Tænketank: Denne utraditionelle løsning kan være vejen til højere løn for sygeplejerskerne

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Sygeplejerskerne har tre traditionelle måder, som kan sikre dem højere løn. Og så en fjerde, hvis de ellers er klar til at tænke ud af boksen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Mere privatisering og løndannelse på markedsvilkår kan være vejen frem for sygeplejerskerne, hvis de ønsker højere løn.

Sådan lyder det fra tænketanken CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen i et interview med Indblik.

Han og CEPOS har stemplet ind i løndebatten og har bl.a. skabt debat på sociale medier ved at pointere, at den gennemsnitlige bruttoløn for sygeplejersker er hele 42.800 kroner om måneden.

Dette tal har mange affejet som misvisende eller endda som “fake news”, men da gennemsnittet er hentet fra kommunernes og regionernes løndatakontor, er det de officielle tal.

Dermed er der ikke noget at komme efter, lyder det fra Karsten Bo Larsen.

Læs mere om det her.

Tre traditionelle løsninger

Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer har besluttet, at 5000 sygeplejersker – svarende til ti procent af medlemmerne – skal strejke fra lørdag nat.

Det sker i protest mod et forslag til en overenskomst, som sikrede sygeplejerskerne en lønstigning på fem procent.

Det synes et flertal af medlemmerne i DSR dog ikke er højt nok, og derfor håber de at kunne presse endnu højere lønstigninger igennem ved at strejke.

Om der kommer politisk indgreb eller om konflikten trækker i langdrag, har sygeplejerskerne tre vante løsninger foran sig, som kan sikre dem bedre løn, fortæller Karsten Bo Larsen.

Sygeplejerskerne er nemlig begrænset af, at det er en overgrænse på skatterne, som giver et råderum, indenfor hvilket der ikke er plads til de krav, som man stiller ift. løn.

– Man kunne jo i princippet overveje at hæve skatterne yderligere, men det går ikke, for det vil der ganske enkelt være for voldsomme skadevirkninger ved i form af forringede incitamenter til at arbejde, etablere virksomhed mv.

– Der er således reelt set kun tre måder at imødekomme sygeplejerskerne (i konflikten, red.) på.

– Enten skal sygeplejerskerne selv blive mere produktive, så de er færre, der skal fordele det samlede lønbudget imellem sig. Det er sådan, man skaber lønstigninger i det private.

– Eller også skal andre faggrupper i den offentlige sektor blive mere effektive, så sygeplejerskernes lønfremgang kan finansieres med de frigjort midler.

– Alternativt skal lønstigningen finansieres med rene besparelser, der giver borgerne dårligere offentlig service på andre områder, siger Karsten Bo Larsen.

En fjerde løsning: Privatisering

En fjerde løsning kunne være en øget privatisering af sygeplejesektoren, som herhjemme er tæt på at være et statsligt monopol, mener Karsten Bo Larsen.

– Det er mere kompliceret end blot at sige, at “privat løser alt”, siger han og tilføjer, at det ellers er noget, han og andre kolleger fra tænketanken CEPOS ofte bliver beskyldt for at mene.

Alligevel er der vægtige argumenter for, at en øget privatisering kunne sikre sygeplejerskerne højere løn, lyder det.

Helt generelt er det nemlig bedst, hvis løn fastsættes på markedsvilkår, så lønnen afspejler den samfundsmæssige værdi af arbejdet, påpeger Karsten Bo Larsen.

– Hvis en større del af sygeplejerskerne var privatansatte og sundhedsydelserne i højere grad var privat finansieret i stedet for skattefinansieret, kunne man som privat borger godt vælge at sige, at nu bruger jeg en større del af min indkomst på service fra sygeplejersker, og dermed betaler jeg den sygeplejerske, som yder en service til mig, bedre.

– Det ville kunne gøre noget godt for sygeplejerskernes lønninger og arbejdsvilkår, og samtidig ville man undgå skadevirkningerne fra højere skatter, siger Karsten Bo Larsen til Indblik.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.