Tyskerne har gennem de seneste 15 år udbygget deres portefølje af solceller og vindmøller kraftigt. I midten af 2024 var man således nået op på 71 gigawatt (GW) vindmøller og 92 GW solceller, i alt 163 GW. Forbruget svinger om sommeren mellem 40 og 65 GW, med et gennemsnit omkring de 50. Om vinteren er forbruget lidt højere, med et maksimum på 70 GW.

Der er således en voldsom overkapacitet af sol og vind, men produktionen svarer naturligvis ikke til forbruget, minut for minut, som en elforsyning skal. Som oftest leverer sol og vind mindre, end der er brug for, især om vinteren, hvor solcellerne ikke giver ret meget. Om sommeren, midt på dagen, vil der til gengælde være perioder, hvor solcellerne næsten på egen hånd kan dække alt, hvad der er behov for, se fig. 1.

Fig. 1: Produktion fra vind (blå), sol + vind (gul) og forbruget (brun) i juli 2024. Kilde: Vernunftkraft.de

Opgaven for tyskerne er nu at få puslespillet til at gå op, så produktionen matcher forbruget hele tiden. Hertil trækker man på kul- og gasfyrede kraftværker, samt nogle, der kører på biomasse. Det hjælper en del på ubalancerne men for at få det sidste med, griber man til import af den manglende strøm og eksport af overskud, når de er der. Det er kompliceret, og kræver utroligt meget præcis regulering, som man får et indtryk af, når man kigger på fig. 2.

Fig. 2: Hele Tysklands elforsyning, juli 2024. Grøn er netto-importen, rød (under 0) netto-eksporten. Sorte kurve er forbruget.

Der er ind imellem meget store behov for disse udvekslinger med udlandet, netto-importen kan godt nå op over 10 GW, dvs. en femtedel af forbruget. Det er næsten kun Frankrig med sin kernekraft, der er i stand til at levere så store mængder.

Omvendt kan eksportbehovet nå op på næsten samme niveau, og det er på mange måder en mere alvorlig sag. Typisk kommer det store overskud på sommerdage, hvor Solen skinner og behovet for energi er lavere. Nabolandene har også solceller, der producerer på samme tid, og reelt er der ikke den store interesse for leverancer af tysk strøm. Her er der så indført markedsmekanismer, der justerer på prisen, og ved overskud af strøm i markedet bliver prisen let negativ. Det betyder, at tyskerne skal betale for at komme af med deres overskydende kilowatt-timer – i juli måned op til 5 kr./kWh. I mange tilfælde er vindmølle- og solcelle-ejerne berettiget til at modtage betaling for deres strøm under alle omstændigheder – så det bliver en dobbelt bet!

Det er ikke småpenge, det drejer sig om. Alene i juli måned 2024 brugte tyskerne næsten 2 mia. euro på strømhandelen. Det hænger dels sammen med den lave eller negative pris på eksporten, men samtidigt er priserne generelt høje, når Tyskland gerne vil importere, fordi sol og vind som oftest har svigtet over hele Nordeuropa på samme tid.

Elektriciteten i Tyskland er blevet meget dyr, dels pga. ovennævnte fænomen, men også fordi kul- og gaskraftværkerne kører meget uøkonomisk, med hyppige op- og nedreguleringer eller endda start og stop.

De høje energipriser har fået alvorlige konsekvenser for den tyske industri. Elektriciteten er 3-4 gange dyrere end hos konkurrerende virksomheder f.eks. i USA eller i Kina. Hertil kommer, at også naturgaspriserne i Tyskland er steget meget. I stedet for den billige import fra Rusland, får man nu leverancer med skib af flydende naturgas. Tyskland har selv gasforekomster i undergrunden, men de må af hensyn til klimaet og miljøet ikke udnyttes.

Mange energitunge tyske virksomheder er derfor ved at lukke deres produktion i landet ned, midlertidigt eller permanent. Noget af produktionen flyttes til udlandet, hvor der er billigere energi at få, mens anden blot forsvinder helt og bliver erstattet med f.eks. kinesiske varer.

Den tyske regering er imidlertid stålsat i sin beslutning om at ”redde” klimaet. Der tales en del om lagring af energien, men det er jo helt urealistisk dyrt at bruge batterier til det formål, og landets vandkraftlagre er bitte små og fuldt udnyttet.

Der tales så om brint, der jo kan fremstilles af overskudsstrøm og forholdsvis let lagres, f.eks. i undergrundshuler, der har været brugt til naturgas. Her kommer Danmark ind i billedet med vindstrøm fra Nordsøen, brintfabrikker i Jylland, der leverer til ”Jysk Backbone”, rørledningen, der skal transportere brinten til Tyskland til de energihungrende kunder.

Desværre bliver brinten dyr. Reelt må man regne med et par danske kroner pr. kWh, dvs. pr enhed energi i brinten. Naturgas i Tyskland koster til sammenligning omkring 20 øre/kWh, og f.eks. i USA er prisen endnu lavere, måske 10 øre/kWh.

Hvordan skal tyske virksomheder kunne konkurrere, hvis deres energipriser er så meget højere end andre landes? Svaret er selvfølgeligt, at det kan de ikke.

Den tyske regering har i et vist omfang forstået, at det kan blive svært at stabilisere produktionen fra sol og vind, så den kommer til at følge forbruget. Det har så medført at klimafanatikerne i klimaministeriet er kommet på den tanke, at hvis produktionen ikke kan følge med forbruget, så må forbruget indrette sig efter produktionen.

De tyske virksomheder skal således stoppe og starte deres aktiviteter i takt med, at der er strøm til rådighed fra solcellerne og vindmøllerne. Cementfabrikkerne, aluminiumsværkerne og gødningsproduktionen må simpelthen lukkes ned, hvis Solen er gået ned og vinden holder op med at blæse. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre i praksis, og de pågældende virksomheder ville være tvunget til at lukke permanent efter ganske kort tid.

Man kunne så forestille sig, at den nye ordning ville være lettere for virksomheder, der producerer ting, f.eks. maskiner eller diverse forbrugsgoder. Men interessant nok har mange af de fabrikker optimeret deres produktion til at køre stabilt over hele døgnet, hele ugen. Det har bidraget til forbedringen af deres konkurrenceevne. Hvis de nu skal til at producere variabelt, i takt med elforsyningens svingninger, så vil det medføre alvorlige tab for dem. Også for medarbejderne kunne det hurtigt blive til et mareridt. Vil der blive brug for natholdet i morgen aften? Det vil afhænge af, om vinden blæser.

Tyskland styrer lige lukt mod en større økonomisk katastrofe, hvis den nuværende klimapolitik fortsættes uforandret. Lukket industri betyder tab af indtægter og arbejdspladser – og det berører hele underskoven af leverandører til virksomhederne. Dyr elektricitet, der understøttes af staten på den ene eller den anden måde, medfører et dræn i kasserne, som kan være svært at lukke – og pengene kan ikke bruges på andre mere nyttige ting.

Det ser sort ud for Tyskland!