En frisk Gallup meningsmåling viser, at et repræsentativt udsnit af det danske vælgerkorps støtter Kamala Harris som USA’s næste præsident. Hele 88 procent bakker op om hendes kandidatur. Vi må gå ud fra, at det højt besungne danske demokrati er dybt forankret i en befolkning, der afgiver deres stemmer med viden og indsigt. De mange støtter til Harris må således komme fra danskere, der kender til Harris, hendes værdier og politik. Den moderne danske kernevælger er rykket noget til venstre gennem de senere år og befinder sig et sted i spændingsfeltet mellem Socialdemokratiet og SF. Der er således ikke noget at sige til, at 88 procent af vælgerne støtter op om Kamala Harris og hendes socialistiske værdigrundlag, der skal føre til et fundamentalt ændret USA som en centralstyret formynderstat, hvor den politiske magt og suverænitet er løftet væk fra delstaterne og samlet hos den føderale regering i Washington.

De Harris-begejstrede danske respondenter må således formodes at være klar over, at Harris som senator fremstod mere venstreorienteret end selv den erklærede marxist Bernie Sanders målt på hendes afstemningsadfærd ifølge GovTrack-måleinstituttet. US STATISTA’s meningsmåling fra juni 2024 konstaterer, at hun kasseres som vicepræsident af 55 procent af de adspurgte og er dermed den mest upopulære vicepræsident nogensinde. Black Lives Matter-optøjerne efter George Floyds død under en anholdelse i 2020 kostede 35 døde, to milliarder USD i skader og 1500 kvæstede politifolk. Harris stillede sig i spidsen for en pengeindsamling, der skulle betale for kautionen for de mange arrestanter, der så kunne sættes på fri fod igen. Harris støttede pøbelvældet, volden, brandstiftelserne og butiksplyndringerne, som hun kaldte nødvendige og retfærdige.  Harris var ivrig tilhænger af ’Ingen-Penge- Til-Politiet’ kampagnen (Defund the Police) og anser butikstyverier som kun et socialt fænomen, der afkriminaliseres.

De vidende og indsigtsfulde danske vælgere er sikkert bekendt med Kamala Harris’s politiske mærkesager og grundholdninger: Stop for private sundhedsforsikringer. Kun offentlig sygesikring.  Fri abort til alle kvinder gennem hele svangerskabet, også i de sidste tre måneder, hvor vi ikke mere taler om abort, men om barnemord. Forbud mod benzindrevne biler, gasovne og gaskomfurer. Statslig priskontrol og maksimalpriser. Markant forhøjelse af indkomstskat og selskabsskat. Indførelse af arveskat og skat på urealiserede investeringsgevinster. Åbne statsgrænser. Stop for grænsehegn. Masseamnesti for de 12 millioner illegale indvandrere, der opholder sig i USA. Illegal indvandring afkriminaliseres og omdøbes til udokumenteret indvandring.

Køn skal være valgfrit og flydende. Transmænd skal kunne konkurrere i kvindesport og afsone i kvindefængsler. Mindreårige børn skal undervises i kønsdiversitet og i minoriteters seksuelle praksis. Race og køn skal være afgørende for besættelse af stillinger i det offentlige. Massiv skatteyderbetalt grøn omstilling. Offentlig regulering af ytringsfriheden i presse og på de sociale medier. Migranter skal have ret til at stemme ved alle slags valg uden at have statsborgerskab og uden at skulle legitimere sig. Ophør af alle sanktioner mod Iran.

Danske Harris-støtter har sikkert også bemærket, at hun under et aktuelt interview på tv-kanalen ABC fastholdt, at ikke ville have ændret noget som helst gennem de seneste fire års regeringsførelse under Biden-Harris: ” Not a thing comes to mind. Not a thing”, sagde Harris, som hermed naglede sig fast til fire år med  10 millioner illegale indvandrere, en forrygende inflation, meningstyranni i medier og skoler, en ydmygende militær flugt fra Afghanistan, der efterlod moderne krigsmateriel til Taliban til en værdi af 90 milliarder USD og et pinligt knæfald  for verdens politiske  tyranner i Rusland, Kina og Iran.

Det almindelig danske vælgerkorps står ikke alene i dets begejstrede støtte til Harris og hendes politiske program.  Konsulenthuset PricewaterhouseCoopers har foretaget en opinionsundersøgelse blandt 400 danske erhvervsledere, hvor hele 81 procent ønsker Kamala Harris som USA’s næste præsident. Denne undersøgelse er bemærkelsesværdig, fordi topcheferne må formodes at have en endnu bedre indsigt i amerikanske politiske forhold end selv den oplyste almindelige vælger, da erhvervslivets planlægning og styring er særdeles afhængig af den internationale økonomiske og politiske udvikling. Erhvervsledernes Harris-begejstring viser, at de har slugt CO2-myten råt og ser menneskeskabt CO2 som den afgørende og bestemmende faktor i klodens klimatiske udvikling.

Cheferne forklarer, at med en Harris i Det Hvide Hus vil Biden-Harris’s grønne omstillingspakke, Inflation Reduction Act blive gennemført til tonerne af 2500 milliarder kroner i skatteyderbetalt finansiering. Også danske erhvervsledere er ligesom vælgerkorpset blevet glade for en stærk statsmagt, der passer på os alle sammen.  Lederne fremhæver i meningsmålingen fra PWC, at Harris vil være bedre til at reducere CO2-udledningerne med fine samarbejdsmuligheder for danske virksomheder, der er førende inden for grøn teknologi.

Danmark har talt. Fra topchefen på direktionsgangen til Maren i Kæret. Vi vil have en rød regering i USA med Kamala Harris som præsident. Og Demokraternes sammensvejsede alliance mellem parti, medier, efterretningsvæsen, universiteter, Hollywood og justitsvæsenet skal nok sørge for, at vores ønske går i opfyldelse den 5. november.