Nationalbankdirektør Lars Rohde sender en alvorlig advarsel til Mette Frederiksen:

“Kombinationen af et stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber risiko for en selvforstærkende løn-pris-spiral i Danmark. Derfor mener vi, at finanspolitikken skal strammes og hurtigst muligt nedbringe efterspørgslen markant. Også mere, end hvad der er lagt op til i regeringens forslag til finanslov,” siger Lars Rohde.

Nationalbanken skønner i sin nye prognose for dansk økonomi, at inflationen bliver 8,6 pct. i år, 4,3 pct. i 2023 og 1,7 pct. i 2024.

SE ANALYSE HER

”Det er vigtigt at få den meget høje inflation bragt ned. Det kræver en markant opstramning af den økonomiske politik, og det vil desværre komme til at kunne mærkes af alle – både borgere og virksomheder. Hvis vi ikke får styr på inflationen, vil omkostningerne for samfundet blot blive endnu større senere,” siger nationalbankdirektør Lars Rohde i sin kommentar til prognosen.

Regeringens forslag til finanslov for 2023 indebærer en mindre stramning af finanspolitikken – i forhold til i år. Men denne lille stramning er ikke nok til at rette op på de store stigninger i det offentlige forbrug, som de seneste år har skubbet kraftigt til efterspørgslen herhjemme.

Finansminister Nicolai Wammen afviser kritikken. Han mener, at Nationalbankens forslag kan forværre krisen.

Indblik.dk har spurgt cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken CEPOS, om det overhovedet er muligt at stramme den offentlige økonomi.

Mads Lundby Hansen, er du enig med Nationalbanken i, at finanspolitikken skal strammes op? Og hvilke måder kan man stramme på?

“Nationalbankdirektør Lars Rohde anbefaler i dag en markant finanspolitisk stramning på 1 pct. af BNP, svarende til ca. 25 mia. kr. Jeg er helt enig i denne stramning. Selvom en stor del af inflationen kommer ude fra, så har den hjemlige finanspolitik under finansminister Nicolai Wammen været alt for lempelig. I år er finanspolitikken så ekspansiv, at den ifølge Finansministeriet er årsag til 2/3 af overophedningen. Man kan opnå stramningen på 1 pct. af BNP på to måder: Enten gennem lavere offentlige udgifter eller højere skatter. Sker det gennem højere skatter, skal bundskatten hæves med 6 point. Det vil betyde at en arbejderfamilie årligt skal betale 36.000 kr. mere i skat, mens et pensionistpar skal betale 12.000 kr. mere i skat. Det vil jeg kraftigt advare imod, bl.a. fordi det vil være særlig hårdt for rigtig mange husholdninger. Sker opstramningen gennem lavere offentlig beskæftigelse, skal den offentlige beskæftigelse reduceres med ca. 35.000 personer. Der bør ikke være umuligt, særligt set i lyset af, at den offentlige beskæftigelse er steget med 35.000 de seneste 2 år, og at Nicolai Wammen tidligere har anført, at en stor del af stigningen i den offentlige beskæftigelse skyldes corona. Desuden har Danmark den næsthøjeste offentlige beskæftigelse pr. indbygger blandt OECD-landene. Derfor vil jeg klart anbefale at opstramningen sker gennem lavere offentlig beskæftigelse.”

Har finansminister Nicolai Wammen ret i, at Nationalbankens forslag kan forværre en mulig krise?

“Jeg er uenig med Wammen. Krisen udgøres af en meget høj inflation, der udhuler danskernes indkomster. Inflationen skyldes i Europa en alt for lempelig pengepolitik, for ekspansiv finanspolitik, problemer med forsyningskæder og krigen i Ukraine. Herhjemme har finanspolitikken siden 2019 været alt for lempelig. Og det er med til at puste til kapacitetspresset på arbejdsmarkedet og inflationen. Og det bør der korrigeres for ved en finanspolitisk stramning.”

Hvad skal man gøre for at bekæmpe inflation, ud over at stramme finanspolitikken?

“Derudover venter en stor opgave for ECB med at hæve renterne yderligere for at hive aktivitet ud af økonomierne i Euro-land og i Danmark. Og måske venter der af den grund en recession i Danmark og EU. Det må vi tage med, da tilpasningsomkostningerne senere bliver større hvis man lader stå til med den høje inflation. Det er vigtigt at ECB ad den vej får “trampet inflationen ned” inden den udvikler sig til en løn-pris-spiral som vi oplevede det i 1970’erne. ECB har på det seneste hævet renten, men der er brug for yderligere renteforhøjelser.”