Vil have unge vaccineret: Giver 100 dollar til alle, der tager stikket

Delstat tilbyder unge 100 dollar for at blive vaccineret
Chris Jackson/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]“Hvis jeg formår at lykkes med det … så vil jeg sige til de kritikere, at de kan kysse min bagdel”, lyder det fra en amerikansk guvernør, der tager alternative metoder i brug for at få befolkningen vaccineret.

Det er vigtigt, at de unge også får en vaccine for at få styr på coronasituationen.

Sådan lyder meldingen fra republikaneren Jim Justice, der er guvernør i den amerikanske delstat West Virginia.

Derfor vil delstaten tilbyde unge borgere mellem 16 og 35 år obligationer til en værdi af 100 dollar – godt 600 kroner – hvis de lader sig vaccinere mod covid-19.

– Vores unge i dag forstår ikke rigtigt, hvor vigtige de er for at få stoppet den her epidemi, siger han ifølge BBC.

Studier har ifølge BBC vist, at unge voksne er mere tilbageholdende med at sige ja til en coronavaccine end ældre.

Ifølge avisen Washington Post har Justice og hans stab regnet på, hvad tiltaget vil koste delstaten. Regningen vil lyde på cirka 27,5 millioner dollar – cirka 170 millioner kroner – hvis alle takker ja til tilbuddet.

Og det er en god pris, mener guvernøren, der påpeger, at delstaten sidste år brugte 75 millioner dollar alene på at coronateste borgere igen og igen.

Han regner med, at planen vil møde kritik.

– Men hvis jeg formår at lykkes med det, og vi får stoppet smittespredningen for den lille pris på 27,5 millioner dollar, så vil jeg sige til de kritikere, at de kan kysse min bagdel, siger han til Washington Post.

Udgiften vil blive dækket af den milliardstore hjælpepakke, som Kongressen har vedtaget.

Ifølge guvernør Justice har delstaten gennemtjekket, at midlerne derfra på lovlig vis kan bruges til planen om at give obligationer til de unge vaccinerede.

Da vaccinationerne begyndte i USA, fik West Virginia hurtigt ros for en effektiv indsats. Men delstaten har på det seneste “ramt en væg”, som guvernøren udtrykker det.

Derfor har det været nødvendigt at gentænke, hvordan man får flest muligt til at lade sig vaccinere.

Ifølge Jim Justice har omkring 52 procent af delstatens borgere fået mindst et stik med en coronavaccine. Men omkring 40 procent skulle være tøvende med at takke ja, siger guvernøren ifølge BBC.

USA er så langt fremme i vaccineindsatsen, at alle over 16 år kan bestille tid til at bestille en vaccine.

/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?