Boris Johnson bryder alle løfter: Indfører højeste skattetryk i fredstid

Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

I skyggen af brexit og corona har den britiske regering anført af premierminister Boris Johnson nu begået et markant løftebrud.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk 

“We are the party of low taxation”.

Sådan lød det selvsikkert fra den britiske, konservative premierminister Boris Johnson i parlamentssalen i sidste uge.

Alligevel bryder Boris Johnson og hans regering nu endnu et valgløfte.

Regeringen står i spidsen for endnu en skattestigning, som vil føre til, at skattetrykket når det højeste niveau nogensinde i fredstid, og at den offentlige sektor samtidig når en rekordstor andel af økonomien.

Det skriver Berlingske.

Johnson og co. fremlagde nemlig for nyligt et og udskældt finansudspil, som skal imødegå den massive på seks millioner udskudte undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet, der har ophobet sig som konsekvens af coronakrisen. Derudover indeholder udspillet også et indgreb i de britiske husholdningers udgifter til plejehjem. 

Selve disse tiltag møder ikke kritik, da de overordnet anses af de øvrige partier som værende nødvendige. 

Udspillet blev da også stemt igennem med 319 stemmer for og 248 imod i det britiske parlament.

Det, der møder kritik, er i stedet, hvordan udspillet skal finansieres.

Det sker nemlig blandt andet ved at hæve skatten, som både arbejdsgivere og beskæftigede betaler, ved navn NIC’s – National Insurance Contributions. Denne skat skal hæves med 1,25 procent, mener Boris Johnson og co.

Skatten omlægges nemlig nu til at være et selvstændigt skattebidrag, hvilket betyder at pensionister overordnet set slipper for at betale, mens særligt unge mennesker bliver ramt på pengepungen.

Berlingske skriver, at dette ikke er så overraskende, da de konservative kernevælgere er betydeligt ældre end de vælgere, der stemmer på ærkefjenden Labour.

Omlægningen af skatten vil bidrage med 14 milliarder pund om året til statskassen fra det træder i kraft i 2023, hvilket svarer til 122 milliarder danske kroner.

Og sammen med en skattestigning fra marts på otte og 12 milliarder pund fra henholdsvis højere indkomstskatter og selskabsskat betyder det, at skattetrykket nu er det højeste, det nogensinde har været i fredstid.

Selv forsvarer Boris Johnson sig med, at selvom hans regering nu hæver skatterne, ville en Labour-regering have hævet skatterne endnu mere.

Fem konservative parlamentsmedlemmer stemte imod udspillet fra regeringen, mens 37 andre konservative parlamentsmedlemmer udeblev fra afstemningen.

Nogle af disse 37 udeblev givetvis fordi de er imod udspillet, men det er ikke ensbetydende med, at alle 37 er imod, skriver BBC.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?