Hedebølgerne hjemsøger Sydeuropa, dele af USA og Beijing i Kina. Der er rekordhøje temperaturer, og folk bliver syge og dør af varmen. Skovbrandene raser uhæmmet pga. tørke og varme. Hertil kommer på det sidste et haglvejr i Norditalien, hvor haglene er på størrelse med fodbolde.

Og så er der den nyligt udkomne artikel fra danske forskere, der spår, at Golfstrømmen vil lukke ned allerede om 37 år. Det er ellers den, der sørger for det relativt milde vejr i Danmark og Norge, fordi den transporterer varme op fra syden langs vores kyster.

Så Verdens undergang er nær – og vi kan kun redde os selv ved i en hulens fart at få bygget en masse vindmøller og solceller og gennemføre den grønne omstilling. Årsagen til klimakatastrofen er nemlig vores uhæmmede udledninger af CO₂ og andre drivhusgasser, de har medført global opvarmning og nu alle de afledte klimaforandringer.

Netop i denne sommer synes enhver nøgtern refleksion at have forladt medierne. Man er tilmed begyndt at skrive om temperaturer målt på jorden eller overfladen af asfaltveje. Her når vi snildt op på 50-60 grader eller mere. Global opvarmning!

Alt, hvad vi oplever af negative og grimme ting skyldes udelukkende vores forbrug af fossile brændstoffer, kul, olie og gas. Vi skulle skamme os, skulle vi…

Lad os lige tage den med overfladetemperaturerne først. Det er jo det rene sludder, fordi en overflades temperatur alene er et spørgsmål om, hvor meget solen tilfældigvis kan varme den op. Det er derfor, at man aldrig måler temperaturer ude i solen, fordi resultatet bare vil vise, hvor meget solskinnet kan opvarme termometeret. Temperaturer skal altid måles som en lufttemperatur, i skyggen, og helst 2 meter over jordens overflade.

Men selv målt på den korrekte måde hævdes det, at der alligevel er slået temperaturrekorder hist og pist. Det er der måske i nogle få tilfælde, men her skal man huske, at vi ikke har målinger, der går ret langt tilbage i tiden. Endvidere er byerne vokset, og det i sig selv giver forhøjede temperaturer. Et termometer, der måske for år tilbage stod midt på en græsmark (som det bør gøre), står nu på et betondække med huse omkring, og alt andet lige giver det højere målinger. Det er det fænomen, man forstår som byvarmen eller en varmeboble.

Og så må vi altså ikke glemme, at det er varmt hver sommer i Sydeuropa og andre steder. De fleste af de nævnte rekordhøje temperaturer er tilmed ikke en gang målt, men derimod forudset af meteorologerne. Det gjaldt f.eks. Spanien, hvor panikken var på sit højeste, men så faldt temperaturen, og der kom regn, og så var der ikke mere snak om Spanien.

Det samme gjaldt jo Danmark i juni måned, hvor vi havde tre uger uden regn. Det blev omtalt som tørke fremkaldt af klimaforandringerne, og sådan ville det være i al fremtid (med mindre vi får bygget alle de vindmøller). Så kom juli måned, med kølige temperaturer, masser af regnbyger og ganske ”normalt” dansk sommervejr. Alligevel ingen klimaforandringer her.

Indtil for få dage siden var det stadigvæk varmt i Italien og Grækenland og myndighederne greb til alle mulige mærkelige tiltag, som f.eks. at lukke de store turistattraktioner (Akropolis) midt på dagen. Som om at mennesker ikke kan tåle varmen, som i Europas tilfælde sjældent overstiger 40 grader. 40 grader, specielt med tør luft, er jo overhovedet ikke noget problem, bare man har fornuftigt tøj på, en hat på hovedet og rigeligt med vand at drikke.

Nu er temperaturerne i næsten hele Europa faldet igen, og der er ingen grund til panik mere. Stort set hele kontinentet er på niveau med gennemsnittet af perioden 1979-2000. Den såkaldte ”anomali” er tæt på nul.

Det hænger jo godt sammen med haglvejret i Norditalien, hvor der er faldet store hagl, men ikke voldsomt anderledes, end de lokale oplever næsten hvert år. Og haglvejr kræver en vis portion kulde, og harmonerer derfor ikke så godt med global opvarmning?

Over hele Jorden er varme og kulde fordelt, som de plejer. Vi hører meget om steder, hvor det er varmt, men meget lidt om de steder, hvor det har været rekordagtigt koldt, f.eks. med sne i Johannesburg, Sydafrika eller i det sydlige Australien.

Så i bund og grund er alt det, vi har set i år, udslag af vejret, og ikke nogen indikation på et klima i forandring. Vi har hørt om varmen i Atlanterhavet, hvor de øverste centimeter har været varmere end ”normalt”, men igen er det et resultat af ændringer i skydækket, styrken af passatvindene og mindre sandstorm fra Sahara end normalt. Alt sammen inden for de normale udsving i klimaet.

Specielt skal man være på vagt, når det hævdes, at dette eller hint fænomen er ”uden fortilfælde” i de seneste 125.000 år (tilbage til den sidste mellemistid). Det aner vi ikke noget om. Bare for 50-100 år siden havde vi meget færre temperaturmålinger, end vi har nu, især på havene. Længere tilbage har vi kun grove rekonstruktioner af fortidens klima, og dem er der stor usikkerhed omkring. Så reelt har vi intet fornuftigt sammenligningsgrundlag til at bedømme nutidens målinger.

Men hvad så med Golfstrømmen? Når den lukker ned, bliver det koldt i Danmark – også selvom vi skulle have fået en vis global opvarmning. Forudsigelsen kommer fra to forskere på Niels Bohr Instituttet, og de baserer deres konklusion på nogle ret vidtløftige antagelser, som flere andre forskere da også allerede har stillet sig tvivlende overfor. Vi har ingen pålidelige målinger af Golfstrømmen, der går mere end 20 år tilbage i tiden, og det er en alt for kort periode til at kunne udtale sig om nogen form for udvikling.

I stedet har de to ophavsfolk kigget på temperaturerne i et udvalgt område i det nordvestlige Atlanterhav, og de hævder nu, at ved at sammenligne disse med den globale havtemperatur – i en tidsserie tilbage til 1880 – kan de konkludere hvor meget fart, der er på Golfstrømmen. Den har været faldende, og hvis man fremskriver tallene, når man det resultat, der siger, at den stopper om 37 år. Kritiske klimaforskere påpeger nu, at grundantagelsen, dvs. sammenhængen mellem den valgte temperaturforskel og Golfstrømmens hastighed, groft sagt er grebet ud af luften og næppe står til troende.

Så nej, heller ikke i år har vi set tegn på, at vi skulle være på vej ind i klimakrisen og Golfstrømmen skal nok fortsætte med at varme os op i mange år endnu.