Af Asger Aamund – www.asgeraamund.dk
De traditionelle partier i forsvarspolitikken har i fællesskab gennem årtier beskåret, reduceret og udsultet det danske forsvar, således at vi i dag står med en kampkraft, som NATO betegner som ’uanvendelig’ (Defence Planning Capability Review 2019/2020). Vi havde ellers i 2014 forpligtet os til at bruge 2 procent af BNP på forsvaret, men forsvarsforliget for perioden 2013-2017 gennemtvang alligevel besparelser på yderligere 2,3 milliarder kroner, hvad der betød den endelige kastration af vores militære beredskab. Det var, hvad man kunne forvente sig af forligspartnerne SF og de Radikale, men næppe af Konservative og Venstre, som også var med i forligskredsen. Det er de samme partier, der efter at have ruineret vores forsvar nu vil have os med i et EU-forsvar, der nok efter planen starter beskedent med en kampbrigade på 5000 mand, men som på længere sigt tilstræber ’strategisk uafhængighed’, altså et EU-forsvar, der kan operere uafhængigt af NATO.
Forsvaret er nu så afpillet, at regeringen har lagt det ind under forsvarsministeriet som en styrelse. Forsvarschefen har ikke mere ansvar for planlægningen af den militære opbygning. Ansvaret for indkøb af materiel ligger nu hos embedsværket i ministeriet uden for generalernes bemyndigelse. Hæren ønskede for nyligt at indkøbe israelske selvkørende haubitser (en kanon på larvefødder), men Israel er forhadt i FN og upopulær i EU og derfor også i det danske embedsværk. Derfor kom der ingen moderne, israelske haubitser til hæren. Pålidelige kilder tæt på og i forsvaret har givet mig adgang til interne dokumenter, der viser behovet for moderne udstyr og mandskab, som er påkrævet for at stille med et forsvar, der kan løse sine forpligtelser i en krigssituation. Det er rystende læsning og i skarp kontrast til politikernes stædige selvbedrag om et dansk forsvar i forsvarlig stand.
Flyvevåbnet skal have mindst 12 yderligere F-35 kampfly og langtrækkende luft-til-luft missiler. Nye Patriot luftforsvarssystemer, nye helikoptere til troppetransport, nye fly til overvågningsopgaver i Østersøen og Arktis. Transportfly med transatlantisk rækkevidde samt langtrækkende droner. Endvidere skal flyvevåbnet reetablere de tidligere kup-eskadriller, der havde til opgave at bevogte og forsvare flyvestationerne.
Flåden ønsker nye korvetter bevæbnet med sømålsmissiler og fregatter udstyret med missilsystemer til angreb på både land- og sømål. Der er hårdt brug for en genetablering af ubådsvåbnet i form af mindst 3 moderne ubåde til operationer i Østersøen. Også nye Patriot missilsystemer er påkrævet.
Danmark har i dag ikke ressourcer til en stående hær, der må genskabes. Udover den aftalte 1.kampbrigade på 6000 mand skal der over en årrække uddannes en krigsstyrke på 60 000 mand, der kan mobiliseres i en skarp situation. Hæren mangler nye kampvogne, infanterikampkøretøjer og nye selvkørende haubitser. Helst den sydkoreanske Black Panther kampvogn og den ligeledes sydkoreanske K9 Thunder haubits. Hertil kommer nye opklaringskøretøjer og et nyt luftværnssystem (M-SHORAD) og et mandbåret system (MANPAD). Forsvaret har i dag mangel på næsten alt. Det gælder ammunition, reservedele, støvler, uniformer og personelvåben. Hertil kommer et langsommeligt rekvisitionssystem, der forsinker og besværliggør indkøb af materiel og udstyr af enhver art. En officer måtte vente et halvt år på at få et usb-stik.
I de planlægningsdokumenter, der cirkulerer blandt danske generaler og oberster, tales der ikke om behovet for at styrke forsvaret, men om nødvendigheden for en GENOPBYGNING af forsvaret. Man genopbygger kun noget, der er styrtet totalt sammen, og det er, hvad politikerne har udrettet mod de danske væbnede styrker. Hvordan kan forligspartierne få sig selv til yderlige at udvande vores udpinte ressourcer ved at gå ind i et militært EU-samarbejde, der er unødvendigt, dårligt gennemtænkt og dårligt planlagt? Von Clausewitz: ” Sikring af egen base er forudsætningen for en offensiv!” Genopbygningen af det danske forsvar er en herkulisk opgave, der kræver handlekraft, enorme ressourcer og en stålsat vilje til at løse opgaven. Vore politikere har demonstreret, at de hverken vil eller kan leve op til dette ansvar. Men det kan det danske folk den 1. juni. Et nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er et ja til et troværdigt dansk forsvar.
