Mindretal i kommission vil af med ’racismeparagraf’

Regeringens aktuelle Ytringsfrihedskommission er delt i to, når det kommer til straffelovens 266 b, der straffer hårde udmeldinger om race, religion og lignende.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Ytringsfrihedskommissionen, der netop har afleveret sin betænkning, står ikke samlet om alle sine anbefalinger. I forhold til straffelovens paragraf 266 b, ofte kaldet racismeparagraffen, har otte medlemmer anbefalet politikerne at beholde denne indskrænkning af ytringsfriheden, herunder tidligere nationalbankdirektør Nils Bernstein som formand. Flertallet hæfter sig blandt andet ved det signal, en afskaffelse eller opblødning af paragraffen vil sende.
Tre medlemmer så dog gerne en indskrænkning af paragraffen, som p.t. lyder:
”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”
Mindretallet var ledelsesrådgiver Bodil Due, journalist og forfatter Flemming Rose samt Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.
Mindretallet lægger for det første vægt på, at juridiske begrænsninger ikke er et godt middel til at beskytte samfundet mod skadelige ytringer. Nyere forskning indikerer, at demokratiske lande, der beskytter ytringsfriheden bedst, generelt oplever mindre vold og konfikt end lande, der i højere grad begrænser den. Endelig giver mere ytringsfrihed muligheder for civilsamfundets mobilisering.
Derfor, mener mindretallet, skal paragraffen optimalt afskaffes. Det kan dog skabe problemer i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Baggrunden for 266 b er nemlig en FN-konvention fra 1966, der blev til dansk lov i 1972.
”Alle er dog enige om, at retspraksis for brugen af paragraffen skal være klarere og mere konsistent,” præciserer Justitia i en efterfølgende pressemeddelelse.
Et klart flertal i kommissionen er samtidig imod en udvidelse af 266 b, sådan at den kunne omfatte flere grupper end i øjeblikket, f.eks. gruppen af mennesker med handicap. Her mente et andet mindretal, at Ytringsfrihedskommissionen ikke havde gode forudsætninger for at tage stilling til spørgsmålet.
Ytringsfrihedskommissionen blev nedsat i december 2017 og har skullet beskrive ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, den historiske udvikling og de samfundsforhold, som har betydning for ytringsfrihedens vilkår.
Se mere om Ytringskommissionens arbejde og betænkning på Justitsministeriets hjemmeside.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3837″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4571″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6099″][/vc_column][/vc_row]