[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”3239″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
Udlandet sikrer strøm i danske hjem
Hvad sker der, når det ikke blæser? Faktatjekker ser nærmere på den anden side af Danmarks vindenergi.
Af Faktatjekker, redaktion@indblik.net
Den nominelle danske vindkraftkapacitet er nu ca. 6.000 TW. Det vil sige, at møllerne, hvis de kører for fuld kraft, kan producere 6.000 MW. For året som helhed svarede vindkraften i 2018 til gennemsnitligt ca. 42% af elforbruget – eller lidt mere end to svenske kernekraftreaktorer, reaktor 1 og 2 på Ringhals ved Varberg, producerede samme år.
På en god dag kan møllerne producere lige så meget strøm, som Danmark har brug for, og mere til. Men der er også dage, hvor vindmøllerne producerer så lidt som fem-ti procent af deres potentiale på ca. 6.000 MW. Jævnfør grafen, der viser produktionen i løbet af den 29. oktober.
Den 1. november var produktionen betydelig større, men alligevel ikke stor nok til at dække det danske elforbrug, der på denne tid af året svinger mellem ca. 4.000 og ca. 5.000 MW. Store og små kraftvarmeværker kørte også, og resten blev importeret.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”3232″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Men selv om elproduktionen i Danmark i dag er stærkt afhængig af vinden, og i fremtiden bliver det endnu mere, er der ingen diskussion om forsyningssikkerheden for elektricitet. Forsyningssikkerhed på dansk område med olie og gas – altså uden import – spillede i mange år en afgørende rolle i dansk energipolitik. Nu tages det i stedet som givet, at der altid er strøm i ledningerne fra vores nabolande.
Statsselskabet Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for, at der er strøm i ledningerne, kalder det, at ”sikker forsyning er delt forsyning” (altså importeret strøm), som titlen er på selskabets årsberetning for 2018. I forrige årsberetning blev der talt om, at der kunne opstå problemer med elforsyningen i Østdanmark.
Vi har i Danmark strøm i kontakterne 99,97 procent af tiden, men det handler om fremtiden, hvor elektricitet vil spille en afgørende rolle for mange flere samfundsfunktioner end i dag. Slagordet ”sikker forsyning er delt forsyning” betyder, at vi skal importere strøm fra udlandet, når vinden ikke blæser.
Selv på dage, hvor der er en ganske pæn vindproduktion, importerer vi blandt andet tysk kulbaseret strøm, men som Kyoto-aftalen blev udformet i 1997, tæller CO2-udslippet med i det tyske regnskab og ikke i det danske. Så ved at nedlægge danske kulfyrede kraftværker og importere bl.a. tysk strøm, kan vi bryste os af lavere udslip på dansk område. Men klimaet er ikke blevet bedre stillet.
En del af de kulfyrede kraftværker i Danmark og Europa, der ikke er blevet nedlagt, er blevet ombygget for milliarder til at fyre med træpiller for at leve op til EU’s målsætning om 20 procent VE i 2020.
Danmark er sammen med England blandt Europas største importører af træpiller fra lande uden for EU. Træpillerne står faktisk for mere elproduktion i Danmark end vind og sol til sammen. CO2-neutraliteten er imidlertid et definitionsspørgsmål. Træ anses for at være neutralt, fordi CO2 hen ad vejen bliver ’opsuget’ af vækst af nye træer. Men det varer mange år. Af flere årsager er udskiftning af kul med træ efterhånden blevet kontroversiel.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3137″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 1792″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 677″][/vc_column][/vc_row]