Politiet understreger dog, at den “helt almindelige, lovlydige borger” ikke skal frygte noget.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Indblik dækkede før sommerferien den såkaldte “tryghedslov”, som sidenhen blev nedstemt i sin originale form efter en markant u-vending fra Venstre.
At loven, som især blev skubbet frem af justitsminister Nick Hækkerup (S), blev nedstemt, var et nederlag af historiske dimensioner for den socialdemokratiske regering.
En ny, og dog mindre indgribende, udgave af “tryghedsloven” endte med at træde i kraft i juli, og denne giver stadig markante magtbeføjelser til landets politi.
En af disse magtbeføjelser udnyttet Københavns Politi sig nu af, skriver Ritzau.
Politikredsen indfører fire såkaldte nattelivs-zoner. Personer, som er dømt for visse former for kriminalitet, kan blive idømt et nattelivs-forbud i op til to år. Det skal holde dem fra disse områder i løbet af natten.
Ændringen gælder i første omgang fra 14. september i år til 13. september 2023 med mulighed for forlængelse. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Brydes forbuddet, vil det resultere i en bøde på 10.000 kroner. En gentagelse vil som udgangspunkt blive straffet med fængsel i 30 dage.
Zonerne dækker Gothersgade, Vestergade, Vesterbrogade og Kødbyen. De anses alle for at være nogle af Københavns mest populære steder at gå i byen.
Ifølge politidirektør i København, Anne Tønnes, vil politiet udforske muligheden for at indgå et samarbejde med de professionelle restauratører for at håndhæve det nye tiltag.
– Loven lægger op til, at man kan udveksle oplysninger om personer med nattelivsforbud med barejere. Men lige nu afventer vi mere detaljerede retningslinjer for, hvordan det skal foregå i praksis, siger hun til Ritzau.
Indtil da vil håndhævelsen ske ved at patruljere i områderne, som det allerede er tilfældet i dag. Derudover vil politiet reagere på anmeldelser fra privatpersoner om tidligere dømte.
– For den helt almindelige, lovlydige borger har nattelivs-zonerne ingen praktisk betydning, tilføjer hun.
Forbuddet mod at færdes i de særlige zoner kan blandt andet komme til at gælde personer, der tidligere er blevet dømt for personfarlig kriminalitet eller overtrædelse af våbenlovgivningen, fremgår det.
Københavns Politis udpegning af de fire zoner er første gang, en politikreds konkret gør brug af “tryghedsloven”.
Alle landets politikredse har dog fået mulighed for at udpege zoner med høj koncentration af beværtninger, hvor den nye lov skal kunne håndhæves.
