[vc_row][vc_column][vc_column_text]
”Det handler om at legitimere klimaindsatsen”
Klimafolkemøde: Grønne debattører vil have kommunalt klimademokrati i form af borgerting – måske som en pligt. Giver det mening, spørger Indblik.net.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
På Klimafolkemødet i Middelfart er der mange grønne stemmer i bredeste forstand, og det gjaldt også til debatten om ”klimademokrati” på folkemødets første dag, hvor forskellene mellem deltagerne virkede ret overskuelig – lige ind til en af dem viste sig klar til at gå meget langt.
Debattørerne var Anders Blok fra Klima- og Omstillingsrådet, Rune Baastrup fra Deltager Danmark, Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening, demokratiforskeren Urs Steiner Brandt fra SDU og moderator, forfatter og social iværksætter Jakob Andersen. Og de kunne være enige om mange ting.
Klimaborgerting er forsamlinger af borgere, der skal rådgive og have medbestemmelse i den grønne omstilling. Skal vi have sådan nogle ude i kommunerne, og hvad skal det gøre godt for, lød det overordnet.
”Det er ikke nok, at vi har fået et borgerting på nationalt plan som nu med klimaloven. Vi må også sikre det decentralt som for eksempel her i Middelfart. Vi skal lave nogle handlefællesskaber, hvor man ved, hvor man skal hen som borger. Jeg tror på, man kan gøre en forskel også i de enkelte kommuner, ved at man kan få nedsat sådan nogle borgerting,” sagde Camilla Gregersen, der her repræsenterede klimasamarbejdet ’Broen til fremtiden’.
”Det handler om at legitimere klimaindsatsen,” sagde SDU-forskeren Urs Steiner Brandt, og den første halve time var der ikke nogen klar konflikt at spore mellem de fem på scenen. Der skal være power og indflydelse ude lokalt, så alle kan slå et slag for klimaet, og kommunerne skal have frihed til forskellige tiltag, og der skal afsættes midler til de gode lokale formål. Og vi er i grunden enige om meget, sagde de fem til hinanden.
Mødepligt i klimaborgertinget
To tredjedele inde i diskussionen på KulturØpladsen i Middelfart kom Anders Blok imidlertid med et forslag, der lød af meget, selv på et klimafolkemøde.
”Jeg forestiller mig en mere permanent institution, en udvidelse om man vil, af det kommunale demokrati, hvor folk lodtrækningsudvalgt sidder i en eller anden periode som borgerligt ombud og er med til at gøre forskellige ting og er med til at give indspil til kommunale planlægningsprocesser,” sagde han, hvilket fik Rune Baastrup fra Deltager Danmark på banen med en klarere markeret skepsis ved klimaborgertingene i kommuner – ikke fordi han er imod på principielt plan, men fordi andre ting kan fungere bedre.
Indblik.net talte med debattørerne efterfølgende og bad bl.a. Anders Blok om at uddybe det med, at tilfældigt udtrukne borgere kan være påkrævet at tjene ’klimademokratiet’ som borgerligt ombud:
Er det ikke voldsomt i forhold til folks frihed, hvis en tilfældig borger er udtrukket og forpligtet til at møde op i sådan et klimaborgerting?
”Du kan selvfølgelig undslå dig, hvis du har tungtvejende hensyn. Men det vil være en demokratisk nedsat institution, som borgerne i udgangspunktet forventes at deltage i, og med en belønning for at gøre sin borgerpligt,” bekræftede Anders Blok og sammenlignede det med vigtigheden af skolebestyrelser.
En demokratisk udfordring
Problemstillingen, set fra radikal grøn side, er selvfølgelig, at hvis klimasagen ikke er obligatorisk at deltage i, men frivillig, så får vi logisk set klimaborgerting med mindre demokratisk legitimitet. Her ville forfatter og social iværksætter Jakob Andersen dog også godt byde ind. Han mener, at det meningsfuldt kan lade sig gøre.
”Man skal selvfølgelig stadig finde dem ved lodtrækning, hvor du sørger for at have det repræsentative antal af mænd og kvinder, faglærte og ufaglærte, folk fra vestbyen og østbyen og så videre,” siger han.
Ender det ikke logisk med, at sådan nogle som jer, der har læst samfundsvidenskab og går vildt meget op i klimaet ender med at være overrepræsenteret i forsamlingerne, og hvad er det så for et klimademokrati?
”Nej, jeg tror faktisk, at folk, hvis du giver dem en henvendelse fra borgmesteren og en fornuftig plan for, hvad der skal ske, så vil de gerne være med. Det ved jeg noget om, fordi jeg har arrangeret folkehøringer i gamle dage, og vi endte med en meget varieret forsamling med både ældre og unge, handicappede, etniske minoriteter og så videre. Det kan lade sig gøre.”
Jakob Andersen mente ikke, at debatten var ensidig, hvor han bl.a. henviste til ovennævnte nuanceforskelle og påpegede, at der blev overvejet forskellige modeller og indsatser undervejs. Men han ville godt bekræfte, at præmissen for debatten selvfølgelig var, at borgerinddragelse på klimaområdet var en god ting.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7171″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7331″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9148″][/vc_column][/vc_row]
