Oversvømmelserne i Europa – en hændelse eller menneskeskabt?

Det centrale Europa blev i september ramt af voldsomt regnvejr, der medførte store oversvømmelser i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig, m.fl. Mindst 27 mennesker omkom og de materielle skader var meget store. Bygninger og broer blev ødelagt og elforsyningen blev afbrudt mange steder.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

På illustrationerne kan man se hvor omfattende regnvejret var over området i dagene 12.-15. september. De hårdest ramte egne fik over 70 mm regn pr. døgn. De mængder er særligt farlige i bjergrige områder, hvor vandet hurtigt samles i bunden af dalene og løber ud i floderne. Det er netop her, at størstedelen af byerne og de øvrige bebyggelser findes. Floderne kan ikke føre vandet væk, går over deres bredder og oversvømmer byerne. I alt var ca. 2 millioner mennesker berørt.

Fig. 1: Nedbøren i det ramte område i dagene 12.-15- september, i mm. Kilde: WWA

Aviserne var hurtigt ude med sammenhængen med klimaforandringerne. Her The Guardian:

Ekstremt regnvejr bliver mere almindeligt og mere kraftigt på grund af den menneskeskabte nedbrydning af klimaet over det meste af Verden, især i Europa, det meste af Asien, det centrale og østlige Nordamerika og dele af Sydamerika, Afrika og Australien.

”Nedbrydning af klimaet” – også kendt som ”klima-kollaps” i aktivistiske kredse.

De historier kommer naturligvis fra World Weather Attribution, WWA (”Verdens Vejr-Sammenkædning”), som vi sidst hørte fra i forbindelse med den nylige serie om årets orkaner i Florida. WWA skriver om oversvømmelserne:

For at kunne sætte tal på rollen af de menneskeskabte klimaforandringer på denne stigning, analyserer vi klimamodeller, der er i stand til at simulere kraftig nedbør i området, og kombinerer dem med bedømmelser baseret på observationer. Alle modellerne viser en stigning i styrke og i sandsynlighed, som man kan forvente ud fra de fysiske processer i et varmere klima. Den samlede ændring, som kan tilskrives menneskeskabte klimaforandringer, er groft sagt en fordobling i sandsynlighed og 7% stigning i styrken.

Som vi var inde på i forbindelse med orkanerne, taler WWA altid om en let stigning i alvorligheden og en forøget sandsynlighed. Det er resultater, som ingen kan efterprøve i praksis, men de giver brændstof til påstande som f.eks. The Guardian bragte til torvs.

Frank Bosse har på Judith Currys hjemmeside analyseret situationen nærmere. Han forklarer at vejrfænomenet er velkendt fra tidligere. Der er tale om en såkaldt ”Vb”-situation, hvor et lavtryk bevæger sig fra nord ned til Middelhavet, og derefter bevæger sig mod nordøst og vil normalt nå helt op til De Baltiske Lande. Når lufmasserne tvinges op over bjergene afgiver de en masse regn. Det er sket mange gange før, f.eks. i 1997, hvor Oderen gik over sine bredder, og 2002, hvor det var Elbens tur.

I denne omgang blev det værre af, at der lå et fastlåst højtryk nord for det ramte område, og det blokerede lavtrykkets videre fremfærd, så det blev hængende og afgav endnu mere regn. Den slags sker og er en del af vejret, som det normalt ter sig.

Bosse er ikke imponeret af WWA’s beregninger, hvor de bl.a. bruger de nye globale CMIP6-modeller til deres simulering af det lokale klima over Centraleuropa. Det er de modeller meget dårlige til, da de er alt for grovmaskede til at kunne fange detaljerne i området. Med ”grovmasket” menes, at modellerne regner på celler eller ”kasser” på måske 100 x 100 km af atmosfæren, og så kigger på nogle gennemsnitstal pr. kasse. I den skala kan man f.eks. slet ikke simulere skydannelsen og andre lokale fænomener.

Fig. 2 viser de maksimale mængder nedbør målt over 4 dage i området, fra 1950 og til nu. Man ser, hvordan 2024 stikker helt af fra de øvrige år. Ser man bort fra det tal, er der reelt ikke nogen udvikling siden 1950, hvilket man ellers skulle kunne forvente, hvis der er tale om en udvikling forårsaget af klimaforandringer. Et enkelt afvigende år er et udslag af vejr, intet andet.

Fig. 2: Maksimale nedbør over fire dage i de berørte områder, i mm.

Til sidst en kommentar fra Leibniz Instituttet for Ferskvandsøkologi, hvor det påpeges, at vi bør genoverveje, hvordan vi beskytter os mod oversvømmelser fra floderne. Menneskene har gjort floderne smallere og rettet dem ud, og vandet har ingen steder at løbe hen. Floderne bør få tildelt mere plads, og man bør planlægge områder, hvor overskydende vand kan løbe hen, eller midlertidigt blive holdt tilbage.

Det er nok meget mere effektivt til forebyggelse af oversvømmelser end bygningen af flere vindmøller og solceller.

[adning id="17957"]

Fik du læst?