Klimadebattens Skævvridning: Videnskab eller Politik?

Klimadebatten raser i disse år. Imidlertid synes der at være en voksende bekymring om, hvorvidt denne debat primært drives af videnskabelige erkendelser eller politiske hensigter. Udtalelser, som den fra FN's generalsekretær António Guterres, om at menneskeheden har "åbnet porten til helvede" med klimakrisen, skaber bekymring for, om budskaberne om klima er blevet unuancerede og unødigt alarmerende.
Skyer spiller en afgørende rolle for temperaturen på jorden.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Mange har påpeget, at klimadebatten tilsyneladende er blevet monopoliseret af bestemte stemmer, mens andre, der måske er uenige eller kritiske, føler sig udelukket eller marginaliseret. Det er bekymrende, hvis videnskabelige uenigheder ikke kan rummes i en debat, der har så vidtrækkende konsekvenser for vores samfund og fremtid.

Der er også bekymring omkring anvendelsen af klimamodeller. Når de grundlæggende meteorologiske modeller, der bruges til at forudsige vejret på kort sigt, omformes til globale klimamodeller, ser vi ofte varierende resultater. Disse modeller kommer frem til varierende konklusioner om fremtidige temperaturstigninger, hvilket rejser spørgsmål om deres præcision.

Dertil kommer spørgsmål om, hvordan historiske temperaturdata tolkes. Der er betydelige udfordringer med at sammenligne data fra tidligere perioder med moderne satellitdata. Overgangen til mere nøjagtige satellitmålinger har ført til divergens i nogle af de konklusioner, vi drager om temperaturændringerne.

Måske er et af de mest påtrængende spørgsmål i denne debat, hvorvidt den primære årsag til den observerede opvarmning er antropogen. Historiske perioder som den varme middelalder eller “Den lille Istid” viser klimavariationer, der fandt sted længe før den industrielle revolution og den store udledning af CO2.

For at bevare troværdigheden og integriteten i klimaforskningen er det vigtigt at sikre, at forskningen lever op til de grundlæggende kriterier for god forskning. Dette inkluderer en klar problemformulering, metodologisk styrke, objektivitet, reproducerbarhed og gennemsigtighed.

Desværre kan vi observere, at enkelte dele af klimaforskningen i visse tilfælde ikke lever op til disse idealer. Hvis det er tilfældet, er det afgørende, at disse udfordringer adresseres åbent og ærligt.

Når alt kommer til alt, står vi over for alvorlige spørgsmål om vores planets fremtid. Disse spørgsmål fortjener en dybdegående, nuanceret og evidensbaseret debat. Vi bør stræbe efter en klimadebat, der afspejler den kompleksitet og usikkerhed, som virkeligheden byder på, og som vægter videnskabelig integritet og åbenhed højt. Kun sådan kan vi træffe de bedst mulige beslutninger for vores fælles fremtid.

**********

I klimaforskning benyttet klimamodeller til at forudse, hvad der sker, når der bliver udledt mere CO2. Disse modeller bygger på meteorologiske modeller, der bliver benyttet til at forudse vejret frem i tiden. Så burde klimaforskere rundt i verden gerne få de samme resultater, når det gælder forudsigelse af den fremtidige opvarmning som vi kan acceptere – men dette er ikke tilfældet. Modellerne kommer med resultater på imellem 1,8 og 5,7 grader C ved en forøgelse af CO2 til 560 ppm (parts pr. million).

Så tager IPCC gennemsnittet af målingerne og bestemmer, at det er nok dette gennemsnit, der kan accepteres. Virker ikke som en seriøs videnskabelig metode.

**********

Hele klimaspørgsmålet tager udgangspunkt i, at temperaturen på jorden er steget fra 1850 til nu. Samtidigt er CO2-andelen af atmosfæres sammensætning steget på grund af menneskelig aktivitet. Før 1900 havde man kun ganske enkelte målestationer og ikke målestationer over havet. Fra 1979 måler man via satellitter og har sammenlignelige målinger.

Imellem 1998 og 2014 falder temperaturen målt på jorden – det er jo noget af en udfordring for CO2 teorien som eneste parameter. Meget behændigt kalder FN`s klimapanel dette for en ”anormalitet”, fordi det ikke passer til de forventninger FN`s klimapanel har.

**********

Hockeystaven er en konstrueret kurve, der viser temperaturen igennem 1000 år. Det er den kurve der skaber frygt blandt de klimatro. Der er næsten konstant temperatur til det tidspunkt hvor CO2 forøges i atmosfæren – og så  sker der ellers noget med temperaturen!

Men det er manipulation: Middelalder-varmen er pist væk og Den lille Istid er forsvundet. Kurven og dens tilblivelse er da også blevet kritiseret voldsomt i videnskabelige kredse. Det er ikke CO2, der har reguleret klimaet i fortiden og temperaturen har ikke været konstant.

**********

I tiden fremover vil vi beskæftige os med klima – med fakta som udgangspunkt..

[adning id="17957"]

Fik du læst?