[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Theis Palm: Atomkraft skal kommunikeres ungt og sexet
Interview: Atomkraftdebatten står foran et generationsskifte. Blandt fortalernes frontkæmpere finder man 28-årige Theis Palm, som med strømlinet kommunikation vil gøre atomkraft spiseligt for den klimabekymrede ungdom.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Egentlig lå det ikke i kortene, at atomkraft skulle fylde så meget i Theis Palms tilværelse. Interessen er kommet snigende med årene, og den nyuddannede århusianske cand.scient.pol er i dag så opslugt af emnet, at han føler sig kaldet til at råbe op, når landets politikere udbreder myter og dommedagsprofetier. Det har han indtil videre gjort ved flere optrædener i DR’s Debatten og som arrangør af events for det internationale initiativ Stand Up for Nuclear. Næste skridt er stiftelsen af en ny forening, der præsenteres næste måned.
Indblik.net har sat Theis Palm digitalt stævne for at høre mere om, hvad der har motiveret ham til at kaste sig ind i en kamp, som kan forekomme at være en ørkenvandring at dømme ud fra de seneste mange år, hvor atomkraft vel nærmest har været et tabu i dansk politik.
Debatten om atomkraft har i for mange år handlet om mavefornemmelser snarere end fornuft, og en stor del af Theis Palms motivation handler derfor om at få patos og logos til at bytte plads, fortæller han.
”Klimadebatten får ofte en moralsk aura. Der er mange moralske appeller, og det bliver meget følelsesladet. Jeg bryder mig generelt ikke om, når politik bliver for meget følelsesmæssige appeller og for lidt substans.”
Theis Palms appetit på den faktabaserede og datadrevne dialog er løbende blevet fodret i mødet med klima- og energipolitiske tænkere og meningsdannere fra både Danmark og udlandet. Personer, som har turdet sige ting, som ikke nødvendigvis er på linje med den politiske konsensus. Theis Palm fremhæver selv den vel nok mest kontroversielle danske stemme i klimadebatten som eksempel:
”Det var forfriskende, når sådan en som Bjørn Lomborg var med i Debatten og fortalte om, hvor lidt af verdens energi, som kommer fra de vedvarende energikilder, som alle sagde var ved at revolutionere verden,” siger han med henvisning til især vind- og solenergi.
En revolution uden momentum
Netop den skæve præsentation af vindenergiens fortræffeligheder er et kardinalpunkt i Theis Palms dannelsesrejse mod rollen som atomkraftfortaler.
Vindkraft er – for nu at blive i terminologien – blæst op til at være mere, end det i virkeligheden er. I dag kommer kun 7-8 procent af Danmarks energiforbrug fra vindmøller, og levede vindkraften op til de politiske skåltaler, var det ikke nødvendigt med statsstøtte i det omfang, den får i dag, mener Theis Palm.
”Det er en revolution, som aldrig ser ud til at have fået det momentum, det skal have, for at løse klimaproblemet.”
Theis Palm skrev for nylig speciale om dansk vindkraft og er gennem sin research kun blevet mere overbevist om, at atomkraft er vejen frem – selv i et lille land som Danmark. Det momentum, vindkraften mangler, har atomkraften potentiale til at få. Samtidig kan atomkraft løse vindmøllernes akilleshæl, idet den kan fungere uden udsving i energiproduktionen og reducere CO2-udledning døgnet rundt.
Én ting er at interessere sig for atomkraft, noget andet er at stille sig frem i forreste række, som du har gjort gennem dine optrædener i Debatten. Hvordan kan det være, at du har valgt også at blive en stemme i den offentlige debat?
”Særligt da jeg lavede den økonomiske del af mit speciale, kunne jeg se, at de ting, vi gør nu, slet ikke står mål med de politiske ambitioner om en reel CO2-reduktion på 70 procent. Det går simpelthen alt for langsomt, og noget af den reduktion, vi laver, er ikke en reel reduktion – det er i stedet at flytte vores udledning over i andre landes regnskaber,” svarer han og uddyber, at CO2 fra biomasse og importvarer slet ikke indgår i det danske regnskab.
Korrigeres der for biomasse og import, har Danmark faktisk øget sin CO2-udledning med 5 procent siden 1990. Theis Palm fortæller, at det er en form for pligtfølelse, der motiverer ham til at gendrive de officielle udlægninger:
”Det har været svært for mig at finde ud af de her ting. Det er ikke nemt for lægmand at gå ind og læse Energistyrelsens energistatistik, så jeg følte, at jeg havde et ansvar for at bringe det her ud på en pædagogisk og lidt mere fordøjelig måde. Jeg har fået skatteborgernes penge og fået lov at sidde og nørde det her intenst i et halvt år. Hvis jeg har fundet ud af noget substantielt, har jeg også et ansvar for at prøve at formidle det videre.”
Potentiale til stor opbakning
For at kunne sælge sit budskab til beslutningstagerne, skal man som bekendt have ørenlyd i det politiske miljø og i befolkningen i bredere forstand. Theis Palm er grundlæggende optimistisk ved udsigterne til, at hans synspunkter vinder gehør, når først danskerne bliver præsenteret for sagen.
Det kan godt virke til, at atomkraft stadig er en nichediskussion. Hvor stor vurderer du, at den offentlige opbakning til atomkraft er, og hvor stor har den potentiale til at blive?
”Altinget lavede en meningsmåling, hvor 30 procent af de adspurgte var positivt stemte overfor forskning i atomkraft. På den måde er det stadig et minoritetssynspunkt. Til gengæld er mit indtryk, at mange har en relativt volatil holdning til atomkraft. Grunden til, at de har den der default position, er, at de aldrig nogensinde er blevet præsenteret for en neutral eller positiv frame vedrørende atomkraft. De har altid kun fået det negative at vide,” siger Theis Palm.
”Det knytter sig lidt an til min pointe fra før; det er hamrende svært at finde ud af de her ting som almen dansker i dag. Jeg tror hurtigt, at opbakningen kan nå over 50 procent. Måske ikke sådan, at folk vil bygge atomkraftværker i Danmark, men at de i hvert fald støtter, at vi kan lave noget forskning i det, og at atomkraft ikke er noget, vi skal bekæmpe i EU-regi, som Danmark gør i dag med forsøget på at nedlægge EURATOM og andre landes atomkraft.”
Netop på forskningsområdet har danske virksomheder allerede vist et stort potentiale. Særligt virksomhederne Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics har høstet international anerkendelse for deres arbejde med at udvikle smeltet salt-reaktorer. For nylig kunne man på Indblik.net læse, at Copenhagen Atomics har fået godkendt at gennemføre forsøg med salte indeholdende uran og thorium, men den gode indsats risikerer at få trange kår fremadrettet, advarer Theis Palm.
”Seaborg Technologies er verdensførende og har et kæmpe hold af ph.d.’er fra hele verden, som kan se potentialet, men det bliver svært at gøre i Danmark, hvis der er en indgroet politisk modstand imod det.”
”Dansk energipolitik er fake-green”
Du har tidligere kaldt den danske energipolitik for ’fake-green’, ligesom du har kritiseret politikerne for at overdrive betydningen af vindenergi. Hvad skal man lægge i betegnelsen ’fake-green’?
”Vores politikere bliver taget med ud, når vindmølleindustrien skal på reklamefremstød på nye store markeder i udlandet. ’Vi er så grønne’, siger vi, og så viser vi den nedadgående CO2-graf og siger implicit, at det er på grund af vindenergien. ’Det fungerer så godt i Danmark, så hvis I bare gør som os, kan I blive ligesom os’.”
Theis Palm understreger endnu en gang, at det netop ikke er vindmølleindustrien, der kan tage æren for den danske CO2-reduktion. Vindenergien bidrager marginalt til faldet, men det er i højere grad udeladelsen af førnævnte biomasse og import i regnskabet, der giver en officiel dansk CO2-reduktion i omegnen af 32 procent i forhold til 1990-niveauet. Danmark forbruger de samme CO2-tunge produkter som i 1990, men har oursourcet produktionen og dermed udledningen til udlandet.
”Så længe man bliver ved med at nære og fremføre narrativet om, at det er vindenergien, der forklarer faldet, er det fake-green. Der er i min verden ikke noget green over at brænde træpiller af. Man fælder en masse skove i Baltikum, Rusland og USA, sejler dem til Danmark og så siger man, at skovene gror op igen. Måske. Håber vi. Der går 50-100 år, men lad os ikke snakke om det, for det er jo bedre end kullene, og vi er så grønne, og vi har også lige bygget en havvindmøllepark,” siger Theis Palm med tydelig ironi i stemmen.
Forbuddet mod atomkraft går helt tilbage til 1985, længe før der var tænkt på dig og mig. Med den videnskab og de fakta, der foreligger, hvorfor tror du så, at danske politikere er så tilbageholdende, her 35 år senere?
”Jeg tror, det har at gøre med, at der ikke er nogen organisationer, der har været for atomkraft. Jeg ved godt, at der er en organisation, der hedder Ren Energioplysning, som er positivt stemt overfor atomkraft og udsprang af kampen dengang. Problemet er bare, at de ikke har formået at være synlige i debatten. Om det skyldes, at medierne har lukket ned for dem, eller at de ikke har været dygtige nok til at tale til medierne, ved jeg ikke.”
Theis vender tilbage til sin gennemgående pointe om, at danskerne alene kan reagere på de oplysninger, de præsenteres for. Får de præsenteret fordelene ved atomkraft på en saglig måde, vil det også vække genklang i det politiske miljø, forudser han.
”Der er masser af dygtige folk derude – også i de politiske partier – som godt kan se, at atomkraft ikke er så forfærdelig farligt. Men det kræver, at folkestemningen bliver vendt. At befolkningen på fast basis får et mere nuanceret billede. Hvis alle grønne organisationer siger, at atomkraft forurener, udleder megameget CO2, er dødsensfarligt, at vi aldrig skal have det, og at det er pissedyrt, så vi ikke har råd til vindmøller … Hvis det er det eneste, man hører fra alle de organisationer, der former det narrativ, folk har i hovederne, når de skal stemme, kommer politikerne selvfølgelig ikke til at erklære sig for atomkraft. Der skal et public opinion-skifte til, før politikerne tør være ledere på det her.”
Vil nære ungdommelig nysgerrighed
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at skal man have et paradigmeskifte i debatten, er man nødt til at ramme de unge. Kan du hjælpe til med at henvende dig til de lidt yngre, der skal være med til at tegne energipolitikken de næste mange år?
”Helt klart. Jeg har besluttet at starte min egen forening, der hedder ”Atomkraft Ja tak”. Jeg har stukket hovederne sammen med nogle skarpe unge gutter, der lige nu er statskundskabsstuderende på Aarhus Universitet. Vi synes, det er skidefedt, at Ren Energioplysning har forsøgt at påvirke debatten i en lidt mere saglig retning, men vi har brug for et format, som er relaterbart for de unge. Vi har brug for at være på Instagram, på Twitter og på Facebook og brug for at kommunikere hurtigt og tage beslutninger hurtigt. Og måske for at være den lidt frække dreng i klassen.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”8295″ img_size=”1020×600″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]De senere år har netop de helt unges stigende bekymringer over global opvarmning og klimaforandringer været med til at tegne konturerne til fremtidens aktivistiske klima- og energipolitik. Atomkraft ser dog endnu ikke ud til at indgå i overvejelserne på Christiansborg. Det ønsker Theis Palm at ændre på, og da den næste generation af klimaopmærksomme beslutningstagere er ved at blive udklækket, er det også den, foreningen kommer til at satse på.
”Vi vil gerne prøve at nære den der ungdommelige nysgerrighed. Men den er svær at nære, hvis man bare sender et link til Energistyrelsens energistatistik. Men stiller man det op på en mere forståelig måde, kan folk ligesom blive løbet i gang, blive dygtigere og uddanne sig selv. Jeg tror, det handler om, at budskabet skal være sexet, ungt og forståeligt og vække noget nysgerrighed.”
Theis Palm mener, at tiden er moden til en ”atomdebat 2.0”. Hans forening vil sparke den i gang ved at henvende sig til sin egen generation med et tværpolitisk budskab:
”Det er ikke i orden, at vores forældres generation nægter os det mest effektive redskab i klimakampen. Vi har brug for en helt ny og ærlig diskussion om, hvordan Danmark bliver CO2-neutral,” siger Theis Palm, idet han understreger, at vi også er nødt til at løfte blikket fra vores egen andedam:
”Danske atomkraft-startups står med en teknologi, der kan gøre ikke blot Danmark, men hele verdens energiforbrug, CO2-neutralt i en rasende fart. Det globale perspektiv må ikke drukne i et enøjet fokus på national CO2-udledning.”
Danmark bør satse på små, modulære reaktorer
Det første slag skal dog stå på hjemmebanen, og Theis Palm har også et bud på, hvad det er for teknologier, der så kan være relevante i en dansk kontekst. Som den teknologiske udvikling tegner sig og med Danmarks ringe størrelse in mente, er det særligt de små, modulære reaktorer – også kaldet SMR-reaktorer – der giver bedst mening for os, fortæller han.
Vi kommer næppe nogensinde til at opleve store værker med kolossale dampende køletårne i Danmark. Det ville ganske vist kun kræve ganske få af den slags værker at dække hele Danmarks elforbrug, men de største atomkraftværker kræver store ressourcer i form af tid og massive up-front-investeringer at bygge. Dertil kommer, at de skal køre hele tiden for at betale sig hjem, hvilket ikke harmonerer med at finde plads til den fluktuerende energi fra Danmarks øvrige energikilder. Faktisk ville vindenergiproduktionen resultere i, at atomkraftværket periodisk skulle reducere sin egen produktion.
Kvantespringene i atomteknologien åbner dog for andre, mere gangbare løsningsmodeller:
”Mindre reaktorer på størrelse med de blokke, man har ved Studstrupværket ved Aarhus, og hvor hver blok er 3-400 MW, giver meget bedre mening. Her vil du kunne erstatte en af de mindre reaktorer med den nuværende biomasse- eller kulkedel og få en anden varmekilde til det elkredsløb, der allerede står.”
Theis Palm peger på, at kraftværker grundlæggende er store elkogere, der laver damp til at drive en turbine, som laver strøm. Han foreslår derfor, at man erstatter trækedlen med en atomkedel, men bevarer resten af kraftværket.
”Det ville være en dejligt grøn løsning,” bemærker han.
Den tilgang er ikke kun miljøvenlig, men også omkostningsbesparende. Derudover bliver nye reaktorer efter alt at dømme endnu billigere end den eksisterende atomkraft, da de kan standardiseres og samlebåndsproduceres:
”Det er en kæmpe fordel, at SMR-reaktorerne på sigt bliver rigtig billige. De bliver med al sandsynlighed billigere end gas, selv i en nordamerikansk kontekst. Samtidig med at det bliver billigere per megawatttime, bliver det også en mindre klump penge, der skal investeres hver gang. Derfor er det mindre risikabelt for investorerne. På den måde kan man bygge det op som en trappe og stille og roligt indfase det på markedet. Ved at se, hvordan ens første investering fungerer, kan man bruge mere trial and error, fremfor at det bliver enten-eller med en kæmpestor reaktor, som måske er svær at passe ind i markedet,” siger Theis Palm.
Klimahensyn bedste argument for atomkraft
Men økonomi er som bekendt ikke alt i denne verden. Derfor er det heller ikke kun økonomien i de små atomreaktorer, Theis Palm vil fokusere på, når atomkraft skal ”sælges” til ungdommen.
Hvis du skal tale til en, som er i tvivl om atomkraft, hvad er så det allerstærkeste argument, du kan præsentere vedkommende for?
”Det stærkeste argument er klimaargumentet. Vind og sol udleder ikke CO2, når det kører. Problemet er bare, at de lande, der har bygget meget vind og sol, ikke har fået voldsomme CO2-reduktioner. Ser man på Danmark, udleder vi 450 gram CO2 per kilowatt-time, vi producerer. I Frankrig er det tilsvarende tal 80 gram, og i Sverige er det også 60-80 gram. Det er fordi, de har en energikilde, som er på hele tiden og fuldstændig kan erstatte fossile brændsler og dermed gøre, at vi bekæmper CO2 på heltid, ikke på deltid.”
Theis Palm afslutter med en bredside mod den danske politikerstand:
”Hvis man vil løse et problem, og man har historisk evidens for, at noget har virket – og virket hurtigt – så er det den løsning, man bør køre med. Så skal man ikke til at eksperimentere med et eller andet sammenkoblet, vedvarende, decentralt energisystem baseret på alle mulige håbefulde antagelser om, at der måske kommer nogle batterier og måske kommer nogle elbiler, at vi kan få Østeuropa med på at bygge vindmøller, så vi også har strøm, når det ikke blæser i vest, og alle de her ting. Hvis man vil have den sikre løsning, som allerede har bevist sit værd og givet elnet lav CO2-intensitet, så hedder det atomkraft.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7446″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7997″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8060″][/vc_column][/vc_row]
