[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Offentlige plejehjemspriser skal frem i lyset
Hvad koster det for hver enkelt kommune per døgn, at en borger bor på et plejehjem? Der er angiveligt store forskelle, og Konservative vil gøre regnskabet op.
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
Konservative vil nu sikre, at der kommer et overblik og gennemsigtighed i, hvad kommunerne hver især bruger af penge på ældre på plejehjem. Ikke selve plejehjemmet som sådan, men den dagspris, der er per borger, som bor på plejehjemmet.
Forklaringen på, at den konservative sundheds- og ældreordfører, Per Larsen, vil have tallene på bordet er, at diskussionen om det ”frie valg” mellem en offentlig eller privat leverandør i sundhedssektoren atter er ved at blusse op. Denne gang med valg af bosted på et offentligt eller privat plejehjem eller en seniorbolig.
Hvis en borger vælger at flytte på et privat plejehjem, skal de penge, det offentlige dagligt bruger på en beboer på sit plejehjem, flytte med videre til det nye bosted. Den udvikling har vist, at der er ganske stor forskel på, hvad den enkelte kommune bruger per borger.
Store prisforskelle mellem kommuner
Indblik.net har talt med flere af de private leverandører i plejehjemssektoren. Samstemmende siger de, at der kan være en prisforskel fra ca. 1.100 kr. til cirka 1.800 kr. per dag kommuner imellem. Og at der mangler en eller flere gode forklaringer på, hvorfor der kan være så markant store forskelle på prisen, der næppe kan begrundes i en langt bedre service.
Lige nu er der ikke en tabel, hvor tallene fremgår, men det skal ændres:
”Jeg mener, at kommunerne skal indberette den dagspris, som kommunen bruger på egne plejehjem. Det vil være med til at sikre transparens, da borgerne og offentlige som private leverandører, kan se og vurdere prisforskelle. Det vil også give en borger mulighed for at spørge til pris og kvalitet, inden man træffer et valg om, hvor man vil bo,” siger Per Larsen.
Hver sjette af de kommende ældre tror, at de skal op med pengepungen, hvis de vælger et privat plejehjem, oplyser Dansk Erhverv.
Skavanker fra ældrepakken skal ikke gentages
Per Larsen har været med i politik i en årrække og kan huske en stort set tilsvarende situation, da ældrepakken blev til. Ordningen betød, at man som borger kunne vælge offentlig som privat hjemmehjælp, hvor beløbet fra kommunekassen også fulgte med, hvis man valgte privat hjemmehjælp.
Det afstedkom politiske kampe og store offentlige debatter, om det overhovedet var nødvendigt med private leverandører, og nogle kommuner blev beskyldt for at sætte det beløb, der fulgte med så lavt, at det ikke var muligt for private aktører at være med. Opgaven blev altså, hvor den hele tiden havde været.
Men ældrepakken var også årsag til, at der blev oprettet en såkaldt fritvalgsdatabase, som kommunerne skulle indberette til med deres priser for hjemmepleje. Dataene sikrede, at alle havde adgang til de samme oplysninger. Det er den base, Per Larsen vil udbygge med tal fra kommunerne, når det kommer til plejehjem.
Tallene fra basen dengang var også årsag til, at Rigsrevisionen kom på banen, fremgår det af et notat fra Rigsrevisionen fra om ældrepakken, Statsrevisorerne bad om i 2003.
Det fremgår af notatet, at kommunerne: ”senest med udgangen af december 2002 skulle indberette deres kvalitets- og priskrav til Socialministeriets fritvalgsdatabase”. Mindst tre gange om året blev der lavet: ”… statusopgørelser for indberetningerne til fritvalgsdatabasen. Herved har kommuner, leverandører og borgere adgang til oplysninger om priser og kvalitet for ydelserne i de enkelte kommuner,” fremgår det af daværende rigsrevisor Henrik Otbos notat.
Altså nøjagtig det, som Per Larsen nu ønsker med omkostninger for den enkelte borger, der er på plejehjem.
Konkurrencestyrelsens kontrol af kommunernes priser
Notatet viste også, at data fra basen kunne være med til at sætte fokus på, hvordan kommunerne opførte sig, og at der blev slået hårdt ned, så også Konkurrencestyrelsen kom ind over:
”På baggrund af kommunernes indberetninger af kvalitets- og priskrav til fritvalgsdatabasen skrev Socialministeriet i januar 2003 til Konkurrencestyrelsen for at henlede opmærksomheden på kommunernes prissætning, idet 5 udvalgte kommuners priser for personlig og praktisk hjælp var så lave, at der var tvivl om, hvorvidt lovgivningen var overholdt. I forbindelse hermed valgte Konkurrencestyrelsen af egen drift desuden at undersøge bl.a. prisfastsættelsen i en større kommune. I december 2003 traf Konkurrencerådet afgørelse om, at kommunen havde ydet konkurrenceforvridende støtte til fordel for egen leverandørvirksomhed.”
Med andre ord satte styrelsen fokus på, om kommunerne i realiteten ønskede at være med i konkurrence mellem private og det offentlige, eller forsøgte at smyge sig udenom.
Men inden fritvalgsdatabasen er udbygget til også at kunne rumme data om plejehjem, vil Per Larsen se aktuelle tal:
”I første omgang vil jeg bede sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke om at få oplyst de tal fra kommunerne, der er i dag, så vi kan komme i gang. Der er altid nogle begyndervanskeligheder, når ting skal ændres. Det så vi også i sin tid med ældrepakken, der også var et valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp, men det blev løst.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4639″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8840″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8958″][/vc_column][/vc_row]
