WHO og EU varsler ny smittebølge – men vi må ikke ukritisk sætte vores lid til deres dømmekraft

EU varsler - sammen med WHO - en ny smittebølge. Sundhedsministeriet har købt 22 millioner vaccinedoser, som kan holde sig 12 måneder. Vi er 5,8 mill. mennesker. Er I klar til at blive stukket?

Af Sebastian Borgå

Det seneste lange stykke tid har vi haft en stærkt aftagende pandemihåndtering. Vi ser ikke længere mediernes forsider være fyldt med dagens smittetal og antal indlagte. Der er ingen forsamlingsforbud eller -loft, hverken virksomheder eller uddannelsesinstitutioner tvangslukket, og der er ingen vaccine- eller testkrav, hverken ved indrejse eller i kulturlivet.

Det er vi godt tilfredse med. Corona er ikke længere det store samtaleemne, og hverken i befolkningen eller medierne er der konsensus om nogen banebrydende, truende nødsituation længere. Corona har vi lært at leve med på linje med andre luftvejsinfektioner såsom influenza.

Spørgsmålet er blot, om dette er ”stilhed før stormen” til endnu et vinterhalvår med vidtgående, frihedsundertrykkende restriktioner.

Det virker i hvert fald opsigtsvækkende, når det er kommer frem, at Danmark har indgået forpligtende EU-aftaler om indkøb af 22 mio. vaccinedoser for år 2022 til en pris på 2,8 milliarder skattekroner…

Hvad er chancen reelt for, at vi får brug for noget i nærheden af så mange vacciner i sæsonen 2022-23, hvis vaccinen fremover skal være et frivilligt tilbud?

I øjeblikket er cirka 83% af befolkningen vaccineret. Men kun omkring 62% er revaccineret, hvilket dækker over dem som har sagt ja til et tredje booster-stik. Hvis vaccinen fremover skal være frivillig – uden indirekte statsligt pres – må vi antage, at det hovedsageligt vil være dem, som har sagt ”Ja” til tredje stik, der ønsker flere doser fremover. Det virker i hvert fald usandsynligt, at folk, som for længst er hoppet af ved første eller anden stik, frivilligt vil tilvælge flere doser.

Lad os derfor regne ud fra, at det er godt 62% af danskerne, der vil være tilbøjelige til at ønske flere doser fremover. Det vil svare til omkring 3,65 millioner. Hvis man skal fordele de 22 millioner doser ud til disse danskere, vil de hver især kunne modtage seks booster-stik. Selv hvis vaccinerne skulle uddeles til alle danskerne, vil man skulle modtage op imod de fire booster-stik. Her er det værd at bemærke, at covid-19 vaccinerne har en udløbsdato. F.eks. kan Pfizer vacciner – de mest anvendte covid-19 vacciner – ikke opbevares længere end 12 måneder, før de skal kasseres.

Det er altså meget svært at se, hvordan der i nogen situation vil være behov for 22 mio. vaccinedoser på et år. Især når Sundhedsstyrelsen i april meddelte, at der til efteråret “sandsynligvis” kun vil blive behov for at vaccinere mod covid-19 igen – men sandsynligvis ikke for alle.

Selvom sundhedsministeriet overfor Ritzau indrømmer, at man har ”indkøbt flere vacciner, end der sandsynligvis var behov for”, og er i ”lange og komplicerede” forhandlinger med ønsket om at ”tilpasse leverancerne til det reelle behov”, vil ministeriet alligevel ikke oplyse hvornår, man har indgået forhandlingerne.

Hvad vi dog ved, er, at vaccinerne er indkøbt via et fælles EU-samarbejde, som er svært at komme ud af igen. Her bekræfter bureaukraterne i EU igen, hvor lidt respekt de har for medlemslandenes skatteborgeres penge. Man har lavet et åbenlyst dårligt købmandskab, hvor det halve kunne have været nok. Selv hvis pandemien skulle blusse op igen, har vi aldrig nogensinde vaccineret i den frekvens, det vil kræve at få brugt vaccinerne.

Men kort tid inden nyheden om det inkompetente vaccineindkøb kom frem, kunne Sjællandskemeddele, at hverken Heunicke, EU eller WHO mener, at vi har set det sidste til Corona, og Heunicke varsler dermed nyt Coronaangreb til efteråret. Han forbereder sig til at have ”stærke våben” i beredskab i form af bl.a. vacciner, tests og opbakning fra befolkningen.

Her er vi nødt til at stille os selv spørgsmålet, om vi reelt kan sætte vores lid til WHO og EU’s dømmekraft. Én ting er, at de varsler en ny smittebølge til efteråret, men noget andet er den håndtering og de initiativer de vil igangsætte i en sådan situation.

Her må vi ikke glemme, at EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i vinters mente, at det var ”forståeligt og relevant” at diskutere, om der skulle indføres vaccinetvang i hele EU for at bekæmpe den relativt milde Omikron-variant.

Vi må heller ikke glemme, at WHO blot for tre uger siden lagde op til, at landene skulle kunne tvinges til at indføre frihedsundertrykkende restriktioner uden medlemslandenes godkendelse og dermed sætte Folketinget ude af kraft under ”Folkesundhedskriser”.

Disse to ting kombineret med EU’s nylige inkompetente købmandskab af vacciner bør have givet os en vigtig erfaring:

Selvom bureaukratiske organisationer fremover vil fortsætte med at varsle frygtscenarier på sundhedsområder, er det vigtigt at bevare egen dømmekraft. Regeringen tager æren for, at Danmark er sluppet ret billigt igennem corona indtil nu. Virkelighed er nok, at meget skyldes danskernes fornuft og selvstændige vurdering. Denne fornuft er bevaringsværdig, og vi må håbe på at kunne holde fast i den – også når de internationale organisationer og Heunickes eksperter varsler det allerværste.