USA sætter fart på udviklingen af ny atomkraft

Det amerikanske energiministerium har netop udvalgt de to første atomreaktorer til at modtage støtte gennem nyt program, der skal styrke den civile atomindustri.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

USA sætter fart på udviklingen af ny atomkraft

Det amerikanske energiministerium har netop udvalgt de to første atomreaktorer til at modtage støtte gennem nyt program, der skal styrke den civile atomindustri.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
I maj måned løftede det amerikanske energiministerium, Department of Defense, sløret for den såkaldte ARDP-ordning – Advanced Reactor Demonstration Program – som har til formål at yde økonomisk støtte til den civile atomkraftindustri. Fem måneder senere er ministeriet nu klar til at præsentere de to første projekter, der får gavn af en statslig kapitalindsprøjtning.
”Vi har støtte fra begge partier i Kongressen og de bedste innovatører i verden. Nu er tiden kommet til at se, hvad amerikanske nukleare virksomheder virkelig kan udrette med den føderale regerings støtte og ressourcer,” skriver energiministeriet på sin hjemmeside.
Det er virksomhederne bag to vidt forskellige reaktortyper, der får del i de 160 millioner dollars, som i første omgang er afsat til projektet. De to virksomheder og deres samarbejdspartnere skal nu bruge de tildelte midler til at gennemføre tests, indhente nødvendige tilladelser og bygge værkerne.
Forventes i drift om syv år
Den ene virksomhed, TerraPower LLC, har fokuseret på en natriumkølet hurtig reaktor, der gør brug af smeltet salt til energilagring. TerraPower LLC’s reaktorkoncept er desuden unikt, da det adskiller de ikke-nukleare dele af reaktoren fra de nukleare, hvilket vil nedbringe brugen af nuclear-grade beton – altså den beton, der er nødvendig til at konstruere de nukleare dele reaktorkomplekset – med 80 procent. Det vil føre til markante konstruktionsbesparelser.
Den anden modtager af energiministeriets millionstøtte, X-energy, har i stedet valgt en såkaldt high temperature gas-reaktor (HTGR). Brændslet i denne reaktortype er baseret på små piller med højt beriget uran. Reaktoren gør brug af heliumgas, som pumpes ned gennem brændselspillerne og trækker varmen videre ind i en dampturbine, som genererer elektricitet. De fleste af komponenterne i denne reaktor kan fabriksfremstilles, hvilket gør den både lettere og hurtigere at opstille.
Fælles for de to koncepter er, at de for nuværende vurderes at være blandt de innovationer, der har størst potentiale til at kunne sættes i produktion og komme ud på markedet. Begge forventes at være i drift inden for syv år.
Undervejs træder det amerikanske energiministerium til med yderligere økonomisk støtte. Der er allerede afsat i alt 3,2 milliarder dollars, som vil blive uddelt til de to projekter undervejs i projektets løbetid, hvis det godkendes af Kongressen. Virksomhederne og deres samarbejdspartnere i industrien stiller med et tilsvarende beløb over samme periode.
Flere økonomiske håndsrækninger på vej
Det bliver dog ikke ved statsstøtten til TerraPower LLC og X-energy, for ministeriet er indstillet på også at hjælpe de mange andre civile aktører, der aktuelt arbejder på at innovere atomkraftindustrien med nye energieffektive og miljøvenlige løsninger.
Allerede senere i indeværende finansår vil man gennem ARDR-programmet uddele 30 millioner dollars som en garanti til virksomheder, der arbejder med andre designs, for at mindske de økonomiske risici forbundet med de respektive projekter. Senere vil flere projekter kunne søge om støtte på vilkår, der ligner dem, som TerraPower LLC og X-energy får gavn af.
Endelig sørger programmet for at fremskynde godkendelsesprocesserne, så virksomhederne møder så få bureaukratiske forhindringer på deres vej mod masseproducerede atomkraftværker.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6429″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7512″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7852″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?