Betalinger udføres med netbank, kort og Mobilepay, og pungen med sedler og mønter er for manges vedkommende en saga blot.

Men måske skulle vi lige klappe hesten en gang eller to og tænke konsekvenserne af et kontantløst samfund igennem. Som det f.eks. er gjort i følgende passage:

”Det er nødvendigt, at der er en vis mængde kontanter i økonomien, for at den kan fungere.  Kontanter er også afgørende for inklusionen af socialt sårbare borgere som fx ældre og lavindkomstgrupper.

Men kontanter har også andre vigtige funktioner og fordele.

• De sikrer din frihed og selvstændighed. Sedler og -mønter er den eneste form for penge, som folk kan benytte sig af uden at involvere en tredjepart. Du behøver ikke at have adgang til udstyr, internettet eller elektricitet for at kunne betale med kontanter, for de kan også bruges, når elektriciteten er gået, eller du har mistet dit kort.
• Kontanter er et lovligt betalingsmiddel. Kreditorer, som f.eks. butikker og restauranter, kan ikke afvise kontanter, hvis ikke både de og kunden på forhånd har aftalt et andet betalingsmiddel.
• Kontanter sikrer privatlivets fred. Kontantbetalinger respekterer vores grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivets fred, data og identitet i økonomiske spørgsmål.
• Kontanter er inkluderende. For mennesker med begrænset eller ingen adgang til digitale penge gør kontanter det muligt at betale og spare op. Derfor er de meget vigtige for inklusionen af socialt sårbare borgere som f.eks ældre eller lavindkomstgrupper.
• Kontanter hjælper dig med at holde styr på dine udgifter. De gør det muligt for dig bedre at kontrollere dine udgifter f.eks. ved at forhindre, at du overskrider dit budget.
• Kontantbetalinger er hurtige. Med sedler og -mønter afvikles en betaling øjeblikkeligt.
• Kontanter er sikre. Kontanter har vist sig at være sikre i forhold til cyberkriminalitet, svindel og falskmøntneri.
• Kontanter er et værdiopbevaringsmiddel. De er mere end blot et betalingsinstrument. Som værdiopbevaringsmiddel kan kontanter også bruges til opsparing uden risiko for konkurs. De er nyttige, når mennesker giver hinanden små gaver eller betaler hinanden små beløb. Forældre kan f.eks. give små kontantbeløb til deres børn til småindkøb, eller du kan give en ven eller bekendt kontanter til at købe noget for dig. Kontanter bidrager også til, at børn lærer om økonomi.” (citat slut)

Kilden er ingen mindre end Den Europæiske Centralbank – hvor jeg har udeladt den tekst, der viser, at det er Euro’en, der slås til lyd for! Men argumenterne holder også smukt i forhold til krone-valutaen.

Nøgleordet er kontrol

Vi kender argumenterne for at afskaffe kontanter til hudløshed: At begrænse risikoen for røveri er det ene hovedargument. Det andet er, at kontanter bruges til kriminalitet, sort arbejde og hvidvask. Og så er det jo så nemt lige at lægge kortet på betalingsterminalen. Meget bedre end beskidte sedler og mønter.

Graver vi imidlertid et par spadestik dybere, skal det vise sig, at sagen hurtigt kommer til at handle om noget ganske andet end at komme kriminalitet til livs. Nøgleordet er kontrol.

For hvis kontanter erstattes af en digital valuta, vil hver eneste økonomiske transaktion udført af den enkelte borger blive totalt gennemlyst.

Lad os forestille os følgende ikke ganske urealistiske fremtidsscenarie: De statslige myndigheder bryder sig ikke om mit forbrugsmønster og mine vaner, fordi jeg tager på for mange udenlandsrejser med fly, drikker for meget rødvin og spiser for meget kød – i stedet for insekter – ja, med andre ord lever jeg slet ikke op til den grønne omstilling, kravet om bæredygtighed (hvad det så lige er?) og FN’s 17 verdensmål. Følgelig må jeg placeres som en borger, der ikke udviser tilstrækkeligt samfundssind.

På den baggrund skal der ikke den helt store fantasi til at forestille sig, at der på et tidspunkt kan komme et statsligt indgreb, der kan regulere min adfærd. Foranlediget af, at mine CO2-aftryk er uacceptable.

Hvordan kunne et sådant indgreb se ud?

Ja, vi ved jo, at der er planer om at kæde CO2-fodspor sammen med et point-system, hvor hvert enkelt firma – og borger? –  får tildelt en kvote. Bliver den overskredet, kan der falde sanktioner. På borgerplan kunne straffen f.eks. se sådan ud:

Det ene øjeblik har jeg en buffer på 150.000 kr. stående på min konto til privat hjemmehjælp og taxakørsel i min alderdom – de offentlige ydelser er blevet sparet væk – det næste øjeblik har jeg det halve som straf for min overtrædelse. Ved et trylleslag er 150.000 kr. blevet til 75.000 kr. Jeg kan intet stille op – andet end at sætte mig ned og læse Kafkas ”Processen”.

I samme ombæring er mit VISA-kort blevet spærret, indtil jeg har fået tildelt min næste kvote om tre måneder. Så kan jeg lære det, ka’ jeg…

Er scenariet langt ude? Både-og. Se hvordan en Mette F. er sluppet af sted med at bryde Grundloven og en Lars Løkke med at sælge ud af Danmarks suverænitet med sin underskrift på Marrakech-aftalen – den aftale der sidestiller alle migranter med krigsflygtninge med ret til samme sociale bistand som borgerne i tilflytterlandet.

For ikke at tale om de drakoniske tiltag i forbindelse med corona, hvor lockdowns, krav om (dybt upålidelige) PCR-test og indirekte tvangs-’vaccinationer’ stod på dagsordenen i månedsvis. Mens hidtil grundlovssikrede rettigheder blev sat ud af funktion, herunder forsamlingsfriheden.

Magthaverne / de statslige myndigheder viste sig at være skruppelløse i deres indgreb, så hvorfor ikke udvise rettidig omhu? Kombinationen af et stigende antal overvågningskameraer i det offentlige rum og fortsat indhøstning af alle vores data har foruroligende perspektiver. Det er i den sammenhæng kontanter skal ses, fordi de udgør et redskab til at unddrage sig, at andre kan få indsigt i og dermed mulighed for at kontrollere vores adfærd.

I modsætning til Ida Auken, der som repræsentant for World Economic Forums Young Global Leaders har gjort sig til talsmand for ”Du skal intet eje, og være lykkelig over det”  (læs: den private ejendomsret skal afskaffes), så er jeg rigtigt glad for at eje noget, staten ikke bare kan komme efter.

 Bevar kontanter

I Danmark eksisterer der en hjemmeside, der hedder Bevar kontanter, der gennemhuller nogle af myterne i diskussionen.

”Er det de kriminelle, der bruger kontanter?

– Beløbene der svindles for med rede penge, er minimale i forhold til elektronisk svindel. Elektronisk svindel med penge har i de seneste år langt overgået selv omsætningen i den globale narkotikahandel.

Hvad hvis noget går galt og vi blive ramt af terror eller en naturkatastrofe? Er det ikke smart, at det hele er elektronisk.

– I juni 2018 gik VISA ned i England i 24 timer. Folk kunne ikke købe mad – men de kunne stadig hæve kontanter. Det gav lange køer, fordi der var for få kontantautomater – men der opstod ikke panik.” (citat slut)

Opbrud i den geopolitiske orden
Det er gået op for de fleste, at der er et opbrud på vej i den geopolitiske orden, og at stærke globalistiske kræfter har et stort ønske om at opnå øget kontrol over klodens befolkninger.

Et lille modtræk til den udvikling, som teknologien og dataindhøstningen har muliggjort, er fortsat bruge kontanter…