Allerførst skal det nævnes, at bogen ”Den sorte omstilling”, der udkommer i dag, 11. oktober, er en meget smuk udgivelse. Forlaget Gad har her ikke sparet på kvaliteten af papiret, og bogen er indbundet og endda forsynet med kapitælbånd, der ellers er en sjældenhed nu til dags. Bogen indeholder en lang række velvalgte og smukke illustrationer, fotos fra gamle dage og reproduktioner af reklamer fra en svunden tid. Alt i alt en nydelse at sidde med i hånden.

Formålet med bogen er ved skildringer af hverdagslivet i Danmark gennem knap 200 år at kaste lys på vores stærkt stigende forbrug af kul, olie og gas, der nu ifølge bogen har resulteret i, at Verden befinder sig i en alvorlig ”klimakrise”. De fossile brændstoffer har medført en voldsom udvikling og har gjort menneskenes liv meget mere komfortable og behagelige. Men er det en holdbar situation?

Bogen er skrevet af en stribe forfattere, fortrinsvis fra universitetsverdenen og de fleste med humanistisk baggrund. Resultatet er mange underholdende og interessante passager med detaljer om danskernes hverdagsliv tilbage i tiden, og om hvordan forholdene gradvist ændrede sig – i en retning som stort set alle den gang betragtede som fremskridt. De fleste af forfatterne skriver godt, men resultatet er alligevel en noget uhomogen tekst, med betydelige spring i fokus og forskelle i det akademiske niveau. Det kommer vi nærmere ind på i det følgende.

Bogen er opdelt i fire hovedafsnit, ”Bolig”, ”Forbrug”, ”Transport” og ”By”.

I første kapitel i ”Bolig” lægges der hårdt ud med en definition på ”21 graders-mennesket”, dvs. sådan nogen som os, der er vant til en stabil komfortabel temperatur i vores hjem, der gør, at vi ikke behøver at have overtøjet på indendørs uanset årstiden. Her er holdningen hånlig og udtryk for en meget menneskefjendsk indstilling – fra en skribent, der næppe selv nogensinde har prøvet noget andet.

Til gengæld ryger vi op på et højt plan, rent akademisk, som her:

Parringen af begrebet sammenfiltring med forholdet mellem materialitet og immaterialitet giver efter min mening en vigtig og nødvendig åbning af den sorte boks, vi kalder hverdagen.

I konklusionen på dette kapitel kan man blandt andet læse:

Forurening og klimabelastning var en uomgængelig følgesvend til både 21 graders kulturen og elektrificeringen. Skal det ændres på en rationel og resilient måde, må forståelsen af den igangværende overgang efter min mening medtænke to forhold. Det ene er, at opgøret med 21 graders kulturens jævne og stabile varme er en nødvendighed.

Et andet kapitel beskæftiger sig med klima- og miljøspørgsmål i forbindelse med vores boliger. Her får vi genopfrisket ideerne om et ikke-bæredygtigt forbrug, og ”Earth Overshoot Day” nævnes; den dato hvor vi ifølge teorierne har opbrugt årets ration af ressourcer. For Danmarks vedkommende er det allerede d.  28. marts.

Konklusionen her er, at vi bor alt for godt nu om dage, og vi er blevet forvænte med at kunne tage bad dagligt og ikke kun en gang om ugen som i gamle dage. Det duer ikke. En guru inden for feltet, Elizabeth Shove citeres for følgende:

På trods af og delvist på grund af det tilsyneladende uskyldige mål om at møde folks behov, har teknisk forskning (kombineret med kommercielle interesser) bidraget til […] naturaliseringen af i sidste ende uholdbare forventninger.

Det er uklart, hvor langt tilbage i tiden vi helst skal i udviklingen, men det anføres at:

Der har fundet en revolution af hverdagslivet sted, vi har fået bedre boliger men også klima- og miljøproblemer…

I hovedafsnittet om vores forbrug lægges der hårdt ud med et kapitel om vores tøj med titlen: Det sorte klædeskab. Åbningssætningen er meget sigende:

Tøjet er det fossile samfunds første synd

Her citeres bl.a. Paul Ehrlich respektfuldt, uagtet at han er dommedagsprofeten, der forudså, at en massiv hungersnød ville indtræffe allerede i 1970-erne. Men han er åbenbart helt stueren i de cirkler, som bogens forfattere tilhører.

I endnu et kapitel er der fokus på møblerne, og her finder man en interessant gennemgang af udviklingen fra hjemmeflikkede sager til vore dages IKEA. Men også her kammer billedet lidt over i misforståelser om brugen af træ:

Konsekvenserne af vores samlede forbrug er mange og sammenfiltrede – både historisk set og nutidigt. Fx har det tilsyneladende umættelige behov for træ i bl.a. byggeri og møbelfremstilling store miljø- og klimamæssige konsekvenser, såsom afskovning, manglende optagelse af CO₂, erosion og ørkendannelser.

Umiddelbart spørger man sig selv om, hvad Danmarks import af træpiller til afbrænding i kraftværkerne så medfører?

I et kapitel om madvaner hører vi en del om udviklingen mht. køkkenudstyr og selvfølgeligt valget af fødevarer, især kød. Oksekød er ugleset, men faktisk er det noget, der har indgået i danskernes kost i betydelige mængder gennem de seneste 150 år. Så den fossilt drevne velstandsstigning har ikke haft så stor en effekt her. Men selvfølgeligt skal den rette lære lige bankes på plads:

… det røde kød er et globalt problem for en bæredygtig kost

En række kapitler omhandler emner som elforsyningen, togtrafik, privatbilismen og danskernes ferieture i bil. De kommer ikke meget ind på klima og bæredygtighed, men er ganske fornøjelig læsning for den historieinteresserede. Til gengæld bidrager de ikke meget til bogens centrale tese.

Det er således en lidt løst sammensat bog, hvor der ikke er gjort så meget for at strømline teksterne, så de stemmer overens med hinanden i form og budskab. Der er også et par meningsløse gentagelser, hvor f.eks. noget, der hedder ”Jevons læresætning” gengives både på s. 22 og s. 152.

Det afsluttende kapitel, der vel skal tjene til en afrunding af bogen, har fået den bombastiske titel: Byhistoriens sorte sammenfiltring. Her er vi ude i det højere akademiske skoleridt, med referencer til bl.a. Karl Marx og svenskeren Andreas Malm (manden, der vil lære os at sprænge rørledninger i luften). Her kan man finde perler som den følgende:

Urbanisering kan forstås som en ’de-territorialisering og re-territorialisering gennem metabolisk cirkulært flow’, altså en form for opbrud i hele systemet ved tilføjelse af enkelte dele…

Denne anmelder sidder tilbage med nogen usikkerhed mht. bogens budskab. Dens gennemgang af de fossile brændstoffers rolle virker ufuldstændig, og den sandsynliggør på ingen måde, at vi ville kunne leve uden dem, f.eks. ved at købe mindre tøj, færre møbler, gå over til ugentlige bade og droppe ”21 graders kulturen”. Ikke med et ord nævnes hele samfundets grundlæggende institutioner som skoler, universiteter (hvor forfatterne jo ellers kommer fra), hospitaler, plejehjem osv., som jo også er et resultat af ”den sorte omstilling”.

Formålet blev fra start af defineret til at vise, hvordan de fossile brændstoffer har ændret menneskehedens levevilkår men samtidigt påført os potentielt ubodelige klima- og miljø-skader. Men hvad vi skulle have gjort i stedet, siger den ikke noget om.