Justitsminister Nick Hækkerup afviser al kritik af et omdiskuteret lovforslag, der netop nu er under behandling i Folketinget.
Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk
Kritikken rettet mod justitsminister Nick Hækkerups (S) forslag til ændring af den såkaldte logningsbekendtgørelse fortsætter.
Bekendtgørelsen trådte i kraft i 2006 og har siden da betydet, at alle danskeres opkald, SMS’er og anden elektronisk kommunikation bliver overvåget.
Logningen er flere gange blevet dømt ulovlig og i strid med menneskerettighederne af EU-domstolen, men flere justitsministre har alligevel fortsat den ulovlige overvågning.
Det nye forslag fra Hækkerup har angiveligt til formål at stoppe bruddet på danskernes menneskerettigheder, men adskillige eksperter og IT- og menneskerettighedsorganisationer har overfor Indblik og andre medier advaret om, at forslaget i realiteten blot fortsætter den ulovlige logning.
Nu tager justitsminister Nick Hækkerup til genmæle overfor nogle af de mest markante kritikere af logningsforslaget.
Det sker i et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han svarer Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder, og Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i Dansk Industri Digital.
Holck og Zeberg har nemlig i et tidligere indlæg i samme avis gentaget kritikken om, at det nye lovforslag fra Hækkerup blot lægger op til at fortsætte den ulovlige logning.
De kalder bl.a. logningen for “masseovervågning” og “et alvorligt indgreb i borgerens privatliv”. Samtidig opfordrer de Folketinget til at tage “en grundig og kritisk diskussion” om lovforslaget, der i deres øjne langt fra respekterer danskernes menneskerettigheder.
Den kritik er faldet Nick Hækkerup for brystet. Han afviser i sit modsvar, at logning af danskernes telekommunikation skulle være masseovervågning.
Hækkerup anerkender mildest talt ikke den kritik, der bliver rejst, og mener, at de eventuelle fordele for f.eks. politiets efterforskninger, som logningen kan medføre, retfærdiggør det vidtgående indgreb.
Samtidig ærgrer han sig over, at logningen ifølge ham fremover vil blive mere begrænset som resultat af, at EU-domstolen har dømt den ulovlig.
– Forbryderne gnider sig i hænderne. Det er klart. Men Institut for Menneskerettigheder og DI Digital burde vide bedre, afrundet Nick Hækkerup sit modsvar.
Justitsministeren lagde oprindeligt op til at haste lovforslaget om logning igennem, men efter voldsom kritik er lovforslagets behandling nu blevet udskudt.
Historien om den ulovlige logning
Siden 2006 har de danske teleselskaber grundet den såkaldte logningsbekendtgørelse været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark.
Det betyder, at alle SMS’er, telefonopkald og anden elektronisk kommunikation foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Det bliver således registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.
Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.
Denne praksis med logning har længe været udskældt, og flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen ulovlig og i strid med menneskerettighederne.
Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.
Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.
Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.
Tilbage i 2017 erkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret. Reglerne er dog ikke blevet ændret, selvom der siden er gået fire år.
