“Det er dybt godnat”: Regeringens tvangsfordeling af gymnasieelever møder hård kritik

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og repræsentanter for aftalepartierne holder doorstep om aftale om ny model for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser i København torsdag den 10. juni 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Til næste sommer træder regeringens omstridte aftale om tvangsfordeling af gymnasieelever i kraft. “Eleverne er bedst til selv at vælge deres skole – ikke Mette Frederiksen”, lyder kritikken blandt andet.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk

Sidste år indgik regeringen og et flertal i Folketinget en omdiskuteret aftale om tvangsfordeling af gymnasieelever.

Aftalen har til formål at gøre op med det, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder for en “pilskæv” sammensætning af elever på landets gymnasier, særligt i og omkring de store byer.

Særligt har det været italesat, at aftalen skal løse problemet med såkaldte “indvandrergymnasier”, altså gymnasier hvor en stor del af eleverne har en anden etnisk herkomst end dansk.

Løsningen består bl.a. i, at elever i de store byer vil blive tvangsfordelt på baggrund af deres forældres indkomst.

Bag aftalen, der træder i kraft til næste sommer (altså skoleåret 2023/2024), stod i sin tid Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. 

Minister mørklægger centrale beregninger

Undervejs har der dog lydt hård kritik af aftalen fra de partier, der ikke var med i den. Det gælder bl.a. Venstre, der fra start har kritiseret tvangsfordelingen af gymnasieelever.

I den seneste tid er kritikken af den efterhånden mere end et halvt år gamle aftale blusset op igen, efterhånden som vi nærmer os, at aftalen skal træde i kraft.

Her har særligt Venstres ungeindsatsordfører Morten Dahlin været en markant kritiker. Og hans kritik har fået et nøk opad, efter afsløringen af, at undervisningsministeren ikke vil udlevere nogle af de centrale beregninger, der ellers lå til grund for aftalen.

Da aftalen om tvangsfordeling af gymnasieelever blev indgået, lød det ellers fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at 84 procent af alle danske elever stadig ville få deres førsteprioritet, når de startede i gymnasiet. Dette blev sammenlignet med de 90 procent, der får deres førsteprioritet i dag – og dermed var den nye tvangsfordeling ikke så indgribende, måtte man forstå.

Men nu vil ministeren ikke oplyse, hvordan man er nået frem til disse tal, og dermed står det hen i det uvisse, hvilke konsekvenser tvangsfordelingen vil få for landets gymnasieelever, når den træder i kraft inden længe. 

Det kalder Morten Dahlin bl.a. “stærkt kritisabelt” i et interview med Indblik.

Du kan læse det fulde interview med ham om hans kamp imod regeringens tvangsfordeling af gymnasieelever herunder.

Hvorfor er du imod aftalen om at tvangsfordele gymnasieelever på baggrund af deres forældres indkomst?

Det er jeg, fordi jeg grundlæggende tror på, at eleverne er bedst til selv at vælge deres skole – ikke Mette Frederiksen.

Et centralt argument ift. aftalen har været, at 84 procent af eleverne stadig ville få opfyldt deres førsteprioritet. Det er dog uklart, om disse beregninger holder stik, og ministeren vil ikke oplyse, hvordan man er nået frem til tallet på 84 procent. Hvad mener du om det?

Jeg synes, at det er stærkt kritisabelt, at man stiller sig frem og prøver at sælge en aftale til danskerne på et løfte om, at 84 procent stadig vil får deres førsteprioritet, og at man så, det øjeblik man bliver bedt om at dokumentere dette, siger, at det kan man ikke. Det er dybt problematisk.

Når du er imod aftalen om tvangsfordeling, er det så fordi, at du ikke anerkender det problem med en ifølge ministeren “pilskæv” elevsammensætning – herunder bl.a. på de såkaldte “indvandrergymnasier” -, som man ønsker at løse med denne aftale? 

Nej, vi har et problem med bestemte gymnasier rundt omkring, som har en elevsammensætning, hvor folk med indvandrerbaggrund er i flertal. Det giver en række udfordringer, fordi eleverne på den slags gymnasier langt hen ad vejen befinder sig i et miljø, som ikke afspejler det danske samfunds værdier.

Det er et stort problem, men løsningen er ikke at afskaffe det frie valg for eleverne og lade mor og fars pengepung afgøre, hvilket gymnasium, man kan gå på.

Jeg kan i øvrigt citere fra Socialdemokratiets egen hjemmeside, hvor man under sin uddannelsespolitik skriver, at “fri og lige adgang til uddannelse betyder, at børnenes muligheder i livet ikke afhænger af forældrenes økonomi eller status, men af egen arbejdsindsats”.

På trods af, at Mette Frederiksen skriver dette på Socialdemokratiets hjemmeside, indfører hun nu et system, der tvangsfordeler elever på baggrund af forældrenes indkomst. Det er dybt godnat.

Hvilken løsning bør man så forfølge i stedet?

Vi ved, at der sad en arbejdsgruppe og kiggede på det her, som pegede på en række andre værktøjer til at løse problemet med elevsammensætningen på visse gymnasier. Så vi har altså noget at gå ud fra, hvis vi skulle tilbage til forhandlingsbordet.

I Venstre er vi helt klar på at forhandle om de her løsninger, men vi vil gerne have, at man løser de konkrete problemer på de konkrete gymnasier i stedet for at lave en aftale som denne, hvor man tager det frie valg fra mange elever.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?