Klimaændringer kan udnyttes af dansk landbrug

Klimaændringerne medfører, at planteavlerne i Danmark må tilpasse deres afgrøder til varmere forhold og mere nedbør. Men når det sker, vil Danmark stadig være et smørhul at drive landbrug i.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Klimaændringer kan udnyttes af dansk landbrug

Dansk landbrug befinder sig i et smørhul, siger professor.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Klimaændringerne medfører, at planteavlerne i Danmark må tilpasse deres afgrøder til varmere forhold og mere nedbør. Men når det sker, vil Danmark stadig være et smørhul at drive landbrug i. Det var konklusionen på et stort møde om ”fremtidens afgrøder”, som fandt sted på landboforeningernes delegeretmøde i Herning i den forløbne uge.
En af oplægsholderne var professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi – Klima og Vand på Aarhus Universitet, og han sagde, ifølge referatet i fagbladet Effektivt Landbrug:
”Mange andre steder er ekstremerne som følge af klimaændringerne langt værre end i Danmark. Forandringerne giver mere tørke, og de betyder, at det bliver mere vådt i perioder. Det oplever I allerede. Men vi ligger og kommer til at ligge i et smørhul.”
Det varmere klima giver en længere vækstsæson og tidligere høst.
”Vi skal huske på, at høsttidspunktet er temperaturstyret, og mikroorganismerne i jorden arbejder hurtigere i muldet, når det er varmere,” sagde professoren.
”Men det betyder også ændringer i de sygdomme og skadedyr, vi er vant til at bekæmpe.”
En af de afgrøder, det måske bliver muligt at dyrke i et varmere Danmark i 2040, er kernemajs.
Den tidlige høst, som vi oplever allerede nu, kræver, at der plantes efterafgrøder og vinterafgrøder på markerne for at binde jordens kvælstof til planterne og hindre, at det vaskes ud i vores vandløb af den megen regn, som klimaændringerne også medfører.
I landbrugskredse er der i øvrigt bekymring for, at det meget brugte ukrudtsbekæmpelsesmiddel glyphosat (kendt fra Roundup) forbydes i EU, når den nuværende tilladelse udløber i 2022. Glyphosat er effektivt og har den egenskab, at det bliver i overfladen og ikke trænger ned i grundvandet. Hvis plantebeskyttelsesmidlet forbydes, vil det i gennemsnit koste danske planteavlere 400-600 kr. pr. hektar. Det viser tal fra landbrugets forskningscenter, SEGES.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1357″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3078″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”671″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?