herhjemme skulle holde fast i strenge restriktioner og fortsatte nedlukninger.

Men kigger vi over sundet til vores svenske naboer, som har været udstillet for en del kritik på grund af deres strategi for coronahåndtering med et fokus på flokimmunitet, er skrækscenariet dog ikke blevet til virkelighed.

Dette beretter de svenske radionyheder, Ekot, som har foretaget en undersøgelse blandt landets hospitaler.

Overlæge på Norra Älvsborgs Landssygehus, Olof Ekre, udtaler til Ekot:

– Jeg tror, det var fordi, vi forberedte os på at få dobbelt så mange patienter, end vi til sidst fik.

I undersøgelsen har Ekot adspurgt 62 hospitaler med intensivafdelinger, om de under pandemien har været og overbelastede og dermed været nødt til at prioritere hårdere blandt patienter, der krævede behandling, end under normale forhold.

52 hospitaler deltog i undersøgelsen, og heraf svarede hele 47, at de ikke har behøvet at prioritere hårdere på intensivafdelingerne end normalt.

De svenske myndigheder havde ellers udarbejdet nye etiske retningslinjer for prioritering på intensivafdelinger. Men disse blev i langt de fleste tilfælde ikke taget i brug, viser undersøgelsen.

[adning id="17957"]

Fik du læst?