Et nyt krav om øget revisorbistand kan være på vej. Det er dårligt nyt for små og mellemstore virksomheder, der i forvejen er hårdt pressede af nedlukning og bøvl med hjælpepakker.
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net
Små og mellemstore virksomheder, der i forvejen har betydelige revisoromkostninger til dokumentation i forbindelse med hjælpepakker, risikerer at få nye krav fra det offentlige om, at de skal bruge revisor fremover.
Det kan blive resultatet af sonderinger mellem de politiske partier og erhvervsminister Simon Kollerup, som pågår i disse uger.
Revisionspligten for mindre virksomheder blev afskaffet i 2006 for at lette deres administrative byrder.
Lige siden har debatten kørt om, hvorvidt ophævelsen af revisionspligten har ført til større skatteunddragelse og øget økonomisk kriminalitet. Det har bl.a. revisorernes forening, FSR, fremhævet i flere rapporter.
Men omvendt viser en evaluering, som VKO-regeringen lod foretage i 2018, at denne konklusion ikke nødvendigvis holder. Heller ikke selvom mange mindre virksomheder har fravalgt revision, siden lovkravet blev ophævet for snart 14 år siden.
Ifølge revisorernes forening, FSR, har 68.000 selskaber fravalgt revisionen af deres regnskab i 2019. Det er en stigning på 13.000 i forhold til året før. Samlet set har næsten 60 pct. af alle selskaber fravalgt revision.
Det bliver dog ikke med Dansk Industris gode vilje, at politikerne får lov at stramme kravene til mindre virksomheders revisorbistand.
– Undersøgelser har vist, at ophævelsen af revisionspligten har lettet de små virksomheders administrative byrder markant. Samtidig viser tallene, at mange små virksomheder fortsat benytter sig af revisorbistand, men ikke nødvendigvis til udarbejdelse af regnskaber.
Med ophævelsen er der kommet en mere markedsbaseret tilgang til revisorbistand, siger Dansk Industris SMV-chef, Lars Holm.
Han anerkender, at også små virksomheder skal være underkastet en effektiv skattekontrol, men det behøver ikke indebære en genindførelse af revisionspligten.
– Skat bliver mandet op med mere end 1.000 kontrollører i de kommende år. Det bør være deres opgave at sikre skattekontrollen. Hvis der er særlige områder i den forbindelse, hvor Skat behøver flere værktøjer i form af ændret lovgivning, er vi åbne overfor at se på det. Men øget lovgivning om brug af revisor er ikke vejen frem, tilføjer han.
FSR, revisorernes forening, plæderer ikke for en genindførelse af revisionspligten. I stedet peger de på muligheden for at indføre en revisorpligt for mindre virksomheder
Det betyder, at virksomhederne ikke nødvendigvis skal have revideret deres regnskaber, men derimod have en revisor tilknyttet, der mere overordnet kan se om tallene stemmer i regnskaberne uden nødvendigvis at vende hvert eneste bilag. Og uden at have ansvaret for at regnskabet er aflagt korrekt.
Den tanke vender DI sig imod.
– Det betyder i praksis mindre arbejde for revisoren, men det er uden ansvar og uden at honoraret nødvendigvis sænkes tilsvarende. Det giver ingen mening at pålægge små virksomheder flere omkostninger og administrative byrder for revisortvang, siger Lars Holm.
Det samme siger pengeinstitutternes forening Finansrådet. De vil godt have revisionspligten genindført for at undgå snyd. Derimod finder de ikke, at en revisorpligt er pengene værd.
Blandt bankerne har flere, bl.a. Jyske Bank, betinget sig, at kunder blandt mindre virksomheder har revisor tilknyttet. Ellers bliver de ikke kunder i banken.
Politisk går interessen især på at kræve revisorbistand på områder, hvor der har vist sig problemer. Visse brancher, bl.a. restaurations og kiosk-brancherne har haft betydelige problemer med korrekt moms og skattebetaling.
