[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Finanssektorens klimaforslag møder kritik i landbruget
Bankerne signalerer ”business as usual” og lover ingen særlige vilkår til landbruget i forbindelse med finanssektorens klimapartnerskaber.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
Finanssektorens klimapartnerskab har afleveret sine klimaanbefalinger, og af dem fremgår det, at banker og realkreditinstitutter har en ambition om at øge de grønne lån med 300 mia. kr. frem mod 2030.
Virksomhederne i finanssektoren har selv en begrænset udledning af drivhusgasser. Derfor ser finanssektorens klimapartnerskab det som sin vigtigste opgave at finansiere initiativer i andre sektorer – vel at mærke på markedsmæssige vilkår.
Finanssektoren mener selv, at der kan blive tale om lån til energibesparende tiltag i boliger og små og mellemstore virksomheder, lån til egenkapital i store energiinfrastrukturprojekter som udbygning af havvind, el-transmissionsnettet og en energi-ø i Nordsøen.
Hertil kommer risikovillig kapital til udvikling og skalering af grønne teknologier, der blandt andet omdanner el til CO2-frie drivmidler (Power-to-X).
Finanssektorens klimapartnerskab er også parat til at bidrage til at reducere dansk landbrugs klimaaftryk.
Finanssektoren opstiller selv fire ”initiativområder”:
- Sætte mål for at monitorere reduktion af kunders CO2-aftryk
- Aktivt engagere sig i kunder og projekter
- Integrere bæredygtighed i forretningsmodeller
- Reducere udledninger fra finanssektoren selv.
Finansiering af landbrugets grønne omstilling
Finanssektorens klimapartnerskab vil ifølge ”Køreplan for finanssektorens klimapartnerskab – Sammenfatning og anbefalinger – Marts 2020” i forhold til landbruget have øget fokus på bæredygtige investeringsplaner i ”dialogen” med landbrugeren.
Hvis nogen herefter venter, at banker og pensionskasser skulle være sprunget ud af skabet som filantroper, skal de belave sig på en kæmpeskuffelse.
Banker og realkreditinstitutter kommer under alle omstændigheder til at spille en central rolle i finansieringen af grønne investeringer i landbruget, da størstedelen af landbrugsfinansieringen allerede i dag sker gennem realkredit og lån med lang løbetid.
Den finansielle sektors indtægter fra landbruget
Den finansielle sektors indtægts-og omkostningsstruktur er uigennemsigtig. Derfor er det ikke muligt at give et fuldstændigt billede af den finansielle sektors nettoindtjening på landbruget. I et notat fra december 2017 vurderede det faglige videns- og innovationshus, SEGES, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre, at den finansielle sektor i perioden 2007-16 havde haft indtægter fra landbruget på over 100 mia. kr. og over 70 mia. kr. efter tab og nedskrivninger.
Finanssektorens klimapartnerskab påpeger, at transformationen mod mere bæredygtige landbrugsbedrifter dækker bredere end energirenoveringer og elektrificering, og det kræver data og nye metoder til måling af bæredygtighed i landbrugsproduktionen.
Finansieringskonstruktion for landbrugsbedrifters bæredygtige investeringer – Vækstkautioner
Rapporten peger på, at bør ses nærmere på vækstkautioner, hvor man kan trække på tidligere erfaringer, f.eks. i Vækstfonden.
En særlig finansieringskonstruktion med Danmarks Grønne Investeringsfond kan også komme på tale. Der vil således være tilfælde, hvor bedriftens økonomi ikke kan finansiere de nødvendige investeringer. Her er det nødvendigt med nye finansieringsmodeller. Der foreslås i rapporten en finansieringskonstruktion, hvor Danmarks Grønne Investeringsfond kan finansiere selskaber, der tilbyder fuldt finansierede energieffektiviseringer, og hvor tilbagebetalingen sker med et beløb, der rummes inden for besparelsen.
Omstillingen mod mere bæredygtige landbrugsbedrifter dækker som nævnt bredere end energieffektiviseringer og elektrificering. Finanssektorens klimapartnerskab er parat til at støtte omstillingen mod mere bæredygtige landbrugsbedrifter. Det forudsætter, at der kan laves en simpel ordning, som understøtter landbrugeres finansiering af bæredygtige tiltag af mindre størrelse, f.eks. investering i gylleforsuringsanlæg, hyppig gylleudslusning og andre staldteknologier, udstyr til præcisions landbrug og andet markudstyr med dokumenteret effekt mv.
Vedrørende sikkerhed for finansieringen nævner rapporten vækstkautioner, hvor man kan drage på tidligere erfaringer i Vækstfonden. Der bør også ses nærmere på mulighed for straksafskrivning på bæredygtige investeringer, f.eks. under 1 mio. kr.
Ikke nyt, at bankerne vil låne penge ud
Modtagelsen af finanssektorens klimaforslag i landbrugskredse ikke overstrømmende: Der er ikke meget nyt i, at bankerne vil låne penge ud, hvis de får et sikkert afkast, og andre tager risikoen, lyder reaktionen fra skuffede landbrugsorganisationer om finanssektorens klimaanbefalinger.
Rapporten møder kritik fra blandt andre Bæredygtigt Landbrug og Danske Svineproducenter.
”Efter at have læst rapporten må vi fortsat se i øjnene, at vores branche fremover ikke vil have en særlig plads eller få særlige vilkår ved de massive krav om investeringer i ny teknologi. Bankerne vil vurdere landbruget ud fra samme parametre som andre erhverv,” siger direktør i Danske Svineproducenter Per Bardrum, til Altinget.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4250″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4571″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5810″][/vc_column][/vc_row]
