I Danmark er det gået stærkt med at overdække marker med solceller. God landbrugsjord ofres til de sorte skråtstillede plader. Politikerne jubler, nu er der gang i den grønne omstilling, og strøm fra solceller er den billigste vi kan få, hvilket lover godt for fremtidens elpriser. Energistyrelsen taler om syv-dobling af kapaciteten inden for få år.

Man kan undre sig over, at der er så lidt bekymring ved at satse stort på en energikilde, der er så variabel som solceller. Vores strømforbrug svinger over døgnet, men der er hele tiden brug for en stabil forsyning, for Danmarks vedkommende aldrig under ca. 3000 megawatt (MW). Solcellerne bidrager overhovedet ikke med noget hele natten, hvorimod de midt på dagen her i Danmark nu kan producere op til 3500 MW, nok til at dække størstedelen af nationens behov.

Men det er kun om sommeren, at solcellerne producerer så meget. Om vinteren står Solen lavt på himlen over Danmark, dagene er korte, og generelt har vi mange skyer. Det betyder en meget lav produktion i november, december og januar, som vist på fig. 1. Her ser man den månedlige produktion i 2023, den topper i juni måned med næsten 600.000 MWh, mens den f.eks. i december kun er godt 20.000 MWh. November-januar står for sammenlagt 4% af den årlige produktion.

Fig. 1

Det er ellers om vinteren, at vi her i Danmark generelt bruger meget mere strøm, til lys og varme osv., men den får vi altså ikke fra solcellerne.

På det sidste er der imidlertid et andet problem, som er blevet meget mere tydeligt end før. Den statslige distributør af elektricitet, Energinet, har jo til opgave at sikre en stabil forsyning i landet, døgnet rundt, året rundt. Det er en opgave, der viser sig at være sværere og sværere, især på dage med meget solskin, dvs. forår og sommer.

Problemet er simpelthen, at når solcellerne leverer godt, og vi samtidigt har en pæn sjat vind, så producerer de to kilder tilsammen meget mere, end der er brug for. Energinet kan så forsøge at eksportere strømmen til nabolandene, men specielt Tyskland har også masser af solenergi – om sommeren midt på dagen. Sverige og Norge er kun interesserede i begrænsede mængder. For at animere aftagerne sænkes prisen på strømmen, den fastlægges jo time for time, og hvis ingen vil tage den gratis, prøver man med negative priser, dvs. producenten skal betale for at slippe af med sin strøm. Kun i yderste nødstilfælde vil Energinet gribe til tvungne stop af vindmøller eller afbrydelser af solcelleparker.

En enkelt dag med lave eller negative priser kunne de fleste producenter nok godt leve med. Men her i år ser det allerede nu ud til, at det vil blive et hyppigt tilbagevendende problem. Fig. 2, baseret på tal fra Energinet, viser situationen i tre uger i april-maj i år. Her ser vi de danske solcelle-ejeres samlede indtægt fra salg af deres strøm til nettet, time for time. Indtægterne er naturligvis en kombination af de herskende timepriser og så produktionen fra solcellerne.

Fig.2

De første dage af perioden ser fornuftige ud, her følger kurven for indtægterne det forventede, med en top hver dag omkring kl. 12. Men omkring 1. maj er der nogle dage med meget lavere indtægter, og det er på trods af, at der var masser af produktion i de dage.

Situationen er vist i detaljer på fig. 3, hvor man ser produktionen time for time i MW og så den tilsvarende indtægt – eller faktisk udgift i nogle af timerne. D. 30. april så det ikke helt værst ud, men stadigvæk var der nogle timer, hvor indtjeningen tog et dyk i forhold til produktionen. Men d. 1. og 2. maj gik det helt galt. Solcellerne producerede rigtigt godt, men indtægterne lå i ubehagelig nærhed af nul. Problemet er allerede blevet iagttaget i udlandet, ikke mindst i Californien, og det bliver benævnt ”kannibalisering”, fordi solcellerne tager markedet fra hinanden.

Fig. 3

Da solcellerne blev stillet op på en pløjemark, har investoren sikkert foretaget nogle beregninger over økonomien i projektet. Der må være regnet med en årlig produktion og en vis gennemsnitlig pris på strømmen. Det er klart, at de store penge skal tjenes i sommerhalvåret, hvor solcellerne giver mest, jfr. fig. 1.

Men hvis vi nu havner i en situation, hvor alt for mange af sommerdagene kommer til at ligne 1. og 2. maj, så kommer solcelle-investorerne til at mangle en masse indtægter. De kan undgå de negative priser ved selv at slukke for anlæggene (det er hvad Energinet anbefaler), men det skaffer heller ikke nogen af de udeblevne indtægter til huse.

Denne skribent har selv solceller på taget af huset. Her kan vi bruge strømmen gratis, hvis den er produceret i samme time som forbruget, men ellers bliver den solgt til markedspris. Det var en god fidus i 2022 med de høje elpriser, her blev husstandens energiregning beskåret med en tredjedel. Men allerede i 2023 gik det dårligere, og i år ser det helt håbløst ud. Vi må seriøst overveje at slukke for anlægget hver dag, når Solen skinner og elspotpriser.dk lover negative priser.

Situationen bliver kun værre, hvis udbygningen med solceller fortsætter, og det ser den ud til at gøre. Anlæggene vil ikke være rentable, investorerne vil tabe penge. Elforsyningen vil blive endnu mere skævvredet, og Energinet vil se sig nødsaget til at foretage flere tvangsnedlukninger af kapaciteten.

Man vil så fortælle os, at det kun er et forbigående problem. Energistyrelsen taler om at forbruget af strøm skal forøges kraftigt, dels fordi vi får flere elbiler, men navnlig fordi der kommer flere datacentre og så alle brintfabrikkerne. Men datacentre kan ikke fungere på en variabel strømforsyning, og det er også yderst tvivlsomt, om man kan få en fornuftig brintproduktion baseret på strøm fra solceller. Også elektrolysen kræver stabile driftsforhold – og det er ensbetydende med en stabil elforsyning.

Man kan godt grue lidt for fremtiden her.