Nu hvor vejen er banet til opfyldelse af klimamålet for 2030 med en 70% reduktion i udledningerne af CO₂, kigger Klimarådet videre på målet for 2050. Her skal Danmark opnå såkaldt ”klimaneutralitet”, dvs. at vi netto slet ikke skal udlede noget CO₂, metan eller andre drivhusgasser. Hvis vi stadigvæk udleder noget, skal vi kompensere med opsamling og deponering af CO₂.

Politikerne har i en tilstand af eufori endda talt om at skærpe målet, således at vi i 2050 skulle nå 110% reduktion. Det betyder, at vi hvert år skal opsamle og deponere flere drivhusgasser, end vi udleder.

Klimarådet undersøger nu i en ny rapport, om det overhovedet er realistisk muligt at nå de mål. Man har gennemført beregninger på Excel-regneark for at se, om der vil være energi og biomasse nok til rådighed, og få afklaret hvor stort behovet for opsamling og deponi vil være.

Klimarådet har besluttet at gøre opgaven sværere ved at lægge yderligere ambitioner og begrænsninger ind i planerne. Således skal vores store import af træpiller og -flis til energiformål ophøre. Den er blevet kritiseret fra flere sider som værende ikke-bæredygtig. Det samme gælder vores import af foder til husdyrene. Man ser gerne, at Danmark forbliver eksportør af fødevarer, men det bliver så plantebaserede fremfor animalske produkter. Klimarådet ønsker også, at målet om 30% af det danske areal udlagt til natur skal bibeholdes. Endeligt vil Rådet gerne tage brændstof til udenrigstransport med fly eller skib med i regnestykket, således at alt det brændstof, der påfyldes i Danmark skal tælles med.

Klimarådet fastslår, at de nuværende politiske initiativer og aftaler, kaldet ”Kendt Omstilling”, kun vil bringe os op på en 90% reduktion i 2050. Det er ikke nok, og derfor skal der yderligere tiltag til. Her skitserer Rådet to veje, vi kan gå. For hver kigger man så på opfyldelse af hhv. 100 og 110%-målene.

Den ene er benævnt ”Ny Hverdag” og indebærer drastiske ændringer i danskernes levevis. Landbrugets husdyrproduktion skal beskæres med op til 80 procent, og befolkningen skal tvinges til at spise en meget mere plantebaseret kost. Vi skal også bo i mindre boliger, køre mindre i bil og indskrænke flyvningen. Danmarks areal skal opdeles omhyggeligt i områder dedikeret til planteavl, energi-afgrøder (Rådet peger på energipil), skov til opsamling af CO₂, samt selvfølgeligt den uberørte natur. Der skal opsamles CO₂ fra biomassefyrede kraftværker (de få, der er tilbage) og evt. overlevende industri. Men man regner ikke med opsamling af CO₂ direkte fra luften. Der er rift om biomassen, hvor vi jo ikke længere må importere, som vi gør i dag. Det kan endda knibe med at holde fast i de 30% af arealet til uberørt – og dermed uproduktiv – natur.

Klimarådets andet scenarie kaldes ”Ny Teknologi” og her skal der kun ske beskedne indgreb i danskernes tilværelse. Der regnes med øgede mængder af trafik, både på vejene og i luften, og danskernes forbrug af kød skal ikke nedsættes i væsentligt omfang. Dog skal en del af de animalske fødevarer erstattes med kunstigt kød og kunstig mælk m.v. Scenariet indebærer langt større udledninger af CO₂, ikke mindst fra landbrugets husdyr (der kun beskæres med 20%), og det skal kompenseres ved en massiv indsats med opsamling af CO₂ direkte fra atmosfæren, den såkaldte DAC. Der regnes med op til 10 millioner ton opsamling pr. år.

Begge scenarier bygger på, at der er store mængder af elektricitet fra solceller og vindmøller til rådighed. Her har Klimarådet overtaget tal fra Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2023, hvor der forudses en kolossal udbygning med solceller og vindmøller, og hvor en stor del af elektriciteten skal bruges til produktion af brint og Power to X-brændstoffer. Klimarådet gør, lige som Energistyrelsen, sig meget få tanker om, hvordan den stærkt variable produktion fra sol og vind skal håndteres i praksis, når man vil sikre en stabil energiforsyning. Klimarådet nøjes med at konstatere, at de totale mængder energi over hele året stemmer godt overens med forbruget, så må det være godt nok. Man regner i øvrigt med en betydelig eksport af brint og elektricitet til udlandet.

Klimarådet kommer overhovedet ikke ind på økonomien i scenarierne. Vil der være penge til alle tiltagene og hvordan vil almindelige menneskers økonomi blive berørt? Stort set det eneste tal, der er nævnt i rapporten er udgiften til DAC, den kan i Ny Teknologi-scenariet nå op på 46 mia. kr. pr. år. Det er jo en sjat.

Klimarådet har heller ikke taget hensyn til importen af varer og råmaterialer. Her kunne man ellers f.eks. pege på, at Danmark får et stort behov for import af kunstgødning til den meget intensive dyrkning af fødevarer, energiafgrøder og planter, der skal tjene som kulstofkilder til Power to X.

Klimarådet erkender vanskelighederne ved de to scenarier. Ny Hverdag indebærer drastiske indgreb over for befolkningen, og kan måske være svær at gennemføre rent politisk. Ja mon ikke? På den anden side kræver Ny Teknologi en stribe opfindelser, som ikke er gjort endnu, f.eks. med hensyn til produktion af kunstige fødevarer i stor skala. Man skal også udvikle metoder til udvinding af proteiner fra græs, til brug som foder. DAC skal op i en skala, som ikke er nået nogen steder i Verden. Der forventes væsentlige tekniske problemer, som slet ikke er løst endnu.

Der er også stadigvæk problemer med det påtænkte forbrug af biomasse, der i begge scenarier per person ligger op imod det dobbelte af, hvad der anses for at være bæredygtigt globalt. Hertil har Klimarådet ikke noget godt svar, da man har hårdt brug for al biomassen til energi, som kulstofkilder til brændstoffer og selvfølgeligt til fødevarer.

Begge scenarier er således temmelig urealistiske og slet ikke tilstrækkelige til at være et rationelt grundlag for politiske beslutninger. Men Klimarådet bekymrer sig mere om Danmarks status som ”foregangsland”. Her er vi ved at blive overhalet indenom af flere af nabolandene, der taler om netto nul i udledninger allerede i 2045. Klimarådet mener derfor, at vi absolut bør tilstræbe de 110% i 2050 – også for at ”redde” det globale klima – og så kunne vi passende have de 100% som mål for 2045.

Klimarådet har her leveret en relativt uforpligtende og ”gratis” omgang tal. Det gør jo i sig selv næppe den store skade, men man kan alvorligt befrygte, at politikerne med deres begrænsede indsigt finder på at revidere klimaloven, så den kommer til at indebære de 110% i 2050 osv. Politikerne kan henvise til, at Klimarådet selv har sagt, at det er realistisk. Og så står vi igen med noget lovgivning, der ikke kan gennemføres uden kolossale ofre, og som givetvis slet ikke bliver opfyldt.

Men hvad er nytten i alt det her?