Nu har IEA netop udsendt sin rapport om de konstaterede CO₂-udledninger i 2023. Man fokuserer alene på udledningerne fra afbrænding af kul, olie og gas, og medtager således ikke alle de magiske tal fra ændringer i anvendelse af skove, marker osv. Afbrændingen skulle gerne vise et fald, dels pga. vores voldsomme udbygning med solceller og vindmøller, dels fordi vi jo skal have omtrent halveret udledningerne inden 2030, hvis vi skal gøre os håb om at opfylde målene fra Paris-aftalen om begrænsning af den globale temperaturstigning.

En reduktion blev det dog ikke til i forhold til 2022. 2023 resulterede i en ny rekordstor udledning på 37,4 milliarder tons CO₂, en stigning på 410 mio. tons mere end 2022, se fig. 1. Faktisk var en væsentlig del af stigningen fra et øget kulforbrug, primært i Asien.

Fig. 1: Udledningerne af CO₂ fra afbrænding af kul, olie og gas globalt, fra år 1900 til 2023, i mia. tons.

Det er jo ikke så godt, men alligevel finder rapporten et grundlag for optimisme. Vores kraftige udbygning med solceller og vindmøller (+ elbiler) har gjort stigningen mindre, end den ellers ville have været med den observerede forøgelse i økonomisk aktivitet. Samtidigt har en del af stigningen som årsag, at Verden generelt har haft mindre vandkraft til rådighed i 2023, der er kommet mindre nedbør, hvilket ifølge rapporten hænger sammen med den igangværende El Niño i Stillehavet. Der har dog ikke været mangel på vandkraft i Europa.

Fig. 2 viser en oversigt over de forskellige bidrag fra diverse faktorer, positive såvel som negative. Foruden manglen på vand til vandkraft var der også globalt set mindre vind i 2023 end i 2022. Det medførte en relativ stigning i forbruget af fossile brændstoffer. Den anden vej trak et mindre forbrug af energi til opvarmning og en nedgang i industriproduktionen. Til gengæld vågnede Kina op igen efter covid-nedlukningerne og flytrafikken voksede voldsomt globalt set.

Fig. 2: Faktorer, der har haft indflydelse på globale udledninger fra 2022-2023, i mio. tons CO₂. Blå og lyseblå: Hhv. mangel på vand og vind, Grøn og lysegrøn: Hhv. mindre behov for køling og monsunen i Indien, gul: Behov for opvarmning, orange: Flytrafik, rød: Vejtransport i Kina. Violet er mindre industriproduktion og lys violet: Diverse.

Den Vestlige Verden er jo gået foran med grøn omstilling, og det kan man se ved, at CO₂-udledningerne efter et toppunkt i 2007 nu er tilbage på niveauet fra 1973, se fig. 3.

1973-2023 i mia. tons.

Fig. 3: Den Vestlige Verdens udledninger af CO₂, 1973-2023 i mia. tons

Fig. 4 viser hvordan det er gået i Europa fra 2022 til 2023. Her ser vi en beskeden nedgang i udledningerne, primært pga. udbygningen med sol og vind og dernæst reduktionen i industriproduktionen. Sidstnævnte skyldes ifølge rapporten en kombination af høje energipriser, høj inflation, svag hjemlig efterspørgsel og kraftig konkurrence udefra. Der er ingen overvejelser om, at netop den situation meget vel kunne hænge sammen med nedbrydningen af energiforsyningen ved hjælp af sol og vind. De høje energipriser har gjort folk fattigere og industrien mindre konkurrencedygtig. Og prisstigningerne på energi er ifølge rapporten fortsat i 2023.

Fig. 4: Udviklingen i Europas udledninger fra 2022-23, i mio. tons CO₂. Orange: Stigningen i BNP, lys blå: Temperaturen, blå: Mere vand til vandkraft, gul: Kernekraft, genopstart af franske værker, grøn: Vedvarende energi, mørk violet: Nedgang i industriproduktionen.

I USA er der også mindre udledninger i 2023 sammenholdt med 2022, men her er hovedfaktoren den fortsatte omstilling af kulfyrede kraftværker til naturgas, se fig. 5.

Fig. 5: Udviklingen i USA’s udledninger fra 2022-23, i mio. tons CO₂. Orange: Stigning i BNP, lyseblå: Temperaturen, lys violet: Andre ændringer i forbruget, violet: Skift fra kul til gas, grøn: Udvikling i sol og vind, blå: Mangel på vandkraft, gul: Lav vind.

Men alle besparelserne i Europa og USA blegner ved siden af udviklingen i Kina, hvor udledningerne voksede med 565 mio. tons CO₂ fra 2022 til 2023. Rapporten påpeger, at denne stigning har fundet sted på trods af, at Kina tegner sig for ca. 60% af alle de nye vindmøller og solceller, som man fik installeret på verdensplan i årets løb. Kina har også fået flere nye elbiler end alle andre lande tilsammen, men lige lidt har det hjulpet.

Rapporten lægger meget vægt på udbygningen med vedvarende energi, varmepumper og elbiler. Hvor udledningerne af CO₂ voksede med 900 mio. tons mellem 2019 og 2023, ville de have været 3 gange højere hvis ikke det var for energiproduktionen fra sol og vind. Det er uklart, hvordan IEA regner på elbilerne, de bruger ikke fossile brændstoffer, men det gør jo de elværker, der leverer strømmen i et vist omfang.

Sjovt nok mener IEA ikke, at det ”rekordvarme” år 2023 har betydet alverdens ekstra i forbruget af strøm til aircondition i forhold til 2022. Det skyldes, at de områder, hvor man bruger megen køling, faktisk var varmere i 2022 end i 2023. Den globale hede er således ikke jævnt fordelt.

IEA må alt i alt konkludere, at Verdens udledninger endnu ikke er begyndt at falde – som de ellers burde, men trods alt er der alligevel ”lys for enden af tunnellen” i og med, at stigningen fra 2022 til 2023 blev meget mindre, end den ville have været uden alle de nye vindmøller og solceller, og endvidere kan en del af stigningen forklares med mindre vand til vandkraft i mange egne af Verden.

Men, men, der er langt til opfyldelsen af Paris-målene.