Cheføkonom slår alarm: Nye tal afslører, hvordan regeringen udnytter coronakrisen

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

“Regeringen kalkulerer med at bruge krisen til varigt at udbygge den offentlige beskæftigelse”, lyder det fra en bekymret cheføkonom, der håber på politisk handling.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Finansministeriet har netop offentliggjort sin økonomiske redegørelse for 2021.

Denne indeholder flere gode nyheder, herunder at de offentlige finanser har det langt bedre end frygtet trods coronakrisen og de betydelige offentlige udgifter, som denne har medført.

Af redegørelsen fremgår det således, at selvom der i år er et underskud på den offentlige saldo på 0,2 procent af bruttonationalproduktet (BNP), forventes dette i de kommende år at ændre sig til et pænt overskud.

Samtidig viser redegørelsen dog også, at antallet af offentligt ansatte i år er vokset med hele 20.000 personer. Det betyder, at der nu er ca. 853.000 personer ansat i den offentlige sektor.

Redegørelsen viser endvidere, at denne markante stigning i den offentlige beskæftigelse ikke kun er et midlertidigt udslag af coronahåndteringen, der har betydet mange flere offentligt ansatte i f.eks. test- og vaccinecentre. 

Faktisk fremgår det af den økonomiske redegørelse, at den socialdemokratiske regering forventer, at antallet af offentligt ansatte i 2023 vil være 20.000 højere end niveauet i 2019 fra før coronakrisen.

Det får tænketanken CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen til at konkludere, at regeringen udnytter coronakrisen til varigt at udvide den offentlige sektor.

Det er dybt problematisk, mener han.

– Regeringen kalkulerer med at bruge krisen til varigt at udbygge den offentlige beskæftigelse, siger han til Indblik og fortsætter:

– Det er meget problematisk, da udbygningen af den offentlige beskæftigelse sker på bekostning af privat beskæftigelse. Den offentlige jobekspansion sker i en periode, hvor private virksomheder oplever udpræget mangel på arbejdskraft.

Mads Lundby Hansen mener, at der er behov for politisk handling, der skal få den offentlige beskæftigelse ned på niveauet fra før coronakrisen.

– Jeg håber, at man i den kommende jobreform får aftalt en stor nedbringelse af den offentlige beskæftigelse på omkring 20.000 frem mod 2023. Desuden bør der vedtages markante arbejdsudbudsreformer for at tage presset af arbejdsmarkedet, siger han til Indblik.

Tilbage i august kom den socialdemokratiske regering med et reformudspil i form af udspillet “Danmark kan mere I”. Dette sigter efter at øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer.

Læs mere om det her.

Forhandlingerne om dette udspil er fortsat i gang.

[adning id="17957"]

Fik du læst?